PTSD - hvem rammer det ?

Her følger en kort gennemgang og beskrivelse af nogle af de situationer og jobs, hvor der kan være risiko for at udvikle ptsd. Listen er på ingen måder udtømmende ligesom at det ikke er nødvendigt at man udvikler ptsd, selvom man tilhører en af nedenstående grupper.

Der er links til både artikler her på siden, men også til andre sider der uddyber det pågældende emne. Men du vil som regel også kunne finde flre artikler og mere om emnet rundt om på siden.

 

Seksuelt misbrug/incest

Følgerne af seksuelt misbrug af børn og incest kan være mange, og de varierer af forskellige grunde, men undersøgelser viser generelt, at klinisk depression, angst og PTSD er typiske følgevirkninger.

Når incest forårsager PTSD, oplever personen invaderende erindringer, undgåelsesadfærd og et generelt højt fysiologisk alarmberedskab med en stærk årvågenhed. Men efter incest er følgerne mere komplekse, da incest kan få konsekvenser for identiteten og for evnen til at knytte sig til andre og indgå i nære relationer, fx i parforhold og seksuelle forhold. Gentagelsestvang kan også være en følge.

Incest har også konsekvenser for et menneskes selvfølelse, og oplevelserne resulterer typisk i negative grundantagelser om selvet. Følelser af skyld og skam kan være voldsomme, fordi barnet – eller ’det indre barn i den voksne’ – føler sig skyldig og beskidt. En følge heraf kan være trang til selvdestruktion.

Læs mere om følgevirkninger af seksuelle overgreb her.

 

Voldtægt

Voldtægt er vold på både sjæl og krop. En mand eller en kvinde, som bliver udsat for voldtægt, vil ofte opleve det som en total krænkelse af vilje og selvværd samt en massiv overskridelse af den kropslige intimsfære; en total ydmygelse.

Volden eller truslerne kan være rettet enten mod én selv, men også mod mennesker, man er tæt knyttet til. Truslerne behøver ikke være verbale. En gerningsmand kan godt være truende i sin adfærd, sit kropssprog eller sit tonefald. Nogle gange behøver gerningsmanden slet ikke opføre sig truende, fordi han bedøver sit offer med stoffer.

Der findes flere former for voldtægt. Overfaldsvoldtægt, hvor man som regel ikke kender voldtægtsmanden/kvinden, Så er der kontaktvoldtægt eller "daterape", her drejer det sig som regel om voldtægt af en man kender i forvejen, det kan være en man lige har mødt i byen, en man har flirtet lidt med, en arbejdskollega eller lignende. Denne voldtægtstype er den mest udbredte herhjemme. Så er der også parvoldtægt, her er det en nuværende eller tidligere partner der begår voldtægten. Endeligt er der gruppevoldtægten som er den mindst udbredte. Her begåes overgrebet af to eller flere.

Voldtægt giver som regel anledning til en lang række psykiske efterreaktioner, hvoraf ptsd kan være en af dem.

En undersøgelse af kvinder, der havde været ude for voldtægt, viste, at en uge efter hændelsen havde 94 % af alle symptomer svarende til PTSD. Derefter faldt antallet til 47 % efter 3 måneder og 42 % efter 9 måneder. Over nogle år fladede kurven ud, så ca. 20 % opfyldte kriterierne for PTSD

Læs mere om voldtægt her.

 

Vold og trusler

At være udsat for vold eller trusler om vold er en chokerende oplevelse, fordi risikoen for at miste livet aktiverer et meget højt angstniveau. Angst for at være alene, for mørke og for andre mennesker er nogle af de reaktioner som typisk følger en voldsepisode. Hvis hjælpen og støtten ikke er god nok til at modvirke udviklingen kan angsten generaliseres til mange andre områder og personen kan følelsesmæssigt og socialt invalideres for livet.

At være vidne til en voldsepisode eller blive udsat for trusler om vold kan være lige så belastende. Ved at have været vidne til volden forekommer der ofte efterreaktioner som magtesløshed og selvbebrejdelser, samt en ofte urealistisk forestilling om, hvad man kunne have gjort eller fantasier om, hvad der kunne være sket. At være udsat for trusler om vold sætter ligeledes ens forestillinger i gang. Det destruktive ved truslerne er, at de ikke har en naturlig ende, men kan forfølge én resten af livet.

Særligt fysisk og psykisk vold gennem længere tid i hjemmet kan give ptsd og endda kompleks ptsd. For her drejer overgrebet sig ikke "bare" om vold mod éns person, men der er i høj grad også tale om et tab af egen fri vilje og indentitet.


Trafikuheld

Trafikuheld kan være af en sådan karakter at man føler fare for sit eget liv og helbred i en sådan grad at man udvikler ptsd.

Men der er også megen opmærksomhed på at selv små uheld med fx. piskesmældssakder kan give ptsd. En sulykke kan måske være en voldsom følelsesmæssig oplevelse og i nogle tilfælde så voldsom, at der sker en psykisk spaltning i hjernen mellem følelsescenteret og centeret for tid/sted-fornemmelsen. Denne spaltning medfører at hver gang personen kommer ud for noget der minder om det oprindelige chok, indtræffer spaltningen igen og personen mister sin konkrete orientering her og nu. Denne form for choktraumer betegnes Posttraumatic Stress Disorder .
Sådanne choktraumer indeholder ofte en dødsangst fra sammenstødsøjeblikket. En opgørelse over piskesmældsskader fra 1995 viser at 43% opfylder kriterierne for ptsd.
Læs artikel fra psykolognyt om whiplash/piskesmæld.

 

Røveri

Samme vilkår som under vold og trusler.

 

Brandulykker

Det giver jo sig selv at man kan føle sig truet på livet i forbindelse med brand. Men her er der så også den yderligere påvirkning at man kan blive truet på éns identtitet. Man kan føle et tab af identitet i forbindelse med de ting der forsvinder ved branden. Fotos, minder m.m. Men også éns økonomiske fremtid kan virke meget usikker.

 

Arbejdsulykker.

Det er svært at finde materiale der skelner mellem de forskellige former for arbejdsulykker. Hovedparten af det tilgængelige materiale skelner fx. ikke mellem det at være udsat for et røveri og så det at falde ned fra et stillads, selvom situationerne jo ikke umiddelbart har noget med hinanden at gøre. Men noget af problematikken skyldes at fx. fald fra stillads er en arbejdsulykke, men udvikler du ptsd pga. af det så bliver det til en erhvervssygdom.
Men fakta er at uanset årsagen så kan fx. et fald fra et stillads virke som en trussel på din eksistens og dermed skabe baggrund for ptsd. Ligesom et røveri i en bank kan komme ind under vold og trusler definitionen og på den måde skabe baggrund for udvikling af ptsd.
Også strøm- og elulykker har vist sig at kunne forårsage ptsd.
Læs artikel om PTSD efter arbejdsulykker.

 

Fødsler

En fødsel kan være så traumatisk for kvinden, at hun får langvarige fysiske og psykiske reaktioner. I de sværeste tilfælde kan oplevelsen føre til post traumatisk stress disorder, som knap to procent af alle fødende ifølge internationale undersøgelser lider af.
Læs artikel om fødselstraumer
The Birth Trauma Association (BTA)

 

Mobning

For mobbeofre opstår traumet blandt andet på grund af krænkelser af deres personlige, sociale og faglige identitet. Og af, at mobningen ødelægger de mobbedes grundlæggende antagelser om sig selv, om andre mennesker og om verden.
Se mere på "Stop Mobning"

 

Naturkatastrofer

En af "klassikerne" der vel ikke behøver den store uddybning. I forbindelse med fx. jordskælv, vulkanudbrud, mudderskred m.m. giver det jo næsten sig selv, at man nemt kommer til at føle sig truet på livet.

Men også for de udsendte der bagefter er med til at hjælpe i katastrofeområderne, kan traumepåvirkningen være så stor, at det kan udløse ptsd.

 

Pårørende til alvorligt syge

Flere undersøgelser viser, at pårørende til fx. kræftpatienter forud for dødsfaldet er lige så psykisk belastede af sygdomsforløbet som kræftpatienterne, og at efterladte efter kræftpatienter kan have komplicerede sorgreaktioner.
læs artikel omkring belastningen for pårørende og efterladte til kræftramte

 

Efterladte

Flere undersøgelser viser, at pårørende til fx. kræftpatienter forud for dødsfaldet er lige så psykisk belastede af sygdomsforløbet som kræftpatienterne, og at efterladte efter kræftpatienter kan have komplicerede sorgreaktioner.
Fx. viser en undersøgelse af 169 kræftpatienter i Danmark, at der er brug for særlig hjælp og støtte til i hvert fald 50 pct. af alle kræftpatienters efterladte. Yderligere 30 pct. er i risiko for at udvikle PTSD.
læs artikel omkring belastningen for pårørende og efterladte til kræftramte

 

Pårørende til selvmordsramte

Her gør det sig det samme gældende som under efterladte.

 

Pårørende til ptsd-ramte

Her er især børnene i risikogruppen for at udvikle det man kalder sekundær traumatisering eller traumetransmission. Dvs. at børne "overtager" deres forældres traumer/ptsd uden selv at have været udsat for traumatiske oplevelser. Men forældre kan også være så svært traumatiserede at det påvirker børnenes opvækst sådan at den fx. massive mangel på omsorg og uforudsigeligheden i forældrenes adfærd at selve opvæksten bliver traumatiserende og børnene derved udvikler ptsd.
Se også "Sekundær traumatisering".

 

Tortur

Torturen har det direkte forsæt at have magten over offeret, at nedbryde offerets personlighed, at berøve værdigheden og de indre ressourcer. Desuden at gøre offeret ude af stand til at fortsætte sin modstand samt at isolere offeret ved, at hans familie og omgivelser ikke tør omgås ham af frygt for, at de også vil blive fængslet og tortureret. Når offeret bliver tortureret har bødlen kontrol over hans krop og sjæl og han er isoleret fra sine kære. Det er direkte ondskab rettet mod et medmenneske. Offeret føler  sig alene og forladt, og det gør det vanskeligt for offeret nogensinde at turde have tillid til nogen eller til livet som sådan igen. At blive hensat i sådan en tilstand vil næsten uværgeligt føre til ptsd.

 

Organiseret vold

Organiseret vold er blevet beskrevet som "tortur flyttet ud i gaderne." Der er tale om regimers brug af magtstrategier, der bygger på rå vold og trusler om vold. Dette skaber en dominans, der bygger på frygt. Gennem denne dominans gennem frygt skabes der en atmosfære af uvished og uforudsigelighed. De holdepunkter og stabile strukturer, vi har brug for at klare tilværelsen, nedbrydes og kriminaliseres. Kommunikation og samvær mellem mennesker besværliggøres og kriminaliseres.

 

Fængsel

At blive fængslet kan for nogen være en voldsom traumatiserende  oplevelse. En situation der kan være ekstremt overvældende og af en sådan karakter, at personen oplever ikke at have nogen indflydelse på begivenhedernes udvikling, eller føler sig truet på livet og måske handlingslammet.
Hverdag en i et fængsel er præget af subkulturer baseret på mistillid og dysfunktionelle håndterings- og adfærdsstrategier, Ligeledes vil mange indsatte føle sig reduceret til "ikke-individer", både grundet de mange restriktioner der naturligt ligger i et sådan system, men også grundet de tidligere subkulturer som de er nødt til at indordne sig under.
Herudover kan man selvfølgelig også blive traumatiseret på grund af secifikke begivenheder under opholdet, som overfald, trusler m.m.
I denne forbindelse beskrives altså fængselsophold i Danmark eller sammenlignelige lande. Her er altså ikke tale om fængsel i lande hvor fx. tortur kan være mere eller mindre normalt i fængslerne.
Læs "En praksisbaseret beskrivelse af afsoningskonsekvenser"

 

Krig

Der var især fire belastende situationer, som optræder med høj hyppighed hos PTSD-ramte soldater:
At være i nærkontakt med fjenden
At komme under direkte beskydning
At se kammerater blive såret
At være i en situation, hvor de troede, de skulle dø

Men i forbindelse med krigsførsel, eller lignende operationer i uroplagede områder, er der jo også mange andre faggrupper der er i risikozonen, end lige soldaterne. Det kan være civilt ansatte konvojchauffører, ansatte i hjælpeorganisationer, politifolk, ansatte i private vagtværn, sygeplejersker, læger og mange andre.

 

Forfølgelse

Samme som under organiseret vold.

 

 

 

Selvom man udsættes for traumatiserende oplevelser, udvikler man ikke nødvendigvis PTSD. Der er ingen entydig forklaring på, hvorfor nogle udvikler lidelsen, og andre ikke gør. Social støtte og hjælp til at bearbejde traumet synes imidlertid at have en beskyttende virkning. Traumets natur, og hvor forberedt man har været på den traumatiske begivenhed, er andre forhold, som kan have betydning for udviklingen af PTSD. Forskning viser, at flygtninge som har været involveret i politisk arbejde, og som har forberedt sig på risikoen for at blive fængslet og blive udsat for tortur, har større modstandskraft mod PTSD. Andre faktorer, som kan spille ind som mestringsstrategier, er :

  • spiritualitet

  • personlighed

  • realitetssans

  • engagement i f. eks. et arbejde

  • følelsesmæssig åbenhed over for andre

  • stor motivation for overlevelse

 

 

Faggrupper.

Ovennævnte episoder og situationer kan forekomme såvel "derhjemme" som på arbejdet. Nogle faggrupper er dog hårdere ramte end andre og har dermed en større risiko for at de ansatte udvikler ptsd. Her er listet nogle enkelte af dem, men der kan være endnu flere, da det jo er påvirkningen/traumet der er afgørende for at få ptsd og ikke arbejdet i sig selv. I mange faggrupper skal der faktisk en større påvikning til førend den ansatte udvikler ptsd. Dette skyldes jo at den ansatte er klar over "risikoen" og dermed bedre mentalt forberedt på situationen. Vedkommende har mange gange udviklet bedre mestringsstrategier end den person, der er helt uforberedt på situationen, ex. trafikuheld, voldtægt m.m.
Fx. viser en undersøgelse af de personer der hjalp til under 9/11 terrorhandlingen ved World Trade Center at blandt de implicerede politifolk udviklede "kun" 6,2 % ptsd, mens 21,2 % af de frivillige hjælpere uden professionel baggrund udviklede ptsd. Disse tal bakkes også op af en undersøgelse af Seest-katastrofen herhjemme. Her udviklede 13.3 % af beboerne ptsd, mens kun 1,6 % af indsatspersonellet udviklede ptsd.

 

Fængselsbetjente

Læs artikel om ptsd hos fængselsbetjente

 

Soldater

Der findes ekstrem mange forskellige tal for soldater. Men her er nogle af dem:
Veteraner fra Vietnamkrigen: 30%
Veteraner fra Golfkrigen: 9-24 %

 

Politibetjente

 

Brandfolk og reddere

Amerikanske tal for brandmænd viser at mellem 7 - 37 % rammes af ptsd.

Læs evt.:
Indsatsen i Seest del.1
Indsatsen i Seest del.2

Massiv indsats hjalp Erik ud af mørket

 

Socialrådgivere m.m.
Læs "førtidspension og psykiske lidelse blandt socialrådgivere m.m."

 

Plejepersonale

 

Prostituerede

 

Udsendte til uroplagede områder, krigsområder samt katastrofeområder.

 

Senest opdateret 13.02.2011