Beskæftigelse

Kan traumatiserede arbejde?

For de fleste af os betyder det meget at have et arbejde. Det gælder selvfølgelig også PTSD-ramte. For mennesker, der har været udsat for omfattende usikkerhed og kaos, kan arbejde endda være særligt vigtigt. 
At gå på arbejde har stor betydning for den traumatiseredes selvværd og er med til at strukturere og skabe forudsigelighed i hverdagen.  I det hele taget kan en aktiv tilværelse være med til at bringe nye ressourcer frem og fjerne fokus fra sygdomsymptomerne.


Fokusér på ressourcer

Når du sammen med den ptsd-ramte skal finde frem til, hvilke muligheder han eller hun har på arbejdsmarkedet, må I fokusere på vedkommendes ressourcer og eksisterende arbejdsevne. I må altså koncentrere jer om de ting, vedkommende kan, frem for på det, han eller hun ikke kan.
For eksempel er det relevant at undersøge, hvordan vedkommende klarer sin daglige tilværelse, og hvilke muligheder personen har for at udvikle sine kompetencer.
Det er også vigtigt at finde ud af, hvad traumerne konkret betyder for den ptsd-ramtes  arbejdsevne. Har vedkommende for eksempel svært ved at overskue flere opgaver på en gang? Eller bliver han eller hun hurtigt træt? Sådanne begrænsingerne i arbejdsevnen skal formuleres som konkrete skånebehov. Det kan for eksempel være afgrænsede og veldefinerede arbejdsopgaver eller hyppige pauser.
Det er ikke umiddelbart relevant, hvilke traumatiske begivenheder vedkommende har været udsat for. Men fx. skal en soldat der har udviklet traumer efter krigshandlinger, nok ikke sendes i kamp igen.
At en person har fået diagnosen PTSD er altså ikke ensbetydende med, at vedkommende er udelukket fra arbejdsmarkedet. Flygtninge kan godt have arbejdsevne trods PTSD-symptomer. I øvrigt kan symptomerne ændre sig over tid.


Indsatsen skal være målrettet


Ofte er det hensigtsmæssigt at lave nogle særlige forløb, der kombinerer for eksempel hensynstagende omskoling, træning af sociale kompetencer, praktik med videre.
Nogle kommuner har selv sådanne særligt tilrettelagte tilbud eller køber sig til det hos andre aktører. Andre steder kan det være nødvendigt at sammensætte et forløb af flere forskellige tilbud.
Under alle omstændigheder er det vigtigt, at du og de andre involverede fagpersoner koordinerer jeres indsatser, så alle trækker i samme retning. 


Nogle ptsd-ramte skal have pension


Der er ptsd-ramte, der end ikke med målrettet støtte kan komme ind på arbejdsmarkedet og derfor må have pension.
Det er vigtigt, at de ikke bliver glemt - både af hensyn til dem selv og deres familier. Så vidt muligt må det undgås, at den traumatiserede person isolerer sig i hjemmet og kun har sparsom kontakt til omverdenen. Derfor må der iværksættes tiltag, som kan støtte familien i at leve et liv så nær det normale som muligt.
For eksempel kan det være relevant at undersøge, om personen trods betydeligt nedsat arbejdsevne har lyst til og mulighed for at komme ud på en arbejdsplads med et løntilskud for førtidspensionister.
Vedkommende kan også visisteres til et værested eller aktivitetstilbud, hvor han eller hun har adgang til et socialt netværk og mulighed for at styrke sine sociale kompetencer. Andre kan have glæde af at deltage i frivilligt arbejde.
I forhold til familien kan der være tale om forskellige former for støtte i hjemmet.

 

 

Redskaber
- i beskæftigelsesindsatsen

I afsnittet her præsenterer vi de redskaber, kommunerne kan bruge for at hjælpepersoner med traumer og andre mennesker på kanten af arbejdsmarkedet i arbejde.

  • Arbejdsevnemetoden er det overordnede redskab, der bruges til at vurdere den ptsd-ramtes evne til at begå sig på arbejdsmarkedet.
  • De midlertidige beskæftigelsestilbud skal bruges, når vedkommende har behov for opkvalificering eller afklaring i forhold til job eller pension.
  • De permanente jobordninger anvendes, når vedkommende ikke kan opnå en ordninær ansættelse gennem opkvalificering eller afklaring.
  • Derudover findes der en række øvrige tilbud der kan understøtte ptsd-ramtes beskæftigelse.

Læs mere

retsinformation.dk og CABI's hjemmeside kan du læse mere om de forskellige beskæftigelsestilbud- og jobordninger.
Du kan finde relevante blanketter på Jobnet og KL's hjemmeside

 

Gode råd om jobformidling

For dig, der har til opgave at bringe flygtninge ud på en arbejdsplads, har vi her samlet en række gode råd, som du kan lade dig inspirere af.

Handlingsparat

Det er vigtigt, at du laver en klar aftale, som både virksomheden og den ptsd-ramte forstår. Det kan du gøre ved at sikre, at fleste mulige fakta om virksomhedspraktikken (eller andet tilbud) er på plads, inden den starter.
Mødetider, transport til arbejdspladsen, pausetider, praktikkens længde, kontaktperson på virksomheden, skånebehov, lovgivning med videre er sådanne fakta.
Det er mindst lige så vigtigt at kunne skabe handling. Du må således gøre op med dig selv, hvornår behovet for handling er størst, og hvornår behovet for fakta er størst.
For meget snak betyder, at vejen mod aktiv deltagelse på en arbejdspladsen kan forekomme for lang, mens for hurtig handling kan føre til unødvendige nederlag og barrierer for både virksomhed og den ptsd-ramte.
Det er op til dig, hvornår den rette balance er opnået og handlingen kan sættes ind.

Klar arbejdsdeling

En god tommelfingerregel er, at administration af kommunale ordninger er kommunens, ikke virksomhedens ansvar.
Du bør så vidt muligt sørge for at varetage udfyldelse af blanketter. Derfor er det en god ide at lave en tjekliste med punkter, som skal afklares med virksomheden i forbindelse med indgåelse af aftale. Listens punkter kan du herefter skrive i blanketterne.
Det er også en god idé at lave en forventningsafstemning. Her skrives for eksempel tre forventninger til samarbejdet fra den ptsd-ramte, fra virksomhedens og fra din side af. Forventningsafstemningen bruges i forbindelse med opfølgningsbesøg.
Her kan forventningerne justeres, bekræftes eller afkræftes.

Tæt opfølgning

Vær til rådighed med meget kort varsel for både den ptsd-ramte og virksomheden. Der opstår ofte udfordringer i samarbejdet, som kræver en hurtig reaktion.
Handler det om samarbejdsproblemer på virksomheden, bør du kunne rykke ud til virksomheden samme dag eller senest dagen efter. Det er afgørende i hvert fald at regere telefonisk på en henvendelse fra den ene eller anden part med det samme.
I forbindelse med samarbejde med virksomheder bør der aftales hyppige opfølgningsmøder på virksomheden, for eksempel en eller flere gange om ugen.
Det er selvfølgelig altid en individuel afvejning fra jobformidlerens side, men hellere tage en gang for meget ud på virksomheden frem for en gang for lidt. Et virksomhedsbesøg, hvor alt er i orden, behøver ikke tage mere end fem minutter.

En kontaktperson og koordinator

Der er ofte gentaget, at én kontaktperson i kommunen er at foretrække, og det er med god grund. Jobformidling kræver stringens og klare svar.
Når virksomheden eller den ptsd-ramte henvender sig til kommunen, skal de præcist vide, hvem de kan rette deres spørgsmål eller kommentarer til, og hvem der er den ansvarlige person for jobformidlingen. Det har det formål, at parterne hurtigt og tydeligt kan få kompetent svar på deres henvendelse.
En koordinerende jobformidler skaber tryghed og sikrer, at motivationen ikke forsvinder i kommunalt bureaukrati.

Ressourcer og skånehensyn

Du bør i klare vendinger informere arbejdsgiver om den ptsd-ramtes ressourcer og eventuelle skånehensyn.
Samtalen om skånehensyn kan betragtes som en konstatering af, at visse arbejdsopgaver ligger uden for vedkommendes evner og, at visse hensyn kan være nødvendige at tage fra virksomhedens side. Det kan sammenlignes med, at personer med dårlig ryg ikke skal udføre tunge løft.
Undgå så vidt muligt at forklare årsager til skånehensyn, men konstater, at den ptsd-ramte for eksempel har brug for tydelige arbejdsinstrukser eller at kunne holde en spontan pause, hvis han eller hun skulle få et angstanfald.
Det er mindst lige så vigtigt at hjælpe den ptsd-ramte til at viderebringe et billede af sig selv, der som alle andre har interesser, erfaringer og kompetencer. Det er den ressourcefyldte side af vedkommende, som danner grobund for et længerevarende samarbejde og eventuel ansættelse på virksomheden.
Derfor er det afgørende at få vedkommende til at fremstå, som alt andet og meget mere end sine eventuelle fysiske eller psykiske lidelser.

Læs mere 

CABI's hjemmeside kan du få flere gode råd til jobformidlingen.

Kilde: Dansk Flygtningehjælp og Traume.dk

 

Seneste opdatering 28.11.2010