Introduktion - Hvem er Frank....

43 årig mand og far.

Er gift og har været sammen med hans kone i omkring 17 år. sammen har de 2 piger på 6 og 9 år. Efter folkeskolen stod den på gymnasiet som klassisk sproglig. Havde herefter en del småjobs inden han kom i lære som maler, nærmest ved en tilfældighed. Blev fængselsbetjent i Horsens som 30 årig. Følte virkelig at han havde fundet sin "niche" i tilværelsen her. Det var absolut det bedste arbejde han nogensinde havde haft og han gik faktisk fløjtende på arbejde hver dag. Nød virkelig de udfordringer arbejdet gav ham. Både de positive og de negative....
Samtidigt med arbejdet som fængselsbetjent, arbejdede han som selvstændig malermester. Egentlig ikke så meget for pengenes skyld, men mere for at have noget at "falde tilbage på".

Efter endt uddannelse i Horsens blev han straks holdleder på afdeling 3.øst. Flyttede dog efter nogle år til Statsfængslet Midtjylland. Efter en kort oplæringsperiode her, blev han så også holdleder med sin daglige gang på straf- og isolationsafsnittet. Han nød de nye udfordringer der lå i det, at arbejde i et åbent fængsel, men det var desværre også her han mødte sit "endeligt". 3 voldsomme vagter af 15 timer efterfulgt af noget der føltes som forfølgelse fra ledelsen på Kærshovedgård, førte til et farvel til arbejdsmarkedet med diagnoserne: "F 43,1 - Post traumatisk belastningsreaktion" og "F 62,0 - personlighedsændring efter katastrofeoplevelser".

Fra den ene dag til den anden tog hans liv en drejning på 180 grader. Fra den dag var intet som før og han blev blot en skygge af den mand han plejede at være.

Det betød at der pludselig blev vendt op og ned på hans liv.

- Et aktivt erhversliv er blevet til et liv som førtidspensionist.

- Kæmper med angst og social tilbagetrækning.

- Er ikke længere den mand og far, som han var før.

- Kæmper med at finde en ny identititet.

Frank er dog kommet langt idag og hans hverdag igen er blevet tålelig. Desværre ikke noget der sker for alle der rammes af PTSD......

 

"Jeg har været dernede, hvor intet lys slipper ind
Hvor mørkegribbene med deres måneskinsblege hud
hakker i ens hjerne og flår kødet af kroppen.
Dernede hvor skrigene kun mærkes og aldrig høres.
Dernede hvor intetheden fylder så meget
at man ikke kan røre sig trods den uendelige plads.
Var dernede, men kom tilbage
Tilbage til lyset
Til lyset og livet."

Skrevet af Frank under hans indlæggelse på psykiatrisk afdeling i 2007.