Definitioner på PTSD

Posttraumatisk belastningsreaktion

(Post-Traumatic Stress Disorder, PTSD)

Hvad er PTSD?

Post-traumatisk stress syndrom (PTSD) er en psykisk tilstand, som opstår på baggrund af én eller flere traumatiske hændelser og som har store konsekvenser for dem, der rammes. PTSD griber omfattende ind i den enkeltes evne til at udføre de mest basale opgaver i hverdagen og forårsager reaktioner i både sind og krop – meget ofte reaktioner som om man stadig befandt sig i centrum af det traumatiske. Den traumatiske hændelse fortsætter således, på flere måder, med at bryde ind i tilværelsen hos det enkelte menneske. De daglige genoplevelser og det daglige tankemylder, er ukontrollerbare ”indbrud” i den enkeltes psyke, der efterfølges af ligeså ukontrollerbare følelser. Det er traumaforbundne måder at tolke sig selv og verden på. Sådanne følelser kan være særdeles invaliderende og efterlader ofte den ramte med opfattelsen af, ikke længere at kunne kende sig selv. Man taber identiteten - følelsen af at være den samme, hvorved kontinuitet og troen på egen sociale rolle forsvinder.

PTSD kendetegnes både ved biologiske ændringer og af psykiske symptomer og kompliceres ofte af depression, angst, misbrug, hukommelsesproblemer og andre fysiske og psykiske lidelser.
I forbindelse med den traumatiske oplevelse opstår der ofte delvist hukommelsessvigt og vedvarende symptomer på overfølsomhed og anspændthed, såsom søvnproblemer, irritation eller vredesudbrud. De fleste har vanskeligt ved at koncentrere sig og er anspændte. Vanskelighederne kan komme direkte efter traumet eller først optræde måneder senere.

Det er desværre stadig en udbredt misforståelse i kredse uden adgang til den nyeste viden, at ptsd kun kan opstå efter ét stort udløsende traume. Al ny viden viser tydeligt, at der også kan være tale om flere gentagne traumer af mindre voldsom karakter. Samtidig lægges der nu også diagnostisk vægt på arbejdsmæssige og øvrige sociale følgevirkninger.

Hvad er en traumatisk hændelse?

Selv om det umiddelbart kunne synes nemt, forholder det sig alligevel noget anderledes når en traumatisk hændelse skal defineres i forhold til at diagnostisere PTSD. Ny forskning har løbende bidraget til øget viden om, hvad der kan anses som værende udløsende faktorer. Samme forskning har også påpeget kulturelle, sociale, køns- og aldersmæssige forskelle. Traumer kan i bred forstand være forbundet til krigshandlinger, tortur, vold, voldtægt, bilulykker, naturkatastrofer, brand, terror angreb, alvorlig vanrøgt, trussel om død, men også til et pludseligt og uventet tab, af en man er nært knyttet til og til alvorlig sygdom. Men også traumelignende oplevelser i forbindelse med fx. fødsler kan udløse PTSD.

En traumatisk hændelse vil som regel indeholde både objektive og subjektive aspekter.Det objektive er selve den fysiske hændelse (uheldet, truslen osv.) og det subjektive er hvordan man oplevede den fysiske hændelse( intens angst, hjælpeløshed eller rædsel).
Det er altså ikke udelukke nde hændelsens reelle omfang der har betydning, men i lige så høj grad ens egen opfattelse af den.
ex. man bliver truet med noget der bagefter viser sig at være en legetøjspistol. Man var rædselsslagen under selve forløbet og troede man skulle dø. Man har godt nok aldrig været i fare, men var selv overbevist om det under hændelsen. Her kan den subjektive opfattelse gøre hændelsen til et traume.

Diagnosticering

Det, som kan komplicere forståelsen af det diagnostiske grundlag for PTSD er, at der findes 2 diagnosticeringssystemer, der fremstår forskellige på flere punkter. ICD (den internationale sygdomsklassifikation fra World Health Organization, WHO) er det system, der anvendes i Danmark, DSM (Diagnostics and Statistics Manual of Mental Disorders) er det amerikanske diagnosticeringssystem. Når man ikke umiddelbart kan se bort fra DSM i forståelsen af PTSD er det fordi forskning tager udgangspunkt i DSM systemet, der således får betydning for udformningen af diagnostiske kriterier i ICD. Problemet er hér, at opdatering og revision af ICD ikke finder sted i samme omfang som i DSM og kan derfor virke forældet i forhold til meget ny viden på området.

PTSD dianosen hedder i ICD-10: F.43.1
Denne diagnose kan også "udbygges" med F.62.0 som er " personlighedsændring efter katastrofeoplevelser".

 

Diagnostiske kriterier ifølge ICD-10 :

A. Tidligere udsættelse for exceptionel svær belastning (af katastrofekarakter)

B.
1. tilbagevendende genoplevelse af traumet i "flashbacks", påtrængende erindringer eller mareridt
eller
2. stærkt ubehag ved udsættelse for omstændigheder, der minder om traumet

C. Undgåelse af alt der minder om traumet

D.
1. delvis, eventuel fuld amnesi for den traumatiske oplevelse
eller
2. vedvarende symptomer på fysisk overfølsomhed eller alarmberedskab

med mindst 2 af følgende symptomer:
(a) ind- eller gennemsovningsbesvær
(b) irritabilitet eller vredesudbrud
(c) koncentrationsbesvær
(d) hypervigilitet
(e) tilbøjelighed til sammenfaren

E. Optræder inden for 6 måneder efter den traumatiske oplevelse.

 

Diagnostiske kriterier ifølge DSM-IV :

A. Personen har været udsat for en traumatisk begivenhed, der var kendetegnet ved de to nedenstående forhold:
1. Personen oplevede, var vidne til eller blev konfronteret med en begivenhed, som indebar død eller trusler om død eller alvorlig kvæstelse eller trusler mod egen eller andres fysiske integritet.
2. Personens reaktion involverede intens frygt, hjælpeløshed eller rædsel

B. Den traumatiske begivenhed bliver til stadighed oplevet på en af følgende måder:
1. gentagne, invaderende og belastende erindringer om det skete.
2. gentagne belastende drømme om begivenheden
3. en pludselig oplevelse af eller ageren som om den traumatiske begivenhed gentog sig i nuet (f.eks. oplevelse af hallucinationer, illusioner, eller dissociative episoder (flash-backs)).
4. Intenst psykisk stress ved oplevelse af begivenheder, der kan symbolisere eller ligne den traumatiske begivenhed.
5. fysiologisk reaktion ved oplevelse af begivenheder, der symboliserer eller ligner aspekter af den traumatiske begivenhed

C. Vedvarende forsøg på at undgå stimuli, der er forbundet med traumet, eller en følelsesmæssig tilbagetrækning (”numbness”), som ikke var til stede før traumet. Dette manifesteres ved mindst 3 af følgende symptomer:
1. forsøg på at undgå tanker eller følelser forbundet med traumet
2. forsøg på at undgå aktiviteter og situationer, der kan give erindringer om traumet
3. manglende evne til at genkalde sig vigtige aspekter af traumet
4. tydelig nedsat interesse for vigtige aktiviteter
5. en oplevelse af følelsesmæssig afsondrethed eller fremmedgørelse overfor andre
6. begrænsning i det følelsesmæssige spektrum, f.eks. manglende evne til at føle kærlighed overfor andre
7. en oplevelse af at fremtidsmulighederne er
begrænsede

D. Vedvarende symptomer på øget stress (”arousal”), som ikke var til stede før traumet. Dette skal manifestere sig ved mindst to af følgende symptomer:
1. vanskelighed ved at falde i søvn eller at sove igennem
2. irritabilitet og vredesudbrud
3. koncentrationsvanskeligheder
4. overvagtsomhed
5. overreaktion på forskrækkelse (”startle responses”)
6. fysiologisk reaktion ved oplevelse af begivenheder der symboliserer eller ligner aspekter af den traumatiske begivenhed

E. Forstyrrelsen skal have varet mindst 1 måned


F. Forstyrrelsen forårsager en klinisk set betydelig belastning på det sociale, arbejdsmæssige eller andre vigtigte funktionsområder

 

Seneste opdatering 28.11.2010