2007

Dec28
Har været hjemme i ca. 14 dage nu.

Det går udmærket, men er også lidt hårdt. Kan stadig mærke angsten som en snigende fornemmelse, der ligger på lur. Men heldigvis kommer det sjældent til mere end det. Men har stadig svært ved at være sammen med andre mennesker ret lang tid af gangen. Bliver så hurtigt psykisk træt og føler det som om mit hoved bare er fyldt til randen og overhovedet ikke kan rumme mere. Dette gør sig desværre også gældende når jeg kun er sammen med familien herhjemme.
PK50

Dec18
Så er jeg officielt udskrevet fra Døgnhus Syd.

Har dog fortsat kontakt til psykiateren derhenne og vil have det i de næste 3-4 mdr. Dette betyder jo desværre ikke at jeg er rask, men blot er i stand til igen at kunne begå mig derhjemme. Og det er jo også gået ganske ok, den uge jeg har været hjemme nu. Angsten kommer som regel snigende op af dagen, men indtil nu ikke værre end jeg kan kontrollere den. Enten ved vejrtrækningsøvelser eller medicin. Synes dog det største problem er jeg er utrolig sårbar og ikke kan holde til ret mange påvirkninger. Der skal ikke meget til, førend jeg er nødt til at trække mig tilbage for mig selv. Og når det så først kommer dertil, så har det med at hænge ved resten af dagen. Men ok, må jo bare håbe på det bliver bedre, det mener psykiateren i hvert fald at det vil. Han har også fået udfærdiget et notat i min lægejournal nu. Et notat, hvori han fuldstændig tilbageviser Arne Mejlhedes påstande om at jeg skulle have haft en personlighedsforstyrrelse i forvejen. Han bruger endda plads i journalen til at latterliggøre den Roschardtest jeg var igennem. Selvfølgelig ikke med direkte ord, men tydeligt mellem linjerne. Så den skal jeg bare lige have mangfoldiggjort og sendt ind til Personalestyrelsen og Arbejdsskadestyrelsen.
PK45

Dec14
Er efter eget ønske udskrevet

i dag,  eller rettere sagt overgået til ”dagspatient”. Men det betyder at jeg er herhjemme, men bare stadig har muligheden for at tage hen på døgnhuset i dagtimerne. Har været langt nede den sidste uges tid, men synes jeg har det bedre nu, så vil prøve at se om det ikke kan fungere med at jeg er hjemme. Skal så mødes med psykiateren på tirsdag, hvor vi får planlagt det videre forløb.

Har også haft telefonmøde med advokaten og med Hovedforbundet. Begge parter har informeret mig om at speciallægeerklæringen fra Arne Mejlhede ikke vil få betydning for det videre forløb. Men vi sender dog yderligere erklæringer og lægejournalsnotater ind til både Personalestyrelsen og Arbejdsskadestyrelsen med henblik på at diagnosen omkring personforstyrrelse ikke ligger uimodsagt i min sag.
Men ellers mener begge parter at min sag ser rigtig godt ud, så der burde ikke blive de store problemer med hensyn til såvel pension som skadeserstatning.
PK35

Dec11
Har drøftet sagen omkring

speciallægeerklæringen med døgnhusets psykiater. Han vil læse alle mine undersøgelser og tests igennem og så snakker vi videre omkring det i morgen. Så det bliver sikkert sådan at han vil lavet et udvidet og lidt mere dybdegående journalnotat i min lægejournal. Jeg kan herefter "søge" aktindsigt og på den måde få noget på skrift, som jeg kan sende videre til Arbejdsskadestyrelsen og Personalestyrelsen.
Men det holdt også hårdt at få ham til det. For som han sagde så var det ikke god "tone" at gå imod en anden psykiater/kollega. Men det er jo en ganske syg tankegang. Skulle han så lade mig miste 6-7 millioner kroner og samtidig være stemplet som personforstyrret og paranoid, bare på grund af god "tone" psykiatere imellem. Men ok, det endte jo med jeg fik ham til at give sig, så det går jo nok det hele.
PK20

Dec10
Føler mig stadig utrolig tyndhudet og sårbar.

Det skyldes alene den speciallægeerklæring som jeg fik tilbage fra Arne Mejlhede. Får vist ingen ro førend jeg har fået den tilbagevist godt og grundigt. Er så træt af min situation lige nu og savner Katrine og ungerne. Savner at kunne være sammen med dem på normale vilkår. Agnethe ringede til mig i går, men fik kun fat i min telefonsvarer. Tror hun sagde at hun ville tegne en tegning til mig mindst 10 gange inden hun gav op, fordi hende far ”ikke ville” svare hende. Sikke da en tålmodighed og en kærlighed. Jeg græd da jeg hørte beskeden og bandede  hele verden langt væk, fordi jeg er tvunget ud i sådan en situation. Tror ikke helt der er nogen der ved hvor ondt langt ind i sjælen det kan gøre, medmindre man har prøvet at være ”dernede”. Had, kærlighed, vrede og længsel. Alt sammen følelser der kommer helt ud i ekstremiteterne ”dernede” 
PK15

Dec08
Startede som en ganske god dag.

Men kunne mærke nervøsiteten/angsten efterhånden som tiden nærmede sig for at jeg skulle hjem. Vidste at mine forældre, Katrines mor og hendes bror skulle samle skur hos os, men regnede næsten med at de var kørt hjem. Det var de så ikke. Men selvom de var udenfor så var det nok til at jeg fik det utroligt dårligt. Al den angst, nervøsitet, tristhed og vrede jeg havde ”spærret” inde siden speciallægeerklæringen kom pludselig ud. For første gang nogensinde overvejede jeg fordele og ulemper ved et evt. selvmord. Havde det bare så dårligt og var så tappet for kræfter at jeg havde svært ved at overskue det mere. Valgte at tage tilbage til døgnhuset selvom jeg havde planlagt at skulle overnatte derhjemme.
PK10

Dec06
Modtog speciallægeerklæringen fra Arne Mejlhede i går.

Men det var nu ikke særlig opløftende læsning. Som alle de andre kloge hoveder mente han godt nok også at jeg havde PTSD, men her slutter alle ligheder så også. Han havde nemlig foretaget denne Roschards-test og på baggrund af den fejede alle andre test jeg havde gennemgået af bordet. Han fastslog jeg led af personlighedsforstyrrelser. havde paranoide tendenser, var mistroisk overfor mine nærmeste venner, ude af stand til at forholde mig til såvel mine egne som andres følelser, manglende selvindsigt, lavt selvværd samt en masse andre lidet flatterende påstande. Ovenstående personlighedsforstyrrelser var ikke bare noget jeg led af nu, men noget jeg altid havde lidt af og dette var baggrunden til at jeg havde udviklet PTSD på mit arbejde.
Med fare for at virke både mistroisk og paranoid så vil jeg sige at jeg virkelig ikke kan genkende mig selv i hans beskrivelse. Og den siger jo nærmest også det stik modsatte af alle de andre erklæringer jeg har. Problemet er bare at det er denne erklæring der kommer til at ligge til grund for min pensionssag og arbejdsskadessag, så det kan få utrolig vidtrækkende konsekvenser. Det drejer sig jo ikke bare om nogle få tusinde kroner men derimod flere millioner, måske mellem 6 og 7 millioner.
Personalet her på døgnhuset kan slet ikke nikke genkendende til noget af det Arne Mejlhede skriver og har lovet at hjælpe med at få chefpsykiateren herhenne til at gøre noget, evt. komme med en supplerende erklæring eller lignende.
(PK15)

Dec04
Samtale med psykiater på Døgnhus Syd.

Han mener jeg gør fremskridt, men på baggrund af søvnbesvær ændres medicinen lidt. Så nu får jeg 300 mg. Efexor, 150 mg. Lyrica, 50 mg. Seroquel til aften, 100 mg. Seroquel til nat, 7,5 mg. Imovane til nat. Derudover har jeg 150 mg. Seroquel pn. samt 7,5 mg Imovane til nat pn. Han påregner at jeg skal være indlagt 2-3 uger endnu. Derefter fastlægger vi sammen et forløb for den videre behandling. Både med medicinsk overvågning samt kognitiv terapi. Det vil kunne indebære månedlige besøg hos psykiateren samt ugentlige besøg af/hos distriktssygeplejersken der skal forestå selve den kognitive terapi. Han har på baggrund af det også rådet mig til at ”spare” timerne hos den privatpraktiserende psykolog jeg har. Man kan kun få et begrænset antal timer af det offentlige og så ville det være bedre at vente med at bruge dem, til vi ser resultatet af det døgnhuset kan tilbyde.
Han spurgte mig hvad jeg gerne ville hvis der var ”frit slag” på alle hylder. Om jeg gerne ville tilbage til Kriminalforsorgen. Efter lidt betænkningstid svarede jeg at de faktisk havde behandlet mig så dårligt under min sygdom, at de ikke fortjente en så dygtig medarbejder som mig. Så nej, jeg ville ikke tilbage.

Har fået speciallægeerklæringen der blev udarbejdet til kommunen af psykiater Marianne Kau Schnack. Konklusionen er arbejdsrelateret PTSD. Hun mener nok jeg kan blive rask, men anfører samtidigt at det hos enkelte kan udvikle sig til en kronisk tilstand over mange år og føre til en vedvarende personlighedsændring. Hun mener at med hensyn til fængselsarbejde er min funktionsevne varigt påvirket og at en beskæftigelse indenfor dette område kraftigt må frarådes.
Hun mener at når jeg bliver udskrevet vil det efter en periode på 3-4 måneder muligvis være relevant at genoptage Krop og Psyke  eller andre lignende tiltag. Men dette bør ske med skånehensyn som gradvis optrapning af timetal, roligt arbejdsmiljø samt overskuelige opgaver m.m.
(PK40)

Dec03
Møde med Charlotte Vibjerg fra kommunen.

Skulle høre lidt om mulige fremtidige scenarier. Hvad jeg havde af muligheder for flexjob, revalidering, pension og lignende. Meget uoverskueligt, men fik da lidt af det sat på plads.

Har desuden talt med Jannie Hallø fra Hovedforbundet. Hun mener at Direktoratet vil tage stilling til min ansættelse i løbet af december og så med virkning fra 1.april. De vil i forbindelse med afskedigelsen også tage stilling til evt. pensionering. Begge afgørelser kan så ankes og her vil Hovedforbundet være behjælpelig. Vil ikke anke en afgørelse om fyring, men vil ikke nøjes med mindre end kvalificeret svagelighedspension, så der vil jeg anke afgørelsen hvis det bliver nødvendigt.
Hvis Arbejdsskadesstyrelsen så finder at min erhvervsevnetab er på over 15 % skal pensionen laves om til tilskadekomstpension. Dette får ikke den store betydning rent økonomisk for mig, men vil få betydning for Katrine og børnene såfremt jeg skulle dø.
(PK40)

Dec02
Sov overhoved ikke i nat

pga. tankemylder. Prøvede i 1½ time i formiddags, men uden held. Fik så 50 mg. seroquel, men heller ikke dette hjalp. Faldt så endelig i søvn kl.14.00 og vågnede 15.30.
(PK15)

Nov30
Konsultation hos psykiater Marianne Kau Schack i Viborg.

Hun skulle udarbejde en speciallægeerklæring på foranledning af Viborg kommune. Det tog ca. 1½ time og vi kom vidt omkring. Men hun fandt ingen tegn på depression, men derimod masser af tegn på angst og undgåelsesadfærd. Hun var overbevist om at det var arbejdsbetinget PTSD. Hun mente nok at jeg havde en god chance for at blive rask, men at dette sagtens kunne tage 2-3 år endnu uden hun dog kunne sige eller love det præcist. Og det med ”Krop og Psyke” skulle jeg i hvert fald ikke spekulere på det første halve års tid. Derefter drøftede vi et evt. behandlingsforløb hos hende. Hun sagde at når jeg nu var inde i hendes system så var der ikke ret lang ventetid, men hun synes jeg skulle vente og se hvad døgnhusets psykiater kunne tilbyde mig af behandlingsforløb, da dette jo ville være gratis.

Har jo gjort gymnastik hver morgen, bare sådan stille og roligt. Men har nu udvidet dette med at skulle gøre gymnastik hver aften også samt løbe en tur hver eftermiddag. Så må vi se om det ikke kan hjælpe lidt på det, det skulle jo være så sundt siger de kloge.

Skrev julekort til fængslet d.11/11. Har kun hørt fra inspektøren og det var samtidig med en rykker for speciallægeerklæringen. Synes det er lidt ringe at ingen af mine kollegaer eller nærmeste ledere har ladet høre fra sig.
(PK35)

Nov29
Anden konsultation hos psykolog, Lene Kristensen.

Vi snakkede lidt om min nuværende situation samt den udvikling jeg har gennemgået siden sidst. Så gennemgik vi også den test hun lavede på mig sidste gang. Den gav voldsomt udslag for angst men overhovedet ingen udslag for depression. Men har jo også hele tiden fastholdt at jeg ikke er deprimeret. Er godt nok tit ked af det, men det er jo bare en naturlig reaktion når tingene i den grad går en imod. Til næste gang skal jeg lave en ”udførlig” liste over de ting jeg ikke kan lige nu og så prioritere de ting jeg gerne vil have hjælp til. Tror ikke hun er klar over hvor lang den liste bliver.
(PK35)

Nov27
Talt kort med psykiateren på døgnhuset i dag.

Vi er enige om at jeg fortsat er indlagt og at vi ser tiden an. Var ellers hjemme og skulle have overnattet. Men var stadig så drænet af energi fra kurset om mandagen, at jeg blev nødt til at køre tilbage til sygehuset og overnatte. Så har besluttet at afbryde kurset og udelukkende fokusere på at få det bedre og komme til at fungere ordentlig sammen med familien. For førend det fungerer vil det vist ikke være smart at bruge energi på alt muligt andet. For familien må jo absolut være højeste prioritet.
PK20

Nov26
Nogenlunde dag.

Havde første dag på kurset Krop og Psyke, så var meget nervøs allerede fra morgenstunden. Men 50 mg. Seroquel gjorde mig i stand til at tage af sted. Blev der kun til middag og har aftalt at jeg gør det samme resten af ugen.
PK25

Nov24
Skulle hjem kl. 14.00 i dag.

Har haft det rimelig dårligt det meste af dagen og følt mig meget tyndhudet. Omkring middagstid begyndte jeg at få et angstanfald. Fik noget medicin og snakkede med plejeren i en halv time, det hjalp så lidt på det.
Derhjemme magtede jeg ikke samvær i mere end en halv time af gangen førend jeg måtte trække mig ind på kontoret og ”lade op”.
PK15

Andet

Symptomer
Lidt om Franks symptomer på forskellige tidspunkter

Baggrund
Lidt om Franks oplevelser i fængslet og baggrunden for hans ptsd.

Fysioterapi
Her følges Frank's forløb fos fysioterapien.

Drømme/mareridt
Her genfortæller Frank nogle af de drømme og mareridt han har så mange af.

.