2009

Dec14
Så ser det ud til at min sag er endelig afsluttet,

eller næsten ihvertfald. Arbejdsskadestyrelsen har afgjort at jeg lider af arbejdsbetinget middelsvært ptsd og at min erhvervsevne er nedsat med 65 %. Hvad det så betyder rent erstatningsmæssigt skal de lige regne lidt på, men det er jo kun en formsag for nu er sagen jo endelig afgjort. Beregningerne skyldes at jeg jo får tjenestamandspension og at der så skal ske en reduktion i erstatningen. Det er helt iorden med mig. Livet er jo ikke et tag-selv-bord og jeg klarer mig jo rent økonomisk uanset resultatet. Er bare glad for at det endelig er kommet til en afgørelse og jeg kan få sat punktum for alt det lort her.

Er færdig med det meditaion jeg gik til og skulle egentlig have startet op på noget kampsport. Men har udskudt det på ubestemt tid. Gider ikke tage flere initiativer til ting der skal gøre godt for mig. Altså initiativer af den slags der kræver en overvindelse og gør at jeg skal "kæmpe" lidt for det. Fra nu af står den altså bare på hygge herhjemme og vil kun lave det jeg har det godt med og nyder. Det andet giver bare besvær og øget træthed hvergang og så skal man kæmpe med sin dårlige samvittighed hver gang man ikke lige får gjort som planlagt.

Dec01
Så er det blevet december

og det er nu 3 år siden jeg blev sygemeldt. Så det er vel tid til at kigge lidt tilbage og lave en slags statusopdatering. 
De sidste 3 år har været som en lang rejse i ukendt territorium mod en ukendt fremtid. Det har været en spændende rejse med masser af oplevelser. Heldigvis har der faktisk været mange gode oplevelser, men der har jo desværre også været de lidt kedelige og så de direkte skræmmende, som man bare gerne ville have været foruden og som det stadig gør ondt at tænke på.

Jeg har jo hele tiden været meget åben omkring min lidelse og dette har jo været fuldt bevidst. Det har jo også bevirket at jeg har fået en del positive raktioner. At jeg har mødt folk der med åbent sind har spurgt ind til mig af ægte interesse og omsorg. Jeg har mødt folk, der føler de er blevet hjulpet af min åbenhed og den måde jeg har tacklet det hele på. Så er der dem der har vendt mig ryggen. Nogle fordi det måske blev lidt for besværligt, andre fordi de måske følte sig utilpas. Så er der dem der decideret har modarbejdet mig uvist af hvilke årsager. Men de har heldigvis været meget få. Endeligt er der dem, der altid har været der. Både før, nu og helt sikkert også i fremtiden. Nemlig familien og de nærmeste venner. Det er da også dem der har været med til at "holde røven oppe" på mig, når det har været sværest.

Har det jo heldigvis meget bedre idag end det første 1½ års tid, som var rimelig træls og meget hårdt at komme igennem. Har virkelig kæmpet for at komme herop hvor jeg er nu, men det har jo også gået forholdsvis hurtigt, når jeg sammenligner mig med så mange andre. Det kunne have gået meget hurtigere og måske helt have været undgået, hvis den rette omsorg og behandling havde været der fra starten. Men sådan skulle det jo åbenbart ikke være og vil heller ikke ærgre mig over det. Vil blot gerne medvirke til at andre får et lidt nemmere og bedre forløb end jeg havde.
Tror måske det kommer til at gå lidt langsommere fra nu af og har da også selv sat min ambitionsniveau lidt ned. Havde jo en "drøm" om at komme igang igen, ved hjælp af malerfirmaet. Ville jo gerne have 2-3 små projekter om måneden af en enkelt dags varighed og dermed få arbejdet mig lige så stille op igen. Men må sande at jeg vist ikke er klar til det endnu. For selv om det fungere nogenlunde herhjemme og jeg mange dage, ikke mærker meget til ptsd'en. Ja, så skal der altså stadig ikke meget til førend læsset vælter for mig. Har meget svært ved at klare pres og uforudsete situationer, det kniber også gevaldigt med hukommelsen, og den sociale angst er der jo stadig, selv om den pt. er på et niveau hvor jeg har lidt nemmere ved at kontrollere den. Jeg har det svært med at planlægge og overskue problemstillinger, selvom de måtte virke nok så simple.
Så tror jeg skal påregne at fortsøtte med at være på førtidspension et pænt stykke tid endnu.

Med hensyn til min arbejdsskadesag, så er den jo ikke færdig endnu. Den er godt nok anerkendt som en arbejdsskade og har fået tilkendt en méngrad på 20 %, som er den andenhøjeste man kan få, når det drejer sig om ptsd. Det går fra 5-25 %. Men afventer nu at der bliver taget stilling til erhvervsevnetabet. Regner med at der kommer svar i løbet af december eller lanuar, men skal da også ærligt indrømme at jeg ikke er så pokkers imponeret af tempoet hos Arbejdsskadestyrelsen. Men det skal blive rart at kunne få sat en endeligt punktum for helse sagen, så jeg kan koncentrere mig 100 % om at kigge fremad.

Ellers er jeg jo også kommet i bestyrelsen for den helt nystartede PTSD foreningen i Danmark. Jeg har brugt en del tid på at opbygge vores website, som nu står helt færdig og bliver rigtigt godt besøgt. Har også lavet et forum, hvor ptsd-ramte, pårørende og andre kan hjælpe hinanden og udveksle erfaringer og andet. Det er færdigt, men kører lige nu i en "testversion", så jeg kan lære at bruge det ordentligt og få rettet evt. fejl. Men det har jeg faktisk ret store forhåbninger til. Tror virkelig det kan komme til at gøre en forskel for mange.

Med hensyn til behandling og medicin, så får jeg jo slet ikke noget af det længere og har ikke fået det i lang tid efterhånden. Går dog til noget mediationpå aftenskole, men det slutter her ved udgangen af december. Regner med at begynde på noget kampsport. Tror det være med til at give mig lidt motion, som efterhånden er hårdt tiltrængt, men tror også det kan give mig noget rent mentalt. Men nu må vi se, hvordan det går.

Nov22
Har haft nogle ret voldsomme mareridt idag,

så er vist ikke helt på toppen. Skulle hen til svigerforældrene og fotografere nogle plaider for dem og så videre til et skolearrangement med Johannes klasse. Vi skulle i skoven og samle pynt og derefter hav gløgg og æbleskiver og lave juledekorationer. Men efter fotograferingen var jeg så kvæstet at jeg måtte melde fra til skolearrangementet. Gik jo bare og snerrede af alt og alle, så det ville jo bare ende galt.

Nov20
Det går stadig fint.

Men det er ligesom om jeg stopper ved et bestemt stadie og ikke rigtigt kan komme videre. Men skal måske bare vænne mig til, at det er "hertil og ikke længere". Men det kan jeg såmænd også sagtens leve, selvom det måske så betyder et endegyldigt farvel til arbejdsmarkedet. For selvom jeg kan have det nok så godt og virkelig føle mig ovenpå, så er det jo stadig ingenting i forhold til førhen. Kan jo stadig ikke klare pres og forventninger. Har stadig svært ved at klare mig gennem dagen uden middagssøvn eller i det mindste en hvil, hvor jeg kan slippe det hele. Kan stadig ikke overskue flere opgaver ad gangen og har ekstremt svært ved at gennemskue/overskue bare lettere komplicerede problemstillinger.
Men kan jeg "tulle" rundt i mit eget tempo, hvor jeg ved jeg kan slippe tøjlerne og dermed lette presset hvornår jeg har lyst, ja så går det faktisk ganske godt.

Ellers har jeg lige hørt fra Arbejdsskadestyrelsen. De har sendt alle mine papirer til gennemlæsning, så jeg kan nå at gøre indsigelser såfremt der er noget jeg ikk er enig i. Fristen for indsigelser er d.4/12, hvorefter de vil træffe den endelige afgørelse angående evt. erstatning i min sag. Så kan være det endelig nærmer sig sin afslutning nu her hvor vi nærmer os 3års dagen for min sygemelding. Men har lært at man ikke skal sætte håbet for højt, de har jo ikke ligefrem haft travlt med min sag indtil nu.

Nov02
Det går stadig fremad,

trods den rimelig store belastning det har været at lave den nye hjemmeside til ptsd foreningen. Men måske det netop er på grund af det, at det går så godt. Har på en eller anden måde været med til at forstærke min identitetsfølelse og givet mig et lidt mere konstuktivt indhold i hverdagen. Og så passer det mit "omsorgsgén" fantastisk godt at føle jeg hjælper nogen, med det her. Føler at jeg er med til at gøre en forskel. Da jeg var betjent følte jeg det jo også tit som en slags "kald" at være der for kollegaerne, at kunne stå fast imod ledelsen og være tro mod mine principper. Så det er helt rart igen at kunne være der for nogen. Selvom det måske er en smule mere abstrakt i denne sammenhæng end før og selv om jeg desværre kun er en brøkdel af min gamle "jeg", så forsøger jeg da i det mindste.

Okt23
Det går heldigvis bedre

og det endda selvom den sidste uges tid har været ekstrem hård for mig. Kan opgså mærke at angsten er noget aftagende og det er virkeligt dejligt. Men fik den dog lige at mærke for fuld styrke igår. Var oppe for at købe noget maling ved grossisten. Men der var åbenbart jubilæum eller sådan noget, for så mange mennesker har der sgu aldrig været før. Kunne allerede se det udefra og var da også ved at køre væk igen, men så sagde Katrine at det ville være dumt, når vi nu var her. Så ind kom jeg og der var virkelig stuvende fuldt af malere og malermestre, der sad og snakkede, drak kaffe og spiste pølser. Men jeg fik fundet mit maling i al virvarret og kom ud igen. Efterfølgende kunne jeg bare mærke at hele kroppen var som en spændt flitsbue og hvordan mine muskler bare syrede til. Selv idag er min ryg og mine skuldre helt ødelagt af det.
Men for at gøre det hele perfekt så skulle Katrine til Viborg idag og jeg skulle være alene med pigerne. Agnethe havde en veninde på besøg og det havde Johanne også. Men så dukkede der yderligere 2 af Agnethes veninder op og ville lege med hende. Så stod pudselig der træt og med overdrevne ømme muskler og så lige 6 børn. Så er altså ekstrem træt og brugt lige nu. Min krop er øm, det flimrer næsten for mine øjne og hjerne drøner bare rundt på højtryk med alt muligt ligegyldigt bavl.
Så tror den står på rundstykker imorgen formiddag og så ellers bare total afslapning hele dagen.

Men synes ellers jeg får lavet meget lige for tiden. Er blevet færdig med mit malerprojekt i Bording. Får lavet en masse på den nye hjemmeside til PTSD foreningen og har fået skrevet et læserbrev omkring flytning af pigernes SFO. Så det kan godt være jeg er ekstrem træt lige nu, men ellers er prognoserne for den nærmeste tid gode ;-)

Okt01
I går lød så startskuddet

for den nye PTSD-forening for danmark. Der var et meget flot fremmøde til generalforsamlingen. Ikke blot af ptsd-ramte, men også fra andre interessegrupper og foreninger. Herunder SIND's pårørendegruppe, Borderlineforeningen, Patientforeningen samt mange andre.
Der belve valgt en bestyrelse på 7 medlemmer samt en enkelt suppleant. Bestyrelsen kom til at bestå af 4 personer fra den projektgruppe, der har taget initiativ til foreningen. Udover dem blev der valgt en fængselsbetjent, en politibetjent samt en enkelt mere ind. Så det bliver en god kombination af både "specialister" og brugere. Skal måske lige for en god ordens skyld nævne at den fængselsbetjent der blev valgt ind i bestyrelsen er mig selv.
Formålet med foreningen er at udbrede kendskabet til PTSD og forbedre
vilkårene for PTSD-ramte og deres pårørende.
Den nye bestyrelse vil snarest samles og konstituere sig selv med formand, kasserer m.m. Herefter vil det egentlige arbejde begynde med at få lagt en strategi og sørge for et økonomisk grundlag for foreningen.
Du kan finde yderligere information på foreningens hjemmeside og der skal herfra lyde en stor opfordring til at melde dig ind i foreningen og dermed være med til at gøre en indsats for både nuværende og kommende ptsd-ramte.

Sep21
Det går stadig fremad,

så er ved rimelig godt mod. Men desværre er angsten stadig uforandret, håber dog på den forsvinder lidt efterhånden som jeg kommer længere op.

Har været til meditaion for 2.gang idag og tror såmænd det bliver godt nok. Det er jo specielt tilrettelagt for mennesker med angst, stress og depression. Der nok lidt for megen vægt på depressionsdelen for mit vedkommende, men det er jo sikkert ikke noget jeg tager skade af ;-)
Men selvom symptomerne på stress, depression og ptsd er meget sammenfaldende, så er en af de helt store forskelle lige netop på det område. For hvor de andre kan have problemer med selvværdet og at se det positive i ting, der har jeg jo netop ingen problemer. Synes jo selv at jeg er et godt menneske og at jeg er meget værd for andre og kan være med til at gøre en forskel. Kan også sagtens opleve og mærke de små lyse øjeblikke, der gør det hele lidt bedre. Nyder jo fuldt ud solen, fuglenes syngen og mine børns smil. Mit problem er jo mere at det er det store billede, der kan være med til at gøre det hele lidt mere uudholdeligt.

Sep15
Det går bedre

og humøret er ved at være oppe. Er meget bedre kørende rent mentalt og får da også en del fra hånden herhjemme. Desværre er angsten uforandret eller måske næsten lidt forværret. Lidt mærkeligt, da den plejer at følges med de øvrige psykiske symptomer jeg har. Men det er lidt ligesom den er begyndt at leve sit eget liv nu, så ved ikke lige helt hvordan jeg skal tackle det. Men har jo altid fundet en form for løsning før, så mon jeg ikke også gør det den her gang.

Ellers er der godt nyt for PTSD ramte her i Danmark. Langt om længe er der nemlig en gruppe mennesker der har taget sig sammen og startet en forening for PTSD. Der er stiftende generalforsamling i den d.30/9 i Vejle. Har efter megen indre diskussion besluttet mig for at deltage i den. Er endda gået så vidt at jeg har haft ringet til initiativtageren og snakket med hende om foreningen og sagt at såfremt de mente jeg kunne være til nogen hjælp, så ville jeg gerne stille op til bestyrelsesvalget. Det var absolut ikke nogen nem beslutning, men er sikker på at det var den rigtige.

Sep06
Er stadig nede

og synes ikke rigtig at kunne få ordentlig fat igen. Det er især overskuddet og angsten det døjer med. Har simpelthen svært ved at overskue ret meget og bliver derfor hurtigt ramt af angsten når det bliver for meget. Men udover at blive udløst af pres, så ligger angsten der også konstant i baggrunden og stikker sit hæslige ansigt frem bare jeg tænker på at gå uden for døren. Prøver virkelig at undgå at lade mig styre af det, men det kan også være hårdt ind imellem at kæmpe mod den. Og synes heller ikke den bliver mindre af den grund. Så ved ikke lige pt. hvordan jeg skal gribe det helt an. Men måske der bare skal gå lidt tid ?

Har meldt mig til meditationsundervisning hos AOF i Silkeborg. Har jo "leget" lidt med det herhjemme før og det havde egentlig en ganske fin virkning. Så vil prøve at få lidt mere struktur på det og så se om det kan hjælpe mig. Ellers overvejer jeg at forsøge med hypnose igen, men lige nu tjekker jeg bare markedet ud. Kan ikke rigtig finde ud af om jeg tror på det kan hjælpe mig eller ej .......

Sep01
Det svinger lidt op og ned

fra dag til dag lige nu. Men desværre er det for det meste til den dårlige side i øjeblikket. Det er især mit mentale overskud, lydfølsomheden og så angsten det er slemt med lige pt.

Aug25
Det går en smule bedre,

ihvertfald med humøret og overskuddet. Men er dog stadig rimelig sårbar og har problemer med angsten.
Har været på den årlige familieweekend, hvor hele familien er samlet. Onkler, tanter, fætre, kusiner og alle de børn det nu engang er blevet til. Det gik egentlig over al forventning og var rigtigt hyggeligt. De 2 sidste år har jeg ellers holdt mig meget for mig selv og ikke deltaget så aktivt som jeg plejer. Men i år gik det rigtigt godt og synes selv at jeg var rimelig engageret og i fint humør, så det var bare en positiv oplevelse.

Jeg har fået tilknyttet en ny støttekontaktperson, da den ene af dem jeg havde er flyttet og har fået nyt arbejde. Så mødte den nye for første gang igår. Jeg var en smule nervøs ved det, men hun virkede nu rigtig sød og rar. Så det skal såmænd nok gå. Er jo også blvet sat op i tid igen, så de næste 3 måneder kommer de en gang om ugen.

Aug15
Er stadig nede og noget sårbar.

Skulle have været i Djurs sommerland og til fødselsdag i svigerforældrenes sommerhus bagefter, men har valgt at springe fra da jeg slet ikke kunne overskue det.
Der er også byfest, men den springer jeg vist også over i år. Ja, selv aftensmaden kommer vist til at stå på rugbrød hvis der er noget. For er heller ikke så meget for at bevæge mig ned til købmanden. Egentlig lidt ynkeligt, men det er nu engang vilkårene lige nu.

Men på disse dage, hvor jeg så er helt alene og skal sove alene, så priser jeg mig virkelig lykkelig for at Katrine og jeg har formået at holde sammen gennem de sidste 2-3 meget svære år. For selv om jeg måske får slappet af, når jeg er alene og uden påvirkninger, så føles det også meget mere destruktivt. Jeg får flere depressive tanker og trækker mig meget mere tilbage, end når jeg er omgivet af familien. Så er sikker på at et liv alene ville have ødelagt mig totalt.
Tror det optimale er når man kan mærke at familien er der for én, at man kan høre og fornemme dem, men uden at de presser på og stiller krav. Selvfølgelig skal både de og en selv presse lidt på og stille krav, når man er i stand til at klare det. Men i de situationer hvor man er nede og sårbar, så er krav og pres bare det sidste man har brug for. Men det er en yderst svær balancegang ...

Aug12
Det går ikke så godt lige nu.

Er lidt nede for tiden og tåler ikke så meget. Bliver hurtigt opfarende og agressiv og skal virkelig tage mig sammen for ikke at tænde helt af. Har meget svært ved at overskue ting og bliver derfor lynhurtigt stresset.
Håber det bare er en fase jeg lige skal igennem. Det er jo desværre ikke første gang jeg dykker og sikkert heller ikke sidste gang.

jul22
Er lige kommet hjem efter 14 dages campingferie.

Var en smule nervøs ved det, da jeg jo havde dårlige erfaringer med ferie fra sidste år. Men det gik nu rigtigt godt. Kunne dog godt mærke at jeg blev træt og var lidt presset når vi var på ”udflugter” og disse var sikkert ikke så lange som resten af familien kunne have ønsket. Men alt i alt en ret positiv oplevelse.
Havde dog mareridt et par gange på turen og også en gang efter vi er kommet hjem. Håber ikke det er noget jeg skal til at plages for meget med igen, for det er virkeligt ubehageligt og ødelægger jo også den næste dag.

Andet

Symptomer
Lidt om Franks symptomer på forskellige tidspunkter

Baggrund
Lidt om Franks oplevelser i fængslet og baggrunden for hans ptsd.

Fysioterapi
Her følges Frank's forløb fos fysioterapien.

Drømme/mareridt
Her genfortæller Frank nogle af de drømme og mareridt han har så mange af.

.