2012

Jun13
Styrketræning

Er begyndt til styrketræning. Har før prøvet at begynde, men det er som regel gået i sig selv efter et par uger eller deromkring. Det kan det selvfølgelig også nå at gøre denne gang, men har en god fornemmelse omkring det. For det første så er det samme sted og samtidig med at min datter går til kickboxing. Alternativet var at jeg skulle sidde og kigge ud i luften, mens hun trænede og så er dette jo lidt sjovere. Men denne gang har jeg også allieret mig med min nabo. Så vi er afsted og træner sammen og det gør det altså væsentligt sjovere.
Hat ellers altid undret mig over de mennesker der siger at det var dejligt med "fysiske udfordringer", men er nok nød til at ændre lidt mening. Nyder det faktisk når vi er afsted oog nyder den træthed og udmattelse der følger med.

Men udover det så går det faktisk nogenlunde. Har selvfølgelig dage hvor jeg ikke er på toppen, men generelt går det faktisk ganske godt.

Hvad angår ptsdforum's hjemmeside, så er jeg bange for at det er ved at være et overstået kapitel. Har erkendt at jeg ikke kan bringe den op på det plan som mine ambitioner vil uden en del mere hjælp. Men vil hellere ikke gå på kompromis og nøjes. Skal jeg fortsat engagere mig i siden, så er det bydende nødvendigt at den udvikler sig.

Er desværre også ved at komme til den erkendelse at jeg ganske enkelt ikke kan finde ud af dette nye cms-system som hjemmesiden bruger nu. Har faktisk en template i html til Dreamweawer, men den er pæn stor og indviklet. Kan sikkert godt finde ud af at bruge den, men kan desværre ikke sætte den op. Så er også fanget lidt i det tekniske. Ville være lækkert med en lille pose penge, så man kunne købe sig til hjælp. Men min private pengepung er desværre ved at være tom. Tror jeg har brugt omkring 20-30.000 kr. på websitet indtil videre og det kan jo ikke fortsætte. Især ikke hvis jeg ikke føler det udvikler sig i en positiv retning........


Men kan ganske enkelt ikke skaffe den nødvendige hjælp. Har endda svært ved at fastholde den hjælp jeg allerede har skaffet og det er jo ikke holdbart i det lange løb. Ville gerne have en form for projektkoordinator der kunne stå for at skaffe hjælp og fastholde kontakten til denne.


Men som sagt så tror jeg ikke på at der sker det store med hensyn til udefrakommende hjælp. Men i så fald så har jeg besluttet mig for at nedlægge siden. Men måske kan det så skabe det fornødne pres på ptsdforeningen, så de begynder at tage en smule ansvar på sig og virkelig hjælper de ptsd-ramte. For indtil videre har de været forbavsende passive og ikke været en faktor i debatten omkring ptsd.

 

Jun07
Fængselsbesøg

Har før beskrevet hvordan jeg fik det dårligt, både fysisk og psykisk når jeg kørte forbi det nye "Horsens" statsfængsel på Enner Mark. Dette endda til trods for at jeg aldrig har gjort tjeneste der. Har det på samme måde de hange jeg har forsøght at køre forbi Kærshovedgård (Statsfængslet Midtjylland). Så vidste jo på den måde at min tid i fængslet har sat nogle alvorlige spor og traumer i min krop.
Men da hele familien havde fri grundlovsdag, så spurgte jeg om vi ikke skulle tage et smut ned til det "gamle" Horsens statsfængsel, hvor jeg jo har gjort tjeneste. Fængslet er nemlig lukket og omdannet til et stort fængselsmuseum. Var selv en smule nervøs for hvordan jeg ville reagere, men nu skulle det prøves. Det værste der kan ske er jo blot at jeg får det dårligt og er nødt til at gå ud.....Men det viste sig at blive en ret positiv oplevelse. På intet tidspunkt fik jeg det dårligt eller blot en smule ubehageligt. Viste Katrine og pigerne rundt og fortalte en masse historier om dengang jeg var dernede. Om flugter, voldelige episoder og meget andet. Alt sammen uden det rørte mig, andet end på en positiv måde. Så er jo åbenbart kommet et pænt stykke siden dengang jeg ikke engang kunne køre forbi eller snakke om fængslet uden at begynde at ryste ;-)

Jun01
Så er det vist på tide....

Så er det vist ved at være på tide at få skrevet lidt her i dagbogen, for det er da alt for længe siden jeg har skrevet herinde. Faktisk så længe siden at jeg slet ikke kan finde ud af hvor og med hvad jeg skal begynde…

Men vil starte med det gode, nemlig mit forløb hos fysioterapien. Har jo gået deroppe i ca. 1½ år nu. Det har gået lidt frem og tilbage, men de sidste 2 mdr. er det faktisk gået forrygende godt. Kan virkelig mærke det både på min psyke og især på min fysik at det virkelig begynder at rykke nu. Vi regner med at forløbet skal køre til en gang efter sommeren og det har jeg det ret godt med. Rent behandlingsmæssigt, så er mit forløb hos fysioterapeuten nok noget af det der har været bedst i forhold til min ptsd. Det er vel egentlig kun overgået af NADA som jeg jo nu får regelmæssigt da min kone har taget uddannelsen.

Lige nu er jeg inde i en lidt dårlig periode, som har stået på i ca. 2 uger. Det er selvfølgelig træls, men generer mig ikke på samme måde som tidligere, da jeg jo ved at det går over igen. Kan ikke umiddelbart finde en grund til at det går dårligt lige pt. men sommetider svinger det jo bare.

Det går heller ikke helt så godt med hjemmesiden. Er jo helt alene om det og kan åbenbart ikke helt finde ud af at finde nye frivillige eller holde fast på dem jeg allerede har fået fat i. Skal siden fortsætte er jeg simpelthen nødt til at finde nogle flere fagfolk der vil være med til dette.
Går endvidere med nogle tanker om at prøve at oprette en fond til at drive siden. På den måde kan jeg måske skaffe nogle midler, der vil gøre det hele lidt nemmere. Desværre er min egen baglomme jo ikke en uudtømmelig kilde til penge og skal da ærligt indrømme, at jeg nok ikke har råd til at bruge så pokkers meget mere på det. Men via en fond vil jeg kunne gøre det hele lidt mere forretningsmæssigt og også søge nogle midler, så jeg kan få hjælp til driften. Det vigtigste for mig er jo blot, at det fortsat bliver fuldstændig gratis for brugerne og dermed de ptsd-ramte som jo kan have det svært nok økonomisk.
Det med hjemmesiden er faktisk et lidt ambivalent område. For på den ene side så er det noget af det der fylder ret meget og dermed kan medvirke til at jeg får det dårligt. Men samtidigt så er det også det der giver mig mening i livet og dermed er med til at holde mig gående. Faktisk er det sådan at næst efter min kone og mine 2 piger, så er hjemmeiden nok det vigtigste i mit liv. Det er der jeg føler jeg gør en forskel og gør noget der har betydning for mange mennesker. Jeg ved at siden betyder meget for mange og er med til at gøre en forskel. Kan fx. via mit statistikprogram se at mange kommuner besøger og bruger siden aktivt, men får også dagligt mails fra brugere der søger råd. Så på den ene side kan jeg ikke holde til at drive siden alene, men på den anden side ser jeg nødigt at den stopper da så mange bruger den aktivt.

Så til en anden god nyhed. Har nemlig droppet min støttekontaktperson. Eller næsten droppet….
Har nemlig aftalt med hende at hun ikke skal komme sommeren over, men ringe til mig i løbet af august for at høre hvordan det så er gået. Er det gået godt, så afslutter vi et forløb der ellers har kørt siden 2008. Så det bliver måske lidt af en omvæltning. For et halv år siden, tror jeg virkelig det ville have virket skræmmende på mig, men nu er jeg rimelig afklaret med det. Det er på tide at jeg står på egne ben uden at støtte mig til andre J

Mar29
Har været til akkupunktør igår

da jeg havde rimelig ondt i knæet og har haft det de sidste 3 uger eller sådan noget. Men den sidste uges tid har det været så slemt, at jeg har haft svært ved at sove og i det hele taget lave noget. Det virker også til det har hjulpet. Det gør dog stadig ondt men kun 30% i forhold til før og det har heller ikke holdt mig vågen i nat. Så det er jo bare dejligt.

Smerterne i knæet er jo på en måde psykisk funderede. De kommer kun når jeg har problemer og svært ved at overskue situationen, som regel i forbindelse med at jeg har for mange "projekter" kørende. Men derfor har det undret mig, at de er der lige nu, for synes jo netop at jeg har det ret godt og derfor burde smerterne jo også være aftagende.
Men har tænkt på at det kan have noget med mestringsstrategier at gøre. Mestringsstrategier er jo gode og gør netop at man kan få ting til at fungere, men sommetider kan de måske også være lidt i vejen for andre ting. Ved jo at når jeg skal et eller andet, så er det tanken om det pågældende der er værst. Det betyder at jeg mange gange har det meget værre op til begivenheden end når jeg står i selve begivenheden. Så har efterhånden lært mig selv at skubbe alle tanker om begivenheden væk for på den måde at undgå stress, angst og tankemylder op til begivenheden. Men dette betyder måske også at jeg så kommer til at påtage mig mere end jeg egentlig kan holde til. For selvom de umiddelbart ikke længere går mig på rent mentalt, så ligger de jo nok og fylder i baghovedet alligevel. Og det er så det mit knæ "fortæller" mig lige nu, "det kan godt være du føler du har det fint, Frank. Men du skal altså lige slappe lidt af...."
Men må jo prøve at kigge lidt på tingene og se om jeg kan finde en måde, hvorpå jeg kan opretholde balancen.

Men ellers så er Katrine jo færdig med NADA-uddannelsen. Så nu får jeg NADA mindst 2 gange om ugen. Det gør virkelig en forskel, så det har været en rigtig god investering for os. Udover det hjælper mig, så er der faktisk også andre der får gavn af det. For hun holder "åbent hus" 2 gange om ugen, hvor andre bare kan møde op og få en behandling også. Her i starten er det gratis, men ellers regner hun med at begynde at tage et beløb til dækning af udgifter. Men det kommer nok til at dreje sig om 25-30 kr. pr. gang, så det vælter hvis ikke nogens budget.
Lige nu er der 2 der kommer fast og de er begge rigtig glade for det og føler det har hjulpet dem meget.

Mar13
Nu er det vist på tide at få skrevet lidt i dagbogen

den har jo stået stille alt for længe.
Det har været en lidt hård periode siden sidst, måske også derfor der ikke rigtigt har været overskud til at skrive herinde. På nogle områder går det rimelig godt, men på andre områder er det gået lidt tilbage. Det skyldes hovedsagligt, at der har været så mange ting, der har fyldt i mit hoved. Masser af både små og store gøremål, der efterhånden som nogle af dem bliver udskudt eller skubbet til side begynder at fylde mere og mere. Den helt store udfordring er oprettelsen af den nye side, som forhåbentlig snart kommer op at køre. Men det er et kæmpe projekt og måske lidt større end jeg egentlig kunne klare. Men nu er det jo sat i værk og kan efterhånden se enden på det. I forbindelse med den nye side har jeg jo også arbejdet hårdt og målrettet på at skaffe medredaktører til siden. Har da også fået fat i nogle, men her er der stadig et stort stykke arbejde tilbage. Men det går heldigvis den rette vej.

Så skal jeg begynde på jagtkursus i den kommende weekend. Dette løber over 3 weekender og skal munde udi en jagtprøve til april. Er også pænt nervøs for dette. Både dette med skole, medkursister og alt muligt, men også for om jeg i det hele taget kan finde ud af det og min hjerne kan overskue det. Men prøver at bruge så lidt energi som muligt på at tænke på det, og så bare tage det som det kommer.

Så er Katrine ved at uddanne sig til NADA-akkupunktør. Hun er afsted i dag, på den 3. og sidste kursusdag i denne omgang. Så skal hun have en opfølgende kursusdag i juni, hvorefter hun er færdig. Men allerede nu må hun bruge det, så det bliver rart. NADA har jo gjort en stor forskel for mig og det bliver da absolut bedre, når jeg nu kan få det herhjemme og flere gange om ugen.

Jan13
Har faktisk et godt liv og synes virkelig jeg trives i det daglige.

Det bør jeg vel egentlig takke det offentlige system for. For det er jo det der har gjort det muligt at jeg kan leve et"afslappet" og "uforpligtigende" liv med min familie uden de store stress påvirkninger.
Nyder det som regel, men bliver desværre også ind i mellem mindet om hvorfor det offentlige nu har valgt at jeg kan leve sådan......Fx. skal vi jo lige nu finde ud af hvordan vi i fremtiden kan se TV2 herhjemme. For de fleste vil det sikkert forløbe ganske gnidningsløst og det burde egentligt også være tilfældet herhjemme. Men har haft nogle tekniske vanskeligheder ved at få det til at virke. Og i modsætning til før, så kan min hjerne simpelthen ikke gennemskue hvordan det hænger sammen.
Førhen ville jeg nok bare have trukket på skuldrene og med tiden have fundet en eller anden løsning. Men i min nuværende tilstand så kører det mig fuldstændig ned psykisk.Kan simpelthen mærke at jeg får det utrolig dårligt både fysisk og psykisk over mine "manglende evner" i forhold til at få fjernsynet til at virke. Kunne da sikket også have haft samme type probleme før, men ville ikke lade det påvirke mig så kraftigt som det gør nu.

Jan05
Synes snart nogen burde begynde at kæmpe seriøst

for at NADA bliver indført som supplement til "standardbehandling" for PTSD. For effekten er faktisk ganske imponerende. Du kan jo se de forrige dagbogsnotater og se hvordan jeg har haft det de sidste 14 dage. Det tog især fart med nedturen op til og efter nytårsaften.
Skulle jo så endelig til Kjellerup og have NADA efter jeg jo "sprang over" mellem jul og nytår. Havde det dårligt imorges og havde virkelig svært ved at komme afsted. Angsten hev og sled i mig og jeg havde opkastningsfornemmelser. På turen til Kjellerup sad jeg flere gange i bilen og græd af angst og uvilje mod at skulle afsted. Da jeg endelig var derhenne havde jeg det stadigt dårligt og måtte flere gange holde en pause, mens de satte nåle i ørene. Men da jeg endelig havde fået nålene i og kom hen i sofaen med en kop the, så begyndte roen lige så stille at melde sig. Efter ca. en halv time sag jeg og snakkede "lystigt" med de andre og angsten havde næsten lagt sig helt. Nu kunne jeg til gengæld så mærke hvordan den virkelig havde haft fat i kroppen og hovedet. Alle mine muskler og led værkede og jeg var rimelig træt både fysisk og psykisk. På vej hjem i bilen var der ikke plads til gråd og angstfølelse, nu sad jeg istedet og fløjtede med på en sang i radioen........
Nu glæder jeg mig til at se om virkningen holder resten af dagen og jo meget gerne til næste behandling om en uge.

Er selvfølgelig ikke kureret, men har det på alle måder bedre og effekten er jo ikke til at tage fejl af. Så det er komplet uforståeligt at en behandling der er så ekstrem billig og nem at afvikle ikke er til rådighed i Viborg (og mange andre steder). At jeg skal "snyde" mig til den i andre distrikter er ganske enkelt ikke rimeligt overfor mig og overfor alle de andre der kunne have så stor gavn af denne behandling.

Synes egentlig det er fascinerende, hvad man alligevel formår selvom man lider af angst. At hive op i sig selv og komme afsted til noget, til trods for at hele kroppen stritter imod og hjernen skriger til én om at komme væk og gemme sig. Men ok, det er altså også pænt hårdt og trættende at kæmpe imod éns instinkter på den måde.
Så man er jo en slags "tøsedreng med mod og mandshjerte"

Jan03
Så kom vi helskindet gennem julen og nytåret

og hverdagene begynder at melde sig igen. Tror det er tiltrængt at der igen kommer noget struktur og lidt mere ro på.
For synes virkelig livet gør ondt lige nu. Er mentalt nedkørt og har svært ved at overskue noget som helst. Angsten ligger lige så stille og gnaver i mig, men dog uden at komme til store udbrud. Den ligger blot i baggrunden og gør konstant ondt og trætter mig. Det er i disse situationer, hvor det hele bare bliver så ubehageligt og hårdt at man spørger sig selv om det er besværet værd om det virkelig ikke var bedre blot at sige farvel til det hele.
Jeg glemte at komme til NADA mellem jul og nytår og glemte endda også at komme op til fysioterapeuten igår. Men prøver at lukke alt andet ude end lige det nærmeste (fx. familien), for kan simpelthen ikke rumme det inde i hovedet.
Har fx. lige prøvet at bestille Internet TV , så vi kan se TV2 her om en uges tid. Selve bestillingen gik nogenlunde. Men efterfølgende skulle jeg jo så have flyttet antennesignalet og indstillet fjernsynene på ny. Det kunne jeg ganske enkelt ikke gennemskue, hvordan jeg gjorde og har stadig ikke fået det til at virke. Det er simpelthen både møgirriterende og ret deprimerende, at opgaver der før var enkle og nærmest venstrehåndsarbejde, nu virker overdrevent komplicerede og ugennemskuelige. Det kan virkelig få én til at føle sig mindreværdig og som en fiasko.

(lidt senere samme dag)
Er begyndt at ryge igen, noget jeg jo ellers havde stoppet med det siden d.1.oktober. Men det hele er ganske enkelt blvet så uoverskueligt, at jeg var nødt til at starte igen. Tror virkelig det hele var endt ganske katastrofalt ellers.....Enten i et seriøst alkoholmisbrug, indlæggelse på psykiatrisk afdeling eller også blot et farvel til det hele. Og så er tobak vel egentlig at foretrække. Synes umiddelbart at beslutningen har lettet noget af presset på mine skuldre, selvom nederlaget også fylder ret meget lige nu....Der er jo i forvejen rigelig med ting jeg ikke kan gøre ordentligt længere, så har faktisk ikke brug for flere "nederlag".

Andet

Symptomer
Lidt om Franks symptomer på forskellige tidspunkter

Baggrund
Lidt om Franks oplevelser i fængslet og baggrunden for hans ptsd.

Fysioterapi
Her følges Frank's forløb fos fysioterapien.

Drømme/mareridt
Her genfortæller Frank nogle af de drømme og mareridt han har så mange af.

.