PTSD og fysioterapi

Følg et forløb med fysioterapi via uddrag fra Frank's dagbog m.m.

Herunder finder du den ressourceorienterende kropsundersøgelse der ligger til grund for selve behandlingsforløbet hos fysioterapeuten. Her finder du også Frank's egne oplevelser af selve forløbet. disse er delt op i afsnit af ½ års varighed for overskuelighedens skyld.
Slutteligt finder du en række relevante links. Disse kan enten være til artikler her fra siden omkring fysioterapi eller andre relevante hjemmesider om samme emne.

Husk på at denne beskrivelse af et forløb er personligt og derfor ikke kan bruges som rettesnor eller overordnet beskrivelse af forløb omkring ptsd og fysioterapi. Det er udelukkende ment for give et dybere indblik i hvad fysioterapi også kan være og hvordan det kan opfattes af den enkelte "patient"

God fornøjelse........

Kropsundersøgelse

2. halvår 2010

1. halvår 2011

2. halvår 2012

PTSD og fysioterapi - 2.halvår 2011

Følg et forløb med fysioterapi via uddrag fra Frank's dagbog m.m.

13.07.2011

Var til fysioterapeut idag. Det var ellers lige begyndt at gå fint fremad deroppe, efter en længere periode hvor det var gået lidt tilbage.
Vi skulle lave nogle liggende øvelser, hvor hun på et tidspunkt pressede mine ben op imod mig, mens de var strakte. Det føltes egentlig meget behageligt, men pludselig kom der bare en mærkelig følelse af tristhed, som ikek lige forsvandt med det samme. I næste øvelse skulle jeg så strække begge arme bagud (stadig liggende). Her kunne jeg med det samme mærke at det havde jeg ikke lyst til og mærkede en fornemmelse af angst. Gjorde det nu alligevel og der var da heller ikke noget egentlig ubehag forbundet med det. Men nu begyndte angsten at tage til for hver øvelse. Til sidst blev det så meget at jeg var nødt til at stoppe. Ville prøve at slutte af med en velkendt øvelse, som jeg vidste var nem for mig. Men kunne slet ikke få kontakt til mine muskler. det var simpelthen som om angsten havde taget fuldstændig over og lammet mig, så jeg ikke længere var i stand til at styre dele af kroppen. Angsten og tristheden var ikke umiddelbart forbundet til nogle tanker eller bilelder, det var udelukkende en følelse men dog både fysisk og psykisk.
Vi fik os efterfølgende en god snak om det der skete og da jeg gik derfra, var det med en ok fornemmelse, selvom jeg dog stadig kunne mærke angsten i kroppen.

Selvom sådan en oplevelse kan være træls, så kan jeg alligevel ikke undgå at blive lidt fascineret af det. Af at en fysisk berøring eller bevægelse kan udløse en følelse af tristhed/depressiv eller angst. At mærke hvordan krop og psyke bare er meget tættere forbundet end man er vant til at tænke over.

03.09.2011

Vil lige fortælle lidt om hvodan det går hos fysioterapeuten. Nu har jeg jo efterhånden gået der 1 års tid. Kan da også mærke en forskel i forhold til da jeg startede. Der er en del kropslige firnemmelser jeg er blevet meget mere opmærksom på og en del muskelfunktioner jeg har fået meget bedre kontrol med.
Synes desværre det er begyndt at gå lidt tilbage med det og har snakket med fysioterapeuten omkring det. Tror simepelthen det skyldes min egen indsats, eller mangel på samme. I starten var jeg en del mere aktiv og lavede en del øvelser derhjemme, men det har jeg ikke gjort i lang tid nu. Det er ikke mangel på vilje, men ganske enkelt fordi jeg glemmer det. Så nu har jeg prøvet at sætte en alarm til på min telefon, der så ringer 3 gange om ugen og minder mig om det. Det har ikke helt virket endnu, men håber jeg får lidt bedre styr på det. Når den ringer kan jeg jo nemlig tit være ved at lave noget andet og tænker så at jeg lige kan gøre det om 10 minutter. Men 10 minutter efter har jeg så glemt alt om det igen.det er også den samme problemstilling der gør sig gældende for meditationen.

Men ellers er jeg også begyndt at gå til BAT oppe ved fysioterapien. Har kun været der en enkelt gang, så det er endnu for tidlligt at sige ret meget om det.
Men den ene gang jeg har været der var faktisk ganske ubehagelig. Jeg havde det rigtig dårlig deroppe med angst. Det er ellers kun en lille gruppe hvor vi var 4 "patienter" og 2 fysioterapeuter, men det var åbenbart lige i overkanten for mig alligevel. Var flere gange ved at forlade rummet. Det eneste der holdt mig tilbage var faktisk at der var et hold motionister der trænede på den anden side af døren og det var lige så skræmmende at skulle "kæmpe" sig igennem dem. Så var bare fanget i det. Men overlevede jo og glæder mig stadig til at skulle derop igen.

12.12.2011

Med hensyn til Fysioterapien, så går det vist også udmærket. Det er svært at beskrive selve forløbet deroppe, både i ord men også på skrift.
Men er kommet meget mere i kontakt med min egen krop og dermed også nogle følelser der er forbundet med denne. Har haft og har stadig svært ved at forstå denne dybe sammenhæng der er mellem krop og psyke. Det kan nemt komme til at lyde helt nyreligiøst eller hokus-pokus agtigt, når man skal fortælle om det. Men det er simpelthen så tydeligt deroppe at den ene ting på ingen måder står alene og at der derfor er en tydelig sammenhæng mellem hvordan éns krop har det og hvordan éns psyke har det.
Der kan være øvelser, bevægelser eller berøringer der aktiverer nogle bestemte følelser hos mig. Fx. har jeg oplevet at begynde at græde og blive fyldt med en tristhed i forbindelse med en bestemt øvelse vi lavede med brystet og skuldrene. Andre øvelser har kunne gøre mig angste osv.
Idag var jeg utrolig spændt op i højre lægmuskel og havde udover dette smerter i ryggen og især i lænden. Da fysioterapeuten, så havde fået løsnet min lægmuskel op og strukket nogle ting ud i min ryg så lå jeg og slappede af, alt imens jeg mærkede efter hvordan det var i kroppen lige nu. Min ryg føltes meget mere afslappet end før, men var på samme tidspunkt væsentlig mere øm end før. Men kunne også mærke en smule tristhed og en voldsom vrede komme frem. Og hvor mærkeligt det end lyder, så var det helt tydeligt at denne vrede kom fra brystkassen og den øverste del af ryggen. Det var ikke en vrede oppe i min hjerne, men en vrede i min krop. En vrede der kom frem som et resultat af de ting som fysioterapeuten havde løsnet op i ryggen.
På en måde en skræmmende følelse, men først og fremmest interessant og noget mærkelig. Men det viser jo opgså samtidig hvor relevant denne form for psykiatrisk fysioterapi er for behandlingen af ptsd (og mange andre psykiske lidelser).

PTSD og fysioterapi - 1.halvår 2011

Følg et forløb med fysioterapi via uddrag fra Frank's dagbog m.m.

12/1 2011

Så var det igen tid til fysioterapien, men nu er det jo også ved at være 3 uger siden jeg har været deroppe. Er stadig træt i både hovedet og kroppen efter besøget på angstklinikken igår. Så det kombineret med det "lange" fravær hos fysioterapien, gjorde at det var lidt svært og angstprovokerende at skulle derop.
Så vi blev hurtige enige om, at tage det med ro og starte lidt blidt op. Så hun startede med at lave nogle "samlende" berøringer på benene. Dette gik da også fint og jeg begyndte at slappe lidt mere af i hele kroppen. Men da hun så begyndte på det samme med armene, så fik jeg det rigtigt ubehageligt. Kunne mærke angsten og hvordan min krop bare blev mere anspændt. Vi snakkede lidt om, hvad det skyldtes men dog uden at finde en endelig forklaring. Måske det blot var fordi hun kom lidt tættere på mig i forbindelse med armene, end hun var med benene?
Så skulle jeg lave nogle øvelser hvor jeg skulle spænde og løsne ballemusklerne og derefter knæstrækkerne. Med ballemusklerne gik det uden problemer. Knæstrækkerne kunne jeg også sagtens stramme, men havde ekstremt svært ved at løsne dem igen og det krævede vildt megen koncentration fra min side.

Så skulle vi lave en øvelse med fødderne, hvor hun forsigtigt pressede til foden fra den ene eller anden side og jeg skulle så forsøge at lave et "modpres" for på den måde at undgå at min fod flyttede sig. Hun pressede næsten ikke, men alligevel var det simpelthen for svært for mig. Det tog mig så lang tid at finde ud af hvilken vej hun pressede og så at finde den muskel jeg skulle bruge til at presse imod med, at jeg slet ikke kunne styre det. Samtidig med at jeg så prøver at koncentrere mig helt vildt om det, så fyldes mit hoved at en følelese af både tristhed og irritation. Iirritaion over at jeg har så lidt styr over kroppen at jeg ikke kan udføre så simpel en øvelse og tristhed over at mit system er blevet så godt og grundigt "smadret" og det tilsyneladende er så svært at rette op på igen.

Fysioterapeuten mener jeg skal gå deroppe i mindst 1 år mere og måske lidt mere end det. Hun har endnu ikke haft nogen, der har brugt over 2 år deroppe, men det er ikke ualmindeligt at dem på "mit stadie" bruger mellem 1½ og 2 år.
Hun forsøgte at få mig til at "kæmpe" lidt mindre og være mere åben overfor at sige fra overfor hende og sige til, når tingene gør ondt eller bliver for ubehagelige. Hendes indtryk er at jeg bider for megen smerte i mig og kæmper lidt for meget. Det kan være gode egenskaber i det daglige, men lige netop i fysioterapien er man nødt til at holde lidt igen og ikke arbejde hurtigere end kroppen kan følge med. For presser man kroppen for hurtigt, kan det sætte tingene lidt tilbage istedet.

19/1 2011

Har jo også været til fysioterapi idag. Havde egentlig frygtet at jeg ikke ville kunne holde til ret meget deroppe, ovenpå al den ballade de sidste par dage. Men møder som regel ind i god tid deroppe. Og da jeg så stod deroppe og røg en cigaret udenfor med udsigt udover Viborg søerne og solen der skinnede fra en skyfri himmel, så var det som om det hele lige lettede lidt og alting så en del lysere ud. Så lidt tobak og naturlig lysterapi, det er bare det der skal til ;-)
Vi lavede en øvelse hvor jeg skulle rulle med en slags "pigbold" under fødderne for at mærke kontakten til dem. Bagefter skulle jeg, i siddende stilling" prøve at presse ned på mine knæ, for på den måde at mærke hvordan fødderne kom tættere på gulvet og der skulle være en øget kontakt mellem fødder og gulv. Kunne slet ikke mærke nogen forskel uanset, hvor hårdt jeg pressede. Men lagde så mærke til at det var som om min lægmuskler blev mere spændte og at de ligesom tog imod presset og på den måde kompenserede, så der ikke blev overført nogle kræfter til fødderne. Så prøvede vi at lave nogle udstrækningsøvelser for lægmusklerne for at få dem til at slippe lidt og slappe mere af. Det gjorde en kæmpe forskel. Nu kunne jeg pludselig tydeligt mærke fødderne.
Skulle så gentage en tidligere øvelse, som jeg har haft helt vildt svært ved. Der hvor jeg skulle rokke frem og tilbage over "siddeknoglerne" eller hvad de nu hedder. Bevægelsen skulle foregå i lænden og gradvids op gennem rygsøjlen. Det gik også væsentlig bedre denne gang, selv om det stadig krævede helt vild megen koncentration.

Vi sluttede af på briksen, hvor hun lavede lidt løsende massage for lægmusklerne og sluttede af med den "samlende" massage for benene. Eller massage er vel egentlig et forkert ord, for hun masserer ikke noget. Det er blot en række tryk uden på benene og fødderne, der skal give én en fornemmelse af hvor kroppen går til. Men når hun er færdig er det faktisk en helt vild lækker følelse at man helt tydeligt kan mærke kroppens afgrænsinger. Det er som om man kan mærke huden meget tydeligt og får en helt klar fornemmelse af hvordan fx. benene er, hvor de starter og hvor de slutter. rent fysisk.

26/1 2011

Så er det onsdag og fysioterapitid. Havde taget konen med på en "kigger" idag. Tænkte at hvis jeg skal gå deroppe i 1 - 1½ år, så var det måske rart for hende at få et lille indblik i hvordan det foregik deroppe. Synes nemlig det kan være lidt svært at sætte ord på det, så det bliver helt forståeligt.

Vi startede siddende med nogle øvelser med en "pigrulle", for at jeg skulle få kontakt med hele fodfladen. Derefter prøvede vi øvelsen, hvor jeg skulle presse på knæene for derved at mærke en øget kontakt mellem fodfladen og gulvet. Det var stadig lige så svært som sidste gang og det hjalp heller ikke meget at vi var oppe og strække ud i lægmuskelen. Fik dog en smule kontakt til sidst, men ikke lige så godt som sidste gang. Så kom den "frygtede" øvelse hvor jeg skal rulle hen over siddeknoglerne og så videre op i ryggen. Fik fint nok fat, men synes altså det er pokkers svært.

Så var det tid til at ligge lidt ned og få samling på kroppen igen. Da jeg lagde mig ned kunne jeg godt sslappe af i benene, men ryggen og især nakken havde svært ved at falde til ro og komme helt ned på briksen. Hun lavede så den "samlende" massage. Da hun kom til ben nr.2 blev jeg lige pludselig voldsomt træt. Det var ikke en følelse der kom snigende lige så langsomt, men noget der ramte mig som et lyn fra en klar himmel. Blev simpelthen så tung og fuldstændig afslappet i hele kroppen og følte en overdreven træthed. Fysioterapeuten mente der var et rigtig godt tegn. Det var et slags tegn på at jeg havde givet slip på noget og givet mig selv lov til at slappe helt af og bare være træt.
Det føltes jo heller ikke ubehageligt på nogen måde, men synes bare det virkede lidt mystisk og en smule overvældende.

2/2 2011

Kunne mærke jeg begyndte at blive en smule nervøs, da jeg skulle ind til fysioterapeuten idag. Dette udviklede sig så til et decideret angstanfald inde hos hende. Under normale omstændigheder ville jeg sagtens kunne styre og dæmpe sådan et anfald, ved at prøve at holde kroppen i ro og søge indad samtidig med jeg fokuserer på min vejrtrækning. Men idag snakkede hun om noget der krævede min opmærksomhed. Og da det med opmærksomheden blev besværet at det begyndende angstanfald, så blev det bare endnu sværere at fastholde opmærksomheden, men også endnu sværere at få dæmpet angstanfaldet. Så det var bare ligesom en ond spiral der blev startet. Men til sidst fik jeg gjort hende opmærksom på, hvad der skete inden i mig, så vi kunne få en kort pause og jeg dermed kunne få lidt ro på angsten igen.
På baggrund af at min krop nu var fuldstændig spændt op og i alarmberedskab, droppede vi alle praktiske øvelser og koncentrerede os i stedet om nogle samlende og afslappende øvelser/berøringer. Endte da også med at få det nogenlunde igen. Men er pokkers træt nu, så tror den står på afslapning resten af dagen.

Jeg fik også udleveret mine papirer/kropsscanningen, som jeg jo havde bedt om. Det er lidt mærkelligt at læse om sig selv med et kropsligt udgangspunkt. Den endelige konklusion er jo ikke anderledes end både speciallæger og jeg selv er kommet frem til. Men lidt skægt at læse det når man er kommet frem til samme konklusion fra en kropslig vurdering istedet for en ren mental vurdering.

12/2 2011

Det er lidt sjovt med hvordan det fysiske hænger sammen med det psykiske. Det er jo noget jeg virkelig har fået øjnene op for i forbindelse med det forløb med psykiatrisk fysioterapi, som jeg er begyndt på. Synes måsske ikke det har afhjulpet nogle ting endnu, men er jo også stadig meget tidlig i forløbet. Men det har helt afgjort været med til at øge min egen opmærksomhed på de fysiske symptomer.
Fx. er jeg stadig helt spændt op i skulder og nakke musklerne efter skænderiet med Katrine forleden dag. Førhen ville jeg bare have registreret at jeg var øm i skuldrene, men nu kan jeg mærke meget tydeligere og mere præcist, hvor det er jeg er øm og anspændt.
Lagde også mærke til at jeg den samme dag og den efterfølgende havde ret ondt i både min højre arm og i mine lårmuskler Det med armen har jeg jo næsten fundet ud af, at er psykisk betinget. Det sker ganske enkelt kun når jeg har været ude for en ubehagelig eller anstrengende oplevelse. Det med lårmusklerne har jeg ikke før været opmærksom på. Men det kan jo godt passe med at raseriet har opbygget en masse aggressioner, som ikke blev "udløst". At jeg billedlig talt har haft lyst til at sparke til det hele, men alligevel holdt igen rent fysisk. Dermed er den energi der blev opbygget i benene ikke brugt og sidder nu bare som en ophobning, der gør ondt ?
Måske man skulle anskaffe sig en sandsæk, man kunne sparke til og smadre løs på........

19/3 2011

Katrine spurgte mig igår om jeg syntes jeg kunne mærke en forskel efter jeg har gået i fysioterapien i et pænt stykke tid nu. Synes det er lidt svært at svare på, da mange af forandringere jo kommer snigende lige så stille og man derfor ikke rigtig lægger mærke til dem. Men synes især jeg kan mærke en forskel i min opmærksomhed på kroppen. Men grunden til hun spurgte var faktisk at hun syntes at jeg lige pludselig gik lidt mere som i "gamle" dage. At jeg var lidt mere oprejst og rank. Så hvis det er noget der kan ses så er det jo virkelig positivt.
Det går også godt deroppe. Synes jeg bliver bedre til mange af de øvelser vi laver og har samtidig nemmere ved at acceptere de ting jeg ikke kan.

23/3 2011

Har jo også været ved fysioterapeuten idag. Det gik faktisk rigtigt godt deroppe. Jeg lavede kun siddende og stående øvelser og var ret aktiv i forhold til de tidligere gange. Kan godt mærke at jeg har fået mere føling med benene og hvilke muskler jeg skal aktivere i de forskellige øvelser. Selvom jeg var meget aktiv deroppe, så følte jeg mig ret godt tilpas bagefter og ikke speciel træt. Men ok, det gik så over lidt senere. For da jeg kom hjem kunne jeg godt mærke at kroppen virkelig var blevet brugt. Var utrolig træt i kroppen og lettere øm i ryggen og skuldrene. Men havde stadig en god følelse rent mentalt af dagens øvelser.

6/4 2011

Det går ret godt lige for tiden. Har haft det fint de sidste 2-3 uger og det går langsomt bedre hver dag. Kan især mærke at det betyder meget at jeg nu kan bruge mere tid i haven og på den måde får aktiveret mig selv.

Også på området med fysioterapien går det ret godt fremad. Jeg kan nu mærke en forskel fra før til nu. Både i min kropsholdning og i min kropsbevidsthed.
Fx. var jeg lige ude og gåe n lille tur, inden jeg skule ind til fysioterapeuten her til morgen. På turen kan jeg mærke at jeg går raskere til end før og også går mere rank og oprejst. På et tidspunkt observerer jeg at der går 2 damer bag mig. Jeg kan mærke at jeg bliver en smule anspændt og får lyst til at enten stoppe op og lade dem komme forbi eller også gå hurtigere for at komme væk fra dem. Men jeg fortsætter i samme tempo, for ligesom at tvinge mig til at være i situationen. Lidt efter drejer de af og fortsætter væk af en anden sti. Lige i det jeg mærker de drejer væk, kan jeg mærke at det er som om et voldsomt greb i min ryg løsnes og at det hele virker mere afslappet og kan faktisk mærke blodet strømme bedre til ryggen. Så har jo åbenbar været en del mere anspændt i situationen end jeg lige var klar over. Men det positive var jo hvor tydeligt jeg kunne mærke min reaktion i kroppen. Har ikke før kunnet mærke det så tydeligt. Og det er jo netop hele pointen i den her træning hos fysioterapeuten. Nemlig at øge min kropsbevidsthed, så jeg bedre kan styre mine kropslige reaktioner i den slags stresssituationer. Så jeg fremover bliver i stand til at mærke en reaktion og derefter selv korrigere og slappe af i kroppen, hvis det nu viser sig at situationen slet ikke er så "farlig" som kroppen og hjernen åbenbart tror.

Har jo ellers været ret aktiv hos fysioterapeuten de sidste 2 gange og har haft det rigtig godt med det. Havde derfor også store forhåbninger til mit niveau idag. Vi lagde da også godt ud, men da vi så kom til ballemusklerne så gik det helt galt. Kunne simpelthen slet ikke mærke dem uanset hvprdan vi varierede øvelserne. Jeg kunne sagtens bevæge mig og spænde dem, men kunne bare ikke mærke når jeg gjorde det. Det føltes som om at være lam fra maven og ned til den øverste del af låret. Jeg kunne mærke at det begyndte at gå mig ret meget på og måtte derfor selv stoppe fysioterapeuten inden jeg fik det alt for dårligt mentalt over det manglende resultat og evne. Resten af timen deroppe gik herefter meget stille og uden den store aktivitet. Jeg var helt mørbanket, både fysisk og psykisk og havde faktisk bare lyst til at komme hjem og ligge på sofaen. Resten af dagen var aktivitetsniveauet da også ret lille. Fysisk var det ikke så slemt, men rent mentalt er jeg helt slidt ned og drænet for energi.
Vi skulle også lave nogle øvelser med knæet. Her var det så meningen at jeg skulle starmme knæmusklerne og derefter løsne dem. Det gik fint nok med at stramme, men kunne ikke løsne dem, ihvertfald ikke løsne dem helt. Så har efter jeg er kommet hjem haft lettere ondt i begge knæ og en konstant følelse af at de ikke kan slappe af.

Jeg synes det er svært at acceptere, når det går lidt tilbage. Især når det drejer sig om øvelser hvor jeg har kunnet gøre det. Men er samtidig også meget opmærksom på at det ikke må fylde for meget. Det er jo en ganske forventelig reaktion og set samlet, så har det jo kun gået fremad hos fysioterapeuten. Så et enkelt tilbageskridt er jo ikke ensbetydende med at jeg er tilbage ved "nul", men betyder jo sikkert bare at systemet lige tager sig en Time-out. Det er jo ikke altid at kroppen og jeg er enige om tempoet og den skal jo også lige have lov at bestemme engang imellem.

PTSD og fysioterapi - 2.halvår 2010

Følg et forløb med fysioterapi via uddrag fra Frank's dagbog m.m.

16/9 2010

Ellers går det faktisk ganske gdt lige nu. Har haft en del overskud og energi den sidste uges tid. Glæder mig rigtig meget til at min sag afsluttes, men glæder mig også lidt til et fremtidigt forløb på angstklinikken (hvis de da vil have mig) samt et forløb hos fysioterapien i Viborg. Tror det vil kunne gøre en forskel for mig. Bliver måske ikke kureret, men et positivt resultat i forhold til angsten vil betyde meget for både min livskvalitet, men også for mit mentale overskud og dermed det omfang jeg kan tage del i tingene herhjemme.
Så lige nu går jeg fremtiden i møde med oprejst pande og gode forventninger.

Har lige hørt fra fysioterapien. Eller rettere sagt, så har jeg hørt hvorfor jeg ikke har hørt fra dem endnu. Min sag var åbenbart blevet sendt til en forkert afdeling, hvilket så først er blevet opdaget nu. Men nu skulle den så være sendt det rigtige sted hen som en hastesag, så mon ikke det også falder på plads så. Det kan jo være at både erstatning, angstklinik og fysioterapien falder på plads i december. Hvis det gør det, så kan i godt spare lidt på julegaverne til mig, for så har jeg vist fået rigeligt at glæde mig over. Det skulle jo nødig blive så meget, at man gik hen og troede at livet pludselig var en "gavebod".

23/9 2010

Har lige fået besked fra Fysioterapien i Viborg kommune. De har fundet en plads til mig, så jeg skal starte deroppe d.29/9 og så ellers komme der 1 time en gang ugentligt. Jeg bliver tilknyttet en fast fysioterapeut, som så skal prøve at hjælpe mig. Så det bliver lidt spændende at se hvad det er for noget.

29/9 2010

Så har jeg været til den første "session" hos Fysioterapien i Viborg. Hele timen gik med at spore sig lidt ind på hvem og hvad jeg er for en størrelse. De næste par gange skal jeg så igennem en rimelig grundig kropsundersøgelse, hvor hun får afdækket alt omkring mine muskler, led, holdninger og meget andet. Hun regnede med at det kunne tage 2-3 timer med en sådan undersøgelse, så det må vel siges at de går grundigt til værks deroppe. Men hun virkede virkelig sød og forstående samt yderst kompetent. Så har faktisk en ret god fornemmelse med det forløb jeg nu skal igennem. Jeg skulle regne med, at der gik mindst 3 måneder førend jeg ville kunne mærke en forskel, så jeg skulle væbne mig med lidt tålmodighed. Hun kunne ikke for nuværende sige, hvor langt forløbet ville blive, men skulle regne med mindst et ½ år, men det kunne også sagtens blive længere.

Havde været en smule nervøs inden jeg skulle derop og var da heller ikke på toppen, da jeg kørte afsted imorges. Men skal da lige love for at angsten fik taget over, da jeg trådte ind deroppe. Jeg kunne slet ikke styre min krop og min hjerne. Øjenene flaksede rundt og så mulige farer allesteder. Jeg sitrede nærmest over hele kroppen og hænderne rystede. Pulsen var helt oppe og jeg havde svært ved at trække vejret ordentligt. Stammede og hakkede i det og kunne ikke rigtig finde ordene og havde svært ved at koncentrere mig og fastholde mit fokus. Sad vist ret uroligt på stolen og hændene kørte bare rundt. Det var simpelthen et regulært angstanfald. Det er ellers ved at være længe siden jeg har prøvet det så hårdt, som det kom her. Ved ikke helt hvorfor det virkede så voldsomt på mig deroppe. Men tror det har lidt at gøre med, at jeg jo ved at fysioterapeuten var en person som jeg var nødt til at forholde mig til og åbne meget op overfor, samt at hun i allerhøjeste grad ville forholde sig til mig og observere selv den mindste svaghed hos mig.
Men i løbet af den time jeg var der, faldt jeg faktisk meget til ro. Men det gik så over da jeg fik en lille hurtig rundvisning bagefter. Så var angsten og vagtsomheden der igen med det samme, ihvertfald indtil jeg havde forladt stedet.

Men angst eller ej, så glæder jeg mig rigtig meget til det her og tror virkelig det vil være noget der gavner mig.

13/10 2010

Har nu været igennem "kropsscanningen" hos fysioterapeuten i viborg. Hun skal nu have kigget lidt nærmere på resultaterne og analyseret dem, og så går vi det igennem sammen næste gang jeg skal derop. Herefter bliver der lagt en plan for forløbet.
Men det har faktisk været ret spændende indtil videre. Hun mærker og finder ting, som jeg ikke engang selv kan mærke. Der er så mange ting at jeg næsten ikke kan komme ind på det hele her, men kan vist heller ikke engang huske det hele.

Men nogle af de mere spændende ting er fx. at jeg jo døjer med smerter i skuldrene hele tiden. Det skyldes åbenbart at i "faresituationer" så skal kroppen kunne trække vejret hurtigere og bruge mere ilt end normalt. I disse situationer begynder nogle muskler i skuldrene så at hjælpe til med at trække vejret. Men når man så har øget vagtsomhed pga. ptsd'en, så vil disse muskler efterhånde overtage det meste af vejrtrækningen og bliver derfor overbelastede.
En anden ting er at min højre arm har en ubalance i muskulaturen. Den underste af musklerne i overarmen er fx.konstant spændt ekstremt hårdt op. Dette skyldes også den øgede vagtsomhed. Det er jo den arm jeg bruger til at afværge evt. angreb med og den arm jeg bruger til at holde andre på afstand med. Det er ikke noget jeg nogenssinde har været bevidst om eller mærket til, men det var åbenbart noget hun kunne mærke lige så tydeligt.
Det gjorde også ondt, når hun kørte sine fingre op langs ryggraden. Det menet jeg jo selv var ganske naturligt, da det jo var knoglerne hun pressede ind på. Men det var åbenbart ikke knoglerne, men derimod mine muskler der var så hårdt spændt op, at det føltes som knogler.
Desuden havde jeg også en holdning i ryggen som lignede en "gammel mands". Hun syntes at det lignede en ryg/krop der bare havde arbejdet eller båret rundt på alt for meget og som nu simpelthen ikke orkede mere.
Der var en del flere "uregelmæssigheder" eller nærmest pudsigheder. Men der bliver jo åbenbart lidt at arbejde med for både hende og jeg. Men så kommer vi jo heller ikke til at kede os her i vinter.

Har før hørt nogen tale om, at det skulle være muligt at "fake" sig til en ptsd-diagnose. Men så skal man åbenbart bare sende folk til en fysioterapeut. For hun kunne jo se og mærke ting som jeg slet ikke selv kunne mærke eller ihvertfald ikke var bevidst om.

27/10 2010

Har været til den 4. session hos fysioterapeuten idag. Havde en del angst i forhold til at skulle derop, men tror bare det skyldes at jeg jo ikke var der i sidste uge pga. efterårsferie. Så var det helle ligesom kommet lidt for meget på afstand og det var så ligesom at "starte forfra".
Men hun havde jo analyseret på de resultater hun havde fundet under den grundige kropsundersøgelse de sidste par gange. Så vi gennemgik hendes resultater og snakkede om dem. Men meget af det var jo det samme som hun havde fortalt mig under selve undersøgelsen, så der var ikke helt så meget nyt der. Men det er altså pokkers interessant, så meget hun kan læse ud af éns krop. Vi snakkede fx. lidt om at jeg havde en tendens til at trække enden lidt ind under mig, hvilket jo så resulterede i at jeg låste i knæene for at holde mig oprejst. Det med aat trække enden ind under sig er også en slags forsvarsmekanisme. Det er jo ligesom at se en hund der lægger halen helt ind mellem benene og trykker enden nedaf. Så det er simpelthen en måde kroppen reagerer på, når den har været udsat for for mange "slag" og derfor trækker sig lidt tilbage for at undgå yderligere påvirkninger/slag. Det er lidt pudsigt. For når man ser hunden gøre det, så er man jo ikke i tvivl om hvad der sker, men det er ikke lige noget jeg har set eller tænkt over i forbindelse med mennesker før.
Men nu er den egentlige "behandling" så startet op så småt. Vi nåede lige at lave nogle enkelte balanceøvelser, men det er vist også noget vi arbejder videre med næste gang.

4/11 2010

........Fik dog samlet mig sammen til at komme op til fysioterapeuten igår, selvom jeg mest var indstillet på at melde afbud. Vi lavede nogle øvelser der skulle styrke mine ben og baller og gøre mig i bedre stand til at kontrollere dem. Det var faktisk fascinerende svært. Jeg skulle fx. ligge ned og så stramme den ene ballemuskel samtidigt med min "knæstrammer" og den øverste lægmuskel. Burde faktisk være rimelig nemt, men det krævede virkelig al min koncentration at kordinere disse 3 muskler og spænde dem samtidigt. En pudsig ting var at jeg fx. slet ikke kunne mærke at jeg strammede ballemusklen. Måtte sætte en hånd ned for at røre den og på den måde mærke at den var stram. Jeg havde overhovedet ingen fornemmelse i kroppen af, at jeg strammede den. Så der er jo alligevel nogle ting i min krop, som jeg fuldstændig har mistet kontakten til. Synes ellers at jeg normalt har en ret god kontakt til min krop og er i stand til at styre og kontrollere den. Fysioterapeuten kunne også sagtens mærke at jeg havde en god kontakt til de forskellige dele og straks ramte de steder jeg skule koncentrere mig om. Problemet er bare at kroppen er blevet så "slidt" af at være i konstant alarmberedskab, at den er slået over på nogle "automatreaktioner", der så gør at jeg skal koncentrere mig ekstremt meget for selv at overtage kontrollen igen.

17/11 2010

...........Men har ellers været ved fysioterapeuten idag. Sidste gang glemte jeg at komme afsted, så det er 14 dage siden jeg var der sidst. Vi fortsatte med at træne benene idag og sluttede så af med lidt for ryggen. Det er godt nok noget "mystisk" noget. Er vant til at tænke på kroppen og hovedet som 2 selvstændige enheder, men den opfattelse rykker mine sessioner hos fysioterapeuten godt og grundigt ved. Hun mener at jeg har ophobet noget stress i benene fordi jeg ikke har haft mulighed for at sige fra i forskellige situationer og ikke haft muligheden for at "sparke igen". Jeg skulle så ligge på ryggen med bøjede ben som hun så holdte fast. Nu skulle jeg så forsøge at skubbe hende væk med benene. Burde jo faktisk være en let sag, da jeg har rimelig gode benmuskler. Men jeg kunne sgu næsten ikke skubbe hende. Det var en lidt mærkelig følelse og tog faktisk ret hårdt på mig. Følte mig lige pludselig så svag at jeg begyndte at græde i ren afmagt og frustration over hele situationen. Måske ikke ligefrem tudbrøle, men fik dog tårer i øjnene. Efter at vi havde snakket om hvad der skete og jeg prøvede igen et par gange, så lykkedes det mig endeligt at finde så meget fokus og indre styrke, at jeg kunne skubbe hende væk med benene. Så det var ikke kun fordi jeg manglede den fysiske styrke, men kunne simpelthen mærke at der var en form for mental blokering, der gjorde at jeg ikke kunne styre benmusklerne og dermed presse igennem.
Under de efterfølgende rygøvelser havde jeg lidt af samme følelse, af mangel på føling og kontrol med led og muskler. Jeg kan sagtens bevæge mig som hun siger jeg skal, men kan ikke mærke hvad der sker. Jeg har ikke ret meget kontrol med de enkelte muskler i ryggen og det kræver derfor utrolig meget koncentration at fx. krumme ryggen led for led.

24/11 2010

Idag er det jo onsdag og derfor tid til mit ugentlige besøg hos fysioterapeuten. Vi arbejde videre med benene og ryggen ligesom sidst. De samme øvelser og så blev der også puttet lidt mere på. Den øvelse med benene der slog mig sådan ud sidste gang gik meget bedre idag. Følte der var både mere kraft, men ikke mindst, også mere kontrol, så det var jo bare dejligt. Skulle så lave en øvelse hvor jeg lå på maven og skulle strække armene ud foran mig mens jeg hævede hovedet og brystkassen lidt. Det kunne jeg simpelthen ikke. Måtte have hjælpt il at komme derop og strække mig ud inden jeg kunne holde "positionen", og selv herefter var det ekstremt svært og hårdt. Men efter nogle øvelser gik det dog lidt bedre.
Har også et problem med mine sædemuskler eller ballemuskler eller hvad de nu hedder sådan nogle. Jeg skal koncentrere mig meget for at kunne spænde dem. Når de så er spændt op, kan jeg kun mærke det ved at lægge en hånd på dem. Det er som om der simpelthen ikke er kontakt ned til dem. Så har derfor også fået "lektier" for denne gang. Jeg skulle arbejde med sædemusklerne i forskellige positioner og prøve at være opmærksom på dem, når jeg fx. gik. Altså prøve at bruge dem mere aktivt og føle dem mere.

1/12 2010

Idag har jeg også været til fysioterapi. Vi koncentrerede os fortsat mest om benene og sædemusklerne denne gang. Det meste af timen foregik liggende på briksen, hvor jeg skulle lave en række øvelser. Både nogle jeg kendte fra tidligere men også nogle nye øvelser. Fx. skulle jeg prøve at holde min ben og fødder i den samme stilling hele tiden, mens hun så med lette tryk og pres prøvede at flytte dem. Jeg kunne ikke se hvad hun prøvede at flytte næste gang og heller ikke i hvilken retning. Så det krævede helt vildt megen koncentration at spænde de rigtige muskler de rigtige steder og med den rigtige spændingsgrad, så jeg kunne undgå at mine ben flyttede på sig. Men synes faktisk det gik ret godt., selvom det ret meget på mig.
Vi skulle slutte af i stående stilling, men måtte opgive den øvelse hun havde planlagt der. For den øvelse med benene havde taget så meget på mig, at jeg næsten ikke kunne finde balancen. Men jeg opdagede en lidt mærkelig ting. For da hun spurgte ind til, hvordan jeg følte at jeg stod lige nu, så sagde jeg at jeg syntes at jeg stod en smule skævt og at min venstre skulder var en del længere nede end den højre. Men det forholdt sig faktisk lige omvendt, det var min højre skulder der var længst nede. Vi prøvede at stå lidt foran spejlet. Så prøvede jeg at lukke øjnene og koncentrerede mig om at få skuldrene til at være nøjagtig lige. Men når jeg så åbnede øjnene var det faktisk ret tydeligt, at de sad skævt i forhold til hinanden. Så det er altså ikke altid at det man selv opfatter om kroppen også er sådan det ser ud i virkeligheden.

9/12 2010

Var til fysioterapeut igår. Denne gang fokuserede hun mest på ryggen, men havde også benene lidt med. Hun forsøgte at strække og løsne mine rygmuskler op.Derefter fandt hun nogle trykpunkter som hun stimulerede, dette skulle stimulere centralnervesystemet til at slappe af eller sådan noget i den retning.

Havde det faktisk rigtig godt, da jeg tog derfra. Ved ikke om det skyldes noget med fysioterapien, men senere på dagen fik jeg det ret træls uden nogen umiddelbar grund. Jeg kunne næsten intet rumme i mit hoved og var helt ekstrem mentalt træt. Havde til sidst svært ved at overskue ret meget andet, end at holde mig vågen og oprejst. Og der skulle ikke ret meget til førend jeg blev ret irritabel. Idag har jeg også været træt og ikke haft ret meget overskud. Har ligeledes haft svært ved at overskue mere end en enkelt lille ting af gangen, men har dog haft det bedre end igår.

15/12 2010

Så blev det igen onsdag og dermed tid til min ugentlige session hos fysioterapeuten. Men i modsætning til de andre gange, så var jeg ekstrem nervøs og angst denne gang. Var flere gange ved at springe fra, så det var kun ren fornuft og viljestyrke der sørgede for at jeg kom afsted. Det blev ikke engang bedre, da jeg kom derop og stod i "selve situationen", som det jo ellers bliver mange gange i forbindelse med disse angstanfald.
Det skyldes simpelthen at min krop og hjerne reagerede ret kraftigt på at mit sidste besøg deroppe gjorde at jeg fik det ret skidt i nogle dage. Så hele kroppen og den mest primitive del af hjernen, skreg bare "bliv væk" til mig. Men afsted kom jeg jo alligevel, da jeg jo godt vidste hvad der var galt. Vi snakkede så en del om deroppe. Både min reaktion fra den sidste gang og så denne reaktion der kom fra kroppen lige nu. Hun kunne selvfølgelig ikke lige præcist sætte en finger på hvad der havde udløst min "mentale nedtur" sidste gang. Men hun var opmærksom på at vi havde gået rimelig hårtdt til værks og fået løsnet op for en del. Men åbenbart også fået løsnet lidt mere op end godt var. Det er åbenbart en hel naturlig reaktion for kroppen og hjernen. Der sidder en masse fastspændte og indefrosne energier i kroppen, når den er gået i alarmveredskab og ikke vil slippe denne tilstand. Nogle af disse energier kan fysioterapeuten så hjælpe en til at slippe eller komme af med. Men det skal selvfølgelig ske i et tempo så kroppen og hjernen kan følge med og indstille sig på den nye tilstand. I mit tilfælde skete det så bare lidt for hurtigt med noget af det.

Så denne gang ville hun ikke forsøge at løsne noget op, men mere prøve på at "samle" nogle dele af kroppen. Vi prøvede med nogle enkelte øvelser for benene, men måtte opgive, da jeg kunne mærke angsten komme bare ved at skulle deltage i noget aktivt deroppe. Kunne også mærke at det gik mig så voldsomt på, at jeg havde så svært ved det og at angsten på den måde kom snigende, at jeg var ved at brgynde at græde. Det er altså en voldsom følelsesmæssig oplevelse at blive konfronteret med og få udstillet sine egne svagheder på denne kontante måde. Så det endte op med at jeg bare skulle ligge lige så stille og mærke efter, mens hun så nænsomt som muligt berørte og pressede på mine ben- og armmuskler. Dette for at give mig en fornemmelse af musklerne og hvordan deres tilstand var lige nu.

22/12 2010

Så er det atter onsdag og dermed også tid til fysioterapeuten. Var ellers lige ved at glemme det, men nåede da lige at komme ud af døren så det bare blev med 10 minutters forsinkelse.
Vi snakkede en del om den voldsomme reaktion, der havde været forrige gang. Hun var faktisk blevet lidt forbavset, men også rigtig glad for at jeg var så bevidst og ærlig omkring hvordan det indvirkede på mig. Men det betyder også at hun nok vil gå en anelse langsomere frem, end hun oprindeligt havde planlagt. Men på den andens side, skulle det jo heller ikke gå så langsom, så der ikke sker en udvikling.

Men denne gang lavede hun så nogle brøringer, der skulle få mig til at få en bedre fornemmelse af hvor kroppen går til og der skulle få mig til at føle mig både afslappet, men også mere kropsbevidst. Det var meget behageligt, men der var også en lidt mærkelig oplevelse. For den arm som jeg har haft rimelig ondt i de sidste 8-9 måneder har faktisk ikke gjort ondt den sidste uges tid. Men pludselig var smerten der igen, til trods for at der altså ikke var nogen aktivitet med armen udover de "samlende berøringer". Det er altså lidt mærkeligt, men måske den bare lever "sit eget liv"...

Herefter var der en række mere aktive øvelser, hovedsagligt i siddende stilling. Jeg skulle rokke frem og tilbage over "siddeknoglerne" eller hvad de nu hedder. Bevægelsen skulle foregå i lænden og jeg skulle så prøve at være meget bevidst og opmærksom på selve bevægelsen og hvordan det føltes. Det var utroligt svært i starten. Men da hun hjalp mig lidt på vej og fik føling med kroppen gik det faktisk forbavsende godt. Så skulle jeg fortsætte bevægelsen, men denne gang tage hele rygsøjlen med. Også dette gik ret godt, da jeg nu havde fået fat i det grundlæggende. Da øvelserne var færdige sad jeg nu pludselig med rank ryg ganske naturligt og uden at skulle besvære mig for det. Det var en helt uvant følelse, når man i lang tid har været vant til bare at synke sammen i ryggen. Vi sluttede så af med nogle let muskeløsende øvelser for skulder og nakke.

Så lektierne til næste gang er at fortsætte med benene og ballerne, som jeg har gjort før. Men nu skulle jeg også øve mig i det at rokke frem og tilbage i lænden.

Smerterne i armen fortog sig faktisk allerede et par timer efter, så den er næsten normal igen. Det vil sgu være dejligt om det kan holde, for det var ved at være ret træls

Den ressourceorienterende kropsundersøgelse

Her finder du den kropsundersøgelse, der blev lavet på Frank forud for hans videre behandlingsforløb hos fysioterapien.

Dette mest for at give et indblik i den grundighed der danner baggrund for selve forløbet. Der kan være flere ord og vendinger, der kan være svære at forstå for os "almindelige" mennesker. Selve undersøgelsen består også af flere sider, end der vises her. Men for overskuelighedens skyld har jeg valgt kun at vise dem, der er nemmest at forstå og dem der ligesom "tegner" det overordnede billede af undersøgelsen og dens resultater.

På billedet herunder ser du fx. i hvilken grad min muskulatur er enten afslappet eller anspændt. Muskulaturen skal jo have en vist anspændthed/stivhed, for ellers kunne vi jo ikke holde os oprejst. Denne normale anspændthed/stivhed er markeret med den røde farve som er middel og sådan burde det meste af kroppen jo se ud, under normale omstændigheder. Gul og orange er de områder af kroppen hvor jeg er meget anspændt og de grønne områder er der hvor spændingsgraden er for lav.
I den efterfølgende tekst er der et afsnit der omhandler muskulaturen. Her kan du læse nogle af de kommentarer som fysioterapeuten har knyttet til nedenstående tegning.

Efter enkelte ord, har jeg tilføjet en kort ordforklaring i parantes. Dette er min egen fortolkning af ordet, så evt. fejl er altså ikke fysioterapeutens skyld.

Kropsholdning: Kropsvægten er ligelig fordelt mellem højre og venstre fod og ligeledes mellem hæle og forfødder. Knæene er let overstrakte med opspændte knæstrækkere. Bækkenhældningen og lændesvajet er formindsket, hvorimod thoracalkyfosen er forøget. Halssvajet er lidt formindsket og hovedet fremskudt. Skuldrene er trukket op og frem, og der er en let forøget fleksion i albueleddene. Som holdningstype er der en ekstensionspræget (udstrakt), stram underkrop og en fleksionspræget (bøjet), stram overkrop.

Sammenfattende: Vægtfordelingen på fødderne er tilfredsstillende. Spændingen i knæstrækkerne tyder på, at der bliver brugt en del energi på at "stive sig af'. Bækkenområdet "giver et billede af "at trække halen ind under sig". Den fleksionsprægede overkrop som er bøjet en delfremover, tyder på en træt og overforbrugt krop, måske med tendens til/eller trang til ind i mellem at opgive.

Sammenlagt vurderer jeg kropsholdningen til at ligge i overgangen fra belastet til svært belastet på ressourcelinien.

Respiration (åndedræt/vejrtrækning): I den stående stilling er hovedbevægelsen i den nederste del af brystkassen, lidt medbevægelse midtthoracalt og i mellemgulvet, og stilstand i resten af respirationsområdet. I liggende stilling er hovedbevægelsen i mellemgulvet, lidt medbevægelse i hypogastriet, men i liggende er der stilstand i hele brystkassen. Frekvensen er tilfredsstillende dog gående mod hurtig, udslagene er små, og rytmen er lidt ujævn.

Sammenfattende: Respirationen er tilbageholdt og noget kontrolleret, og den tyder på, at det er svært at tage livet ind og leve det, og være i kontakt med egne følelser. Der er brug for at passe på sig selv og ikke komme i kontakt med for meget af gangen.

På ressourcelinien vurderer jeg respirationen til at ligge i begyndelsen af det svært belastede område.

Bevægeprøver: I de stående prøver er bevægeligheden nedsat til meget nedsat specielt omkring skuldrene og nakken, og der er lidt modstand på at blive bevæget. I de siddende prøver er bevægeligheden næsten tilfredsstillende og ingen aktivitet under bevægelsen. I de liggende prøver er der tilfredsstillende bevægelighed i benene, men igen nedsat til meget nedsat bevægelighed omkring skuldrene og nakken. Der er lidt modstand på bevægelse af nakken også i liggende. Respirationen er helt holdt under bevægeprøverne, og det kræver stor koncentration at lade sig bevæge.

Sammenfattende: Der er næsten tilfredsstillende bevægelighed i underkroppen, og her er der ikke brug for aktivitet, hvorimod der i overkroppen er nedsat til meget nedsat bevægelighed og lidt modstand på flere af prøverne. Det tyder sammenlagt på, at der er brug for at passe på sig selv, have kontrol ikke mindst med hovedet, og modstanden kan også fortælle noget om, at forandringer ikke kan/skal ske for hurtig.

På ressourcelinien vurderer jeg bevægeprøverne til at ligge i slutningen af det belastede område.

Muskulaturen: Der er en del middelspændt muskulatur i benene, dog generelt med tendens til høj spænding. I knæstrækkerne er der meget høj muskelspænding. Balderne og muskulaturen i hænderne er helt underspændte. Op omkring kropsstammen er der høj spænding til meget høj spænding i overgangen mellem lænden og brystkassen, og foran på halsen meget høj spænding. I venstre arm er der middel til høj spænding, og i højre arm er der høj til meget høj muskelspænding. Der er en del ømme muskler. Der har været problemer med det venstre knæ, og de sidste ca. 4 mdr. har der været smerter i højre arm.

Sammenfattende: Der er rigtig megen muskulatur med høj til meget høj spænding, hvilket kræver megen energi. Til gengæld er der helt underspændt i balderne og dermed manglende energi herfra bla. til at komme fremad, og dermed videre i livet. Den underspændte muskulatur i hænderne kan sige noget om, at det er svært at give og tage, og få kontakt med og have energi til andre mennesker. Da jeg undersøger mavemuskulaturen siger han selv " jeg spænder meget her for at beskytte mig!" Ømheden i muskulaturen kommer mest frem fordi jeg spørger, ikke fordi han spontant siger av eller lignende, "man vender sig jo til det!"

Sammenlagt vurderer jeg muskulaturen til at ligge i begyndelsen af det svært belastede område på ressourcelinien.


Reaktioner under undersøgelsen: Der er lidt forøget sved under armene, let maverumlen under palpationen, en del mundtørhed, og når angstniveauet øges går det ud over evnen til at tale frit.

 Konklusion: Alle delene af den ressourceorienterede kropsundersøgelse viser, at kroppen har været under belastning over længere tid, og at der sammenlagt bliver brugt megen energi på at have/bevare kontrol og beskytte sig selv. Der bliver brugt muskulær energi på at stive sig af i benene og holde kroppen oprejst, og dog tyder den øverste del af overkroppen på, at det har været noget af en kamp at holde sig oppe. At bagdelen/halen bliver trukket ind under og muskulaturen her er helt underspændt kunne tyde på, at der er en del tilbageholdt vrede. Alle delene i undersøgelsen viser at området omkring brystkassen og nakke-skulder regionen er mest belastet, hvilket kan give et billede af at det har været nødvendigt at tilbageholde en del følelser.

På ressourcelinien vurderer jeg de samlede kropslige ressourcer til at ligge lige i overgangen fra belastet til svært belastet. Det betyder bl.a., at behandlingen i begyndelsen skal være opbyggende og stabiliserende, før vi kan arbejde med at løsne og frigøre.

Ud fra kropsundersøgelsen har vi sammen aftalt at begynde fysioterapien med følgende mål:
- øge balance og stabilitet i benene for at give et bedre fodfæste
-øge kontakten til baldemusklerne, for at få mere fat i egen energi og handlekraft
-arbejde med ryggen. Få fat i den indre impuls til at ranke ryggen igen og ikke bare ved at tage sig
sammen.
Frank siger med egne ord: "Jeg Ønsker bare at blive rask og kunne ranke ryggen igen!"

Fysioterapeut Xxxx Xxxxx.

Andet

Symptomer
Lidt om Franks symptomer på forskellige tidspunkter

Baggrund
Lidt om Franks oplevelser i fængslet og baggrunden for hans ptsd.

Fysioterapi
Her følges Frank's forløb fos fysioterapien.

Drømme/mareridt
Her genfortæller Frank nogle af de drømme og mareridt han har så mange af.

.