Franks oplevelser og baggrunden for min PTSD:

 

Episode der kan have udløst min PTSD:

I perioden 13.-15.marts 2006 havde jeg 3 dobbeltture i træk på vores straf- og isolationsafsnit, dvs. 3 dage på hver 15 timer. Dette skyldtes overarbejde i forbindelse med sygdom hos personalet.
På de 3 dage var der adskillige magtanvendelser, trusler, konflikter og sikringscelleanbringelse. Under flere af disse voldsomme episoder medbragte både jeg og andre fængselsbetjente stav i vores stavlomme. Stavene blev på intet tidspunkt taget i brug og forlod aldrig stavlommen. De blev kun medbragt såfremt vi skulle overvinde så voldsom modstand at håndkraft alene ikke kunne gøre det. Dette var almindelig kotume på såvel Kærshovedgård som på andre fængsler.
Det blev dog påtalt af en overvagtmester, da han ikke mente at jeg var berettiget til selv at skønne hvornår jeg måtte medbringe stav. Da jeg følte  dette var et både ubegrundet og uretmæssigt angreb på min person og min dømmekraft kontaktede jeg den ledende afdelingsleder angående episoden. Denne bakkede op omkring sin overvagtmester og udtalte at jeg på intet tidspunkt måtte bære stav uden fængselsinspektørens tilladelse og kun dennes.
Det skal bemærkes at vi på dette tidspunkt havde 2 sæt vejledende bestemmelser til rådighed, da disse var ved at blive revideret, og at der var en uoverensstemmelse omkring brugen af stav i disse. Desuden udtalte arrestforvareren i Viborg arrest senere til mig, at han ikke forstod ledelsens handlemåde. Han kunne aldrig finde på at blande sig i hans personales skøn over hvorvidt det var nødvendigt at medbringe stav i en magtanvendelsessituation.

Jeg skrev herefter et indlæg til fængselsbetjentenes fagblad og udleverede et kopi af indlægget til inspektøren d.16.marts så han kunne nå at få mulighed for at svare på indlægget.

Dagen efter blev jeg kontaktet af fængslets tillidsmand. Han oplyste mig at såfremt jeg fastholdt at ville bringe indlægget i fagbladet, så ville fængselsinspektøren indkalde mig til en tjenstlig samtale, med mulighed for disciplinære sanktioner mod mig eller notat i min personale charteque.
Trods dette lader jeg fagbladet bringe indlægget.

D.27.marts indkaldes jeg så til en tjenstlig samtale hos fængselsinspektør Niels Kløve Larsen..
Til stede er denne, den ledende afdelingsleder, tillidsmanden og jeg selv.
Der rejses ikke kritik af mine handlinger eller henstillinger til min person, så der har åbenbart ikke været noget galt med dem alligevel. I hvertfald ikke noget de har følt de kunne gå videre med.

Men denne sag fyldte utroligt meget hos mig og jeg var både meget gal og meget skuffet over hele forløbet. Jeg følte mig i den grad forrådt fra en side jeg ikke havde forventet det,  fordi jeg virkelig havde ydet en ekstra indsats for fængslet. Men i stedet for et klap på skulderen fik jeg kun kritik og blev angrebet professionelt af mine overordnede samt truet med disciplinære foranstaltninger.

Psykiateren på Døgnhus Syd i Kjellerup mener at det er ovenstående episode, der har udløst PTSD hos mig. Han mener, at jeg har været mentalt tvunget i knæ af de 3 15-timers vagter med vold, trusler og konflikter og at den efterfølgende kritik af min person fra en uventet side så har gjort udfaldet.
Han opdagede sammenhængen ved at jeg brugte samme ord og vendinger omkring den omtalte episode og så nogle af mine nuværende angstsymptomer. Denne angst er nemlig hovedsagligt rettet mod voksne personer, hvorfra jeg kan risikere en form for kritik eller misbilligelse.

 

Har ellers forsøgt at dygtiggøre mig og søgt adskillige kurser, men fået afslag på langt hovedparten. Har kun deltaget i kurser, der var en påkrævet forudsætning for mit arbejdsområde.
Har fået adskillige afslag på forflyttelse til arresthus.
Er flere gange af ledelsen blevet opfordret til at avancere både i Horsens og på KHG.
Har trukket en ansøgning til Viborg arrest tilbage efter opfordring fra H.K.Vemmelund, med henblik på evt. avancement.
H.K.Vemmelund har direkte spurgt ind til om jeg kunne tænke mig at hjælpe med afløsning på inspektionsgangen, hvilket jeg har indvilliget i. Skete dog aldrig.
Har fået bevilliget Forhørsleder I med henblik på evt. avancement.
Er blevet ”advaret” af H.K.Vemmelund om at være for aktiv i forbundsarbejdet med henblik på  evt. avancement. Han mente, at jeg skulle til at bestemme mig for hvilken hest jeg vil ride på. Oplyste ham at jeg mente at være professionel nok til at kunne holde tingene adskilt og derfor ikke ville trække mig for nuværende. Men at såfremt jeg måtte avancere, ville jeg selvfølgelig trække mig af inhabilitetsgrunde. Ved at en anden fra lokalforbundet, Steen Jensen, har fået samme besked af Vemmelund. Sammen udgjorde vi på det tidspunkt et ganske stærkt team og de har nok ad den vej forsøgt at spille os ud mod hinanden og derved svække os. Det lykkedes dog ikke, da vi begge var åbne overfor hinanden og derved kunne fastholde samarbejdet.
Har efter alt dette flere gange søgt om at komme på KFL(lederudd.), men enten med et afslag eller også intet svar overhovedet. Dette har medført en dyb frustration over at blive forbigået på et usagligt grundlag samt en følelse af at være fanget uden mulighed for at komme videre.
Har ellers altid ment at passe mit arbejde med en indsats udover det forventelige.
Har ex. selv gennemført et depotsystem på KHG og vedligeholdt dette gennem 1-2 år uden forbrug af ekstra timer.
Arrangerer på eget initiativ fisketure for de indsatte hver måned i sommerhalvåret.
Har deltaget i adskillige arbejdsgrupper med henblik på bedring af arbejdsmiljøet eller effektivisering af arbejdsgange m.m.
Har fungeret som Netværksperson.
Har deltaget i fagligt tillidsmandsarbejde.
I forbindelse med det faglige arbejde har en eller anden ”misforståelse” ført til et sammenstød mellem formanden og jeg, der gjorde at formanden ville afholde en ekstraordinær generalforsamling hvor der skulle afholdes en tillidsafstemning. Da jeg mente at dette ville være skadeligt for alle parter valgte jeg at trække mig fra bestyrelsen.
Kan godt se, at jeg måske har lagt for stor en del af min energi i Kriminalforsorgen og at denne nærmest er blevet min identitet. Men har jo ”bare” forsøgt konstant at være professionel og at yde mit bedste. Men føler nok nu, at dette er blevet udnyttet af ledelsen, der altid har forsøgt at vise en bid af guleroden, men aldrig ladet en få fat i den. Føler et konstant pres til forbedringer og omstilling fra såvel den nærmeste ledelse som fra den højeste ledelse. Det er som om, at jo mere man yder jo mere bliver man bedt om at yde. Som en skrue uden ende. Man kan nok føle at sidde fast, men gør man opmærksom på det, så sidder man da for alvor fast. For i dette system gælder det om at være venner med de rigtige. Så kan synes svært at manøvrere rundt, når man ikke vil være til fals og hellere vil argumentere eller arbejde for tingene.
Har været omfattet af utallige handleplaner og visionsprogrammer, der skulle gøre tingene meget bedre for den enkelte ansatte i Kriminalforsorgen. Men fakta er, at disse aldrig bliver ført udi praksis, men er rent papirarbejde med henblik på at tilfredsstille nogle mennesker højere oppe i hierarkiet eller opfyldelse af en eller anden resultatkontrakt. Blækket er sjældent tørt på den ene handleplan førend man begynder på den næste.
I april måned 2005 blev vi i forbindelse med et regulært fangeoprør lovet et antal hjelme. Disse modtog vi dog først i december måned 2006 efter adskillige rykkere. Det er som om, at Kriminalforsorgen i ”selve situationen” har de bedste intentioner, men når tingene så skal føres ud i livet, så begynder det at knibe voldsomt med viljen.
Et andet eksempel på manglende opfølgning: Trods deltagelse i adskillige voldsomme episoder er jeg kun 2 gange i min tid i Kriminalforsorgen, blevet bedt om at deltage i en debriefing (begge gange på Kærshovedgård.). Dette til trods for at det er pålagt ledelsen at gennemføre disse i et nødvendigt omfang og at de gang på gang selv siger vi skal være bedre til at gennemføre dem.
Har fx også kun deltaget i 3 MUS-samtaler i de 10 år jeg har været ansat. Disse skal afholdes en gang om året. Den sidste af disse, blev der ikke engang udfærdiget et notat, da afdelingslederen lod det være op til mig selv om jeg gad at tage notat af samtalen, for han ville ikke gøre det. Skal retfærdigvis nævne, at jeg var indkaldt til min 4. samtale, men den lå under min nuværende sygefraværsperiode. En ting er de daglige konflikter med indsatte. Men når man så ind imellem føler, at man ikke har ryggen fri, fordi man samtidig skal passe på ledelsen, ja så bliver det næsten uudholdeligt.
Føler i det hele taget en stigende lede og manglende tro på systemet. Føler selv, at jeg har været en god og loyal medarbejder, der har ydet mit bedste og virkelig forsøgt at give et bidrag til fællesskabet, men ikke fået noget retur, snarere tvært imod. Fx når jeg i min nuværende situation virkelig trænger til hjælp, er det som om alle har stukket hovedet ned i jorden og intet ser.

Følte mig ”jaget” væk fra Horsens efter sammenstød med ledelsen, hvorefter jeg nærmest blev lagt på is. På KHG er jeg åbenbart også blevet ”droppet” al ledelsen. Dette måske på baggrund af min åbenmundethed. Har altid gjort det meget klart, at jeg nok skal efterkomme de ordrer og pålæg jeg evt. måtte få, da jeg er fuldt ud klar over min rolle som tjenestemand. Men at såfremt jeg mente de ikke var korrekte så ville jeg altid påtale det og gå ind i en evt. diskussion omkring dem efterfølgende. Dette er åbenbart ikke foreneligt i et så hierarkisk system som Kriminalforsorgen.
En leder i Horsens har skrevet på mig, da jeg åbenbart nød for stor respekt blandt mine kollegaer på min afdeling og han derfor følte sig desavoueret i forhold til mig. Jeg brugte en del tid og energi på den pågældende sag og følte mig meget truet af såvel den pågældende leder som af kriminalforsorgen. Måtte efterfølgende have psykologhjælp via NMC. Var dog ikke sygemeldt i forbindelse med det og var på ”fuld omgangshøjde” igen efter 3 samtaler.
Som nævnt tidligere er jeg blevet ”truet/opfordret” af ledelsen til at trække mig fra det faglige arbejde. Men er også blevet kritiseret af samme ledelse for artikler i et fagligt magasin, ligesom jeg er blevet ”truet” til at undlade at trykke en speciel artikel i et fagligt magasin. Da jeg ikke ”efterkom” truslen blev jeg indkaldt til tjenestelig samtale. Har virkelig forsøgt at granske min hjerne med hensyn til den nye diagnose, PTSD.  Ved godt at det er en lidt bred diagnose, men den burde jo grunde i en eller flere voldsomme oplevelser indenfor det sidste års tid. Har en mistanke om at det kan have baggrund i en periode hvor jeg havde 3 dobbeltture i træk grundet sygdom og ballade på arbejdet. Der var flere voldsomme magtanvendelser og tror vi fik smadret 3 strafceller på de dage. Til de sidste par magtanvendelser havde jeg medbragt en stav i min stavlomme, for at sikre mig og mine kollegaer, hvis situationen igen skulle komme ud af kontrol. Dette blev ”opdaget” af en overvagtmester og der blev efterfølgende kørt ”en sag” på mig. Dette gjorde at jeg følte mig dybt forurettet, da jeg ikke alene frivilligt havde arbejdet 15 timer i træk 3 dage  i streg, men også følte mig så professionel, at jeg var i stand til at afgøre hvilke magtmidler der måtte være nødvendig i en given situation. Men der var ikke plads til tak for min indsats, men kun en tjenestelig irettesættelse. Det skal også lige nævnes, at staven på intet tidspunkt var ude af min stavlomme. En lignende ”forseelse” ville ikke have betydet noget da jeg gjorde tjeneste i Horsens Statsfængsel eller i Århus arrest. Ligeledes har jeg nævnt episoden overfor arrestforvareren i Viborg og han havde kun hovedrysten til overs for ledelsens handlemåde.
Er sammen med en kollega uretmæssigt blevet beskyldt for særdeles grove overgreb af en indsat under et forhør. Dette uden at forhøret blev afbrudt og vi fik lejlighed til at forklare os (som ellers foreskrevet) og uden det fik nogen form for konsekvens for den indsatte. Trods det faktum at indsatte var kendt for at være utrolig kværulerende og have en meget lemfældig omgang med sandheden.
Vi følte os begge særdeles uretfærdigt behandlet og sat uden for enhver indflydelse.

Har udover det 2 anmeldte arbejdsskader i forbindelse med konfliktsituationer i Horsens samt adskillige trusler m.m. mod egen person eller familie i såvel Horsens som på KHG.
Den ene arbejdsskade var et par forstuvede fingre jeg havde problemer med gennem 6-7 måneder.
Den anden var i forbindelse med direkte kontakt med evt. inficeret blod. Blev vaccineret mod leverbetændelse og gik til kontrol for dette samt HIV gennem et år.
Har efterfølgende endnu engang været i direkte kontakt med evt. inficeret blod. Dog ikke anmeldt.

Jeg har altid været ekstrem glad for at gå på arbejde og virkelig nydt, at prøve at gøre en forskel, både for indsatte men også overfor kollegaer. Så er ekstrem sur over at jeg selv og andre har tilladt mig at havne i en situation, hvor jeg på det nærmeste hader arbejdet og har svært ved at se det positive i noget som helst. Piner mig virkelig så meget, at have mistet glæden og troen på, at det hele nok skulle gå. At jeg, der før fik de andre til at smile, nu ikke engang kan finde mit eget smil frem. Piner mig, at være blevet handicappet. For det er vel det jeg er pt. Socialt handicappet, uden evnen til at fungere ordentligt sammen med andre mennesker. Ja, ikke bare mennesker, men også de mennesker der er mig nærmest og som jeg elsker allermest.

 

 

 

Arbejdsområder som holdleder på KHG:

Har ansvaret for og varetager den daglige drift af straf- og isolationsafsnittet.
Indsatsledelse i forbindelse med razziaer, optøjer m.m.
Stillingtagen til midlertidig udelukkelse sammen med vagthavende.
Bistår med afvikling af alm. afdelingsopgaver på afd. A/B.            
Varetager den daglige kontakt ud af til med pårørende, politi, fremtidige indsatte m.m.
Afvikler mindre disciplinære forseelser blandt indsatte.
Forestår indskrivning og modtagelse af nye indsatte.
Forestår overvågningen af fængslet og yderområderne med kameraer.
Rådgiver og sparringspartner for de øvrige kollegaer.
Koordinering af fængslet kørselsopgaver.
Ansvar for afviklingen af urinprøver.
Koordinering af fritidsaktiviteter.
Ansvar for fængslet døgnrapport.
Efterlysning af indsatte.
Rollemodel.

 

 

Et udpluk af episoder fra Horsens statsfængsel:

 

Episode hvor vi tager en indsat i hashrygning. Da han efterfølgende bliver ledsaget til en anden afdeling med henblik på visitation udvikler situationen sig så voldsom at han må anbringes i sikringscelle og fastspændes. Bliver herefter truet af indsatte med at han nok skal få fat på mig udenfor og at min kone og børn hellere ikke skal føle sig sikre.

Episode, hvor jeg er nødt til at skubbe en HA-rocker ind på cellen med magt. Han har efterfølgende en meget truende attitude.

HA’s præsident i Århus hilser på mig med mit fulde navn. Havde aldrig set eller mødt ham før. Ingen åbenbare trusler, blot en åbenlys magtdemonstration.

Over en periode på 2-3 uger modtager jeg dagligt 5-15 telefonopkald derhjemme uden at der er nogen i røret. Får herefter hemmeligt nummer. I dette tidsrum er der meget ballade på fængslet. Vi har flere alarmer dagligt. 2-3 af personalets biler er blevet brændt af, nogle har fået vinduerne smadret derhjemme og andre er blevet mødt af adskillige rockere i indkørslen.

4.vest sammen med "H" . en "kæmpe* inderog en eller anden H.A. fidibus var oppe og slås i køkkenet. Inderen er ekstrem ophidset og truende i hans adfærd. Efterfølgende fulgte inderen kun modvilligt med, da vi alle stod der med stave.

Gas på 2 øst. En fange havde forskanset sig på en celle på 2.øst. Han havde stukket ud efter personalet med en kniv. Mener vi havde skjoldene fremme, men stod i hvert fald med en stav. Vi kunne ikke komme ind til fangen, da han konstant svingede rundt med kniven og stak ud efter os. Fangen blev gasset ud og kom derefter i sikringscelle.

Skjold i 1.vest sammen med "J", hvor han kom til skade med benet (min skyld). En indsat havde forskanset sig på cellen og smadret alt inventaret. Tror ikke der var noget tilbage derinde, der var mere end 5 cm. langt. Vi gik ind med skjolde og stave. Under pacificeringen af fangen, kommer "J" i klemme og får revet sin lårmuskel halvt af. Der havde jeg også rifter med fangens blod i bagefter.

Episode med video i påsken sammen med "P". Af forskellige årsager havde vi valgt at inddrage afdelingens video og efterfølgende måtte vi også aflyse gårdturen. Der var ex. lort i nøglehullet og vi førte en i sikringscelle. Men vi havde flere trælse episoder gennem dagen, der var i det hele taget en meget oprørsk stemning og der var konstant optræk til konflikter dagen igennem.

Episode med sprængt dør i 1.vest. Der hvor der var en fange der hev en celledør af i 1.vest, mens "A" sad pottevagt. Fangen var ekstrem voldsom, men blev pacificeret og efterfølgende spændt.

Episode med at ”beskytte” "I" . Fangerne beskyldte "I" for at have tæsket en fange i 1.vest og der var jo nærmest en oprørsstemning på afdelingen. De ville slå "I" ned ved førstkommende lejlighed. Jeg fik hevet en af de stærkt styrende fanger til side og forklarede ham, at der skulle være ro på afdelingen og at vi ikke ville acceptere nogen form for ballade eller selvtægt.

Uro på gårdturen. Der var flere der var oppe og slås på fodboldbanen. Efterfølgende ville de ikke gå ind. Jeg var gårdtursleder. Alle betjentene stod oppe på volden flere med stave og alle fangerne nede på fodboldbanen. Jeg fik peget dem ud vi skulle have med og der blev sendt nogle hold ned for at hente dem. Derefter blev der ro og alle gik ind uden yderligere problemer.

Var på ledsaget udgang hvor flere af indsattes kriminelle venner kom. De sad og truede navngivne politibetjente. Fangen fik inddraget udgangstilladelsen, men vi opdagede at han allerede inden udgangen havde fået besøgsforbud til den pågældende ven.

Magtanvendelse mod en indsat i 1.vest der kom i sikringscelle. Kan ikke huske navnet, men vi kaldte ham vist kakkelovnsrøret eller noget i den retning. Tror han var etiopier eller sådan noget.

Slagsmål på trappeløbet i forbindelse med gårdtur. Det var sammen med "T". Kan huske det var første gang jeg oplevede en alarm. Gik på oplæring.

Magtanvendelse ved at skille to indsatte ad, der var oppe at slås i forbindelse med kirken. Det var der jeg fik blod i et sår og blev vaccineret mod leverbetændelse og gik til kontrol for dette samt HIV gennem et helt år. Det var en lidt træls tid, hvor man jo ikke helt kunne slippe tankem om hvad der kunne ske...

Magtanvendelse hvor jeg forstuvede nogle fingre. Der er også en skadesanmeldelse på.

 

Et udpluk af episoder fra Kærshovedgård:

 

En HA-relateret indsat er blevet udelukket efter adskillige trusler mod medindsatte. Han forsøger herefter at få en stor kniv smuglet ind i isolationscellen. Han er meget voldsom, truende og aggressiv. Bliver overført til arresthus.

Episode hvor en indsat er blevet isoleret. Efterfølgende er der forsamlet 15-20 indsatte uden for holdlederkontoret. De kaster ting op på vinduet og der er en meget oprørsk og hadsk stemning. Vi får dem til sidst til at udpege en ”fællestalsmand” og får dem derefter talt til ro.

En indsat øver gentagende gange selvbeskadigelse ved at skære sig selv i isolationscellen. Forsøger gennem 3-4 timer at få ham indlagt på psykiatrisk afdeling uden held. Til sidst overføres han til sikringscellen i Århus arrest.

Episode med et "fangeoprør". Næsten alle fængslets indsatte er helt oppe at køre. Efterhånden får vi dæmpet gemytterne til kun at dreje sig om en afdeling. Men her forskanser de sig og til sidst må vi trænge ind bistået af politiet.
Se artikel om episoden.

En psykopatisk indsat bliver isoleret. Han snitter sig gentagende gange med meget blod til følge. Overføres til OBS-celle i Nr.Snede, hvor man finder et barberblad gemt i hans gebis. Han er kendt for hans meget psykopatiske adfærd og for at have skjult barberblade ex. under borde for at skade betjentene. Jeg kan huske at jeg sad helt tæt på ham på hans seng for at prøve at vinde hans tillid og berolige ham så han stoppede med selvbeskadigelsen. Mens jeg sad der tænkte jeg konstant på hvad han havde brugt til at skære sig selv med og om han pludselig ville bruge det mod mig.
Jeg kender indsatte fra min tid i Horsens og har gentagende advaret ledelsen mod indsatte og gjort opmærksom på, at han ikke var egnet til afsoning på KHG.

Episode på starfafdelingen hvor en indsat er blevet så ophidset at jeg med magt må skubbe ham ind på cellen og smække døren i for at undgå yderligere optrapning. Dette gentager sig mindre end en time senere. Igen må jeg med magt skubbe indsatte ind på cellen og tilkalde yderligere personale for at få ham flyttet. Under den efterfølgende visitation af cellen, finder vi en strømpe fyldt med mønter, så den kunne fungere som et yderst farligt slagvåben.

Under en visitation gidser en indsat sig ekstremt op og angriber os. Den indsatte pasificeres og hensættes i isolationscelle. Han kommer med trusler mog mig om at han nok skal få fat på mig og at jeg fra nu af kan betragte mig som "en død mand". Under isolationen er indsatte så ophidset og aggressiv at han formår at smadre alt inventar i cellen.

En indsat nægter at forlade et område i forbindelse med aflukning til natten.Da jeg forsøger at føre indsatte væk fra området, sætter han sig kraftigt til modværge. Under den efterfølgende visitation smider indsatte sine underbukser i hovedet på mig. Han er hele tiden yderst aggressiv og kommer med adskillige trusler og kraftige mishagsytringer.

 

Ovenstående episoder fra Horsens og Kærshovedgård er blot et lille udpluk af de episoder jeg har været udsat for. Vil skyde på at der er ca. 10-15 gange så mange episoder af lignende karakter.

Udover ovennævnte episoder er der jo dagligt 4-6 episoder med småkonflikter, potentielle konfliktsituationer samt generelle mishagsytringer fra indsatte. Disse bliver der mange gange aldrig skrevet rapport på. Disse opstår tit i forbindelse med afslagssituationer eller tilrettevisninger.

Og så er det jo ikke kun konflikterne mellem de indsatte og betjentene man oplever. Der er jo også en del konflikter de indsatte imellem, hvor vi som betjente ikke er i farezonen. Husker fx. en indsat der prøvede at flygte fra 4.sal ved hjælp af nogle sammenbundne lagner. Da han lige var kommet ud af vinduet skar hans medindsatte lagnerne over og han faldt ned fra omkring 12 mtrs. højde.

Eller den indsatte der om morgenen mens han lå i sin seng fik hældt en gryde med kogende olie udover sig, fordi der var nogen der ikke lige brød sig om ham.

Flere indsatte der er blevet stukket ned af skruetrækkere og hjemmelavede knive.

Ja og så det utal af indsatte der "bare" er blevet gennembanket af de bare næver, billiardkøer, sokker med mønter eller sten i osv.

 

Men efter denne opremsning af arbejdsrelaterede problemer, så må jeg også nævne den efterfølgende arbejdsskadesag og manglende opbakning fra især Kriminalforsorgen som en yderligere traumatiserende faktor. Et forløb der ihvertfald ikke har haft nogen som helst positiv indvirkning på min situation, snarere tværtimod. Det har krævet uanede resourcer og resulteret i adskillige psykiske nedture at skulle bruge tid og resourcer på at skulle tilbagevise det negative billede som inspektøren på Statsfængslet Midtjylland prøvede at tegne af min person. At jeg selv skulle bruge tid på at fremskaffe rapporter på trusler og voldsomme hændelser, da fængslet ikke ønskede at være behjælpelig med dette...