Komorbide lidelser m.m.

PTSD-ramte lider ofte af andre forstyrrelser: Komorbide psykiatriske forstyrrelser. I en stor gruppe personer (5877) med PTSD viste det sig at hen ved halvdelen havde yderligere tre eller flere diagnoser – oftest affektive lidelser, angstlidelser og stof- og medicinmisbrug (Kessler et al., 1995).
I en tilsvarende undersøgelse med 3021 personer fandt Perkonigg et al. (2000) at i gruppen med PTSD-diagnose havde 87,5% én yderligere diagnose, og 85% havde to eller flere.
Det så ud til, at nogle diagnoser gik forud for PTSD-diagnosen (somatoforme forstyrrelser, bestemte fobier og
socialfobi), at nogle udviklede sig samtidig med PTSD (panikangst) og andre viste sig efter og måske som en følge af PTSD-forstyrrelsen.
De forstyrrelser, der ser ud til at dukke op efterfølgende, er depression og stof- og medicinmisbrug.

Det var oftest affektive lidelser (depression, mani), angstlidelser eller stofmisbrug (ofte som selvmedicinering
over for traumerelaterede erindringer) eller forskellige former for personlighedsforstyrrelser.

Danske erfaringer viser, at de hyppigste psykiatriske følgediagnoser, er:
•• akut belastningsreaktion
•• tilpasningsreaktion
•• personlighedsændring efter katastrofeoplevelse
•• akutte og forbigående psykoser
•• vedvarende forandring af sindsstemning – nedtrykthed
•• forstyrrelser i integrationen af erkendelse, identitet, hukommelse, sansningen, og vilje
•• tilstand med vedvarende klager over dårligt legemligt helbred med ledsagende krav om undersøgelser og operationer, til trods for forsikringer om, at tidligere undersøgelser ikke har vist noget galt
•• angstlidelser


Fysiske følger

Personer, der har været udsatte for traumer, anvender sundhedssystemet mere end ikke traumatiserede. Det
handler blandt andet om kredsløbssygdomme, forhøjet blodtryk og kroniske hjertesygdomme. nedsat immunforsvar, hudirritation, eksem, hovedpine/migræne, mavesmerter/mavesår, respirationproblemer, muskelspændinger, ledsmerter, hjertebanken/hjerte-karsygdomme, svedeture, nedsat potens m.v.
Amerikanske undersøgelser har herudover vist, at Vietnamveteraner med diagnosticeret PTSD har en overdødelighed i forhold til tilsvarende gruppe uden PTSD.


Sociale følger

Ved længerevarende PTSD ses ofte en sammensætning af reaktionsmønstre som:
•• selvdestruktiv og impulsiv adfærd
•• fjendtlighed
•• social tilbagetrækning, isolation
•• følelse af håbløshed
•• somatisering
•• afmagt
•• et skadet forhold til omgivelser og netværk
•• følelse af at være under en konstant trussel
•• angst, social angst m.m.



Herunder finder du en gennemgang af nogle af de mulige komorbide lidelser.

 

Demens

En amerikansk undersøgelse fra 2009 af 183.093 krigsveteraner viser at i gruppen af ptsd-ramte veteraner udviklede over 10 % demens/Alsheimers syndrom, hvorimod kun 6,6 % af de ikke ptsd-ramte veteraner udviklede demens. Altså havde gruppen af ptsd-ramte en næsten dobbelt så høj risiko for at udvikel demenssymptomer.Ifølge forskernes undersøgelser kan en posttraumatisk belastningsreaktion resultere i en formindskelse af hippocampus, dvs. den del af hjernen, der primært er involveret i hukommelsesprocesser. Forskerne udtaler, at man stadig mangler at undersøge hvad relationen er mellem PTSD og demens.

I en svensk undersøgelse har man kortlagt 1415 kvinders helbred, som går helt tilbage til 1968 og frem til 2000. 161 af kvinderne udviklede en form for demens, hovedsagelig Alzheimers. Studiet viser at de kvinder som havde oplevet længere perioder med stress midt i livet, havde optil 65 procent højere risiko for at udvikle demens, sammenlignet med dem, som ikke havde oplevet stress.

 

Misbrug

En del ptsd-ramte kan nemt udvikle et misbrug for at dæmpe ptsdsymptomerne. Det kan være misbrug af alkohol, hash eller medicin m.m.
Det er derfor også vigtigt at man er opmærksom på en evt. bagvedliggende diagnose med ptsd, når man forsøger at behandle misbrugere. En evt. behandling for misbrug vil jo ikke have den store effekt, hvis den står alene og at misbruget skyldes en ptsd-diagnose.
Tidlig fokus på PTSD styrker behandlingen af stofmisbrugere, Syddansk universitet.

 

Spiseforstyrrelser

Betegnelsen ”spiseforstyrrelser” dækker over flere forskellige sygdomme. Sygdommene er alle kendetegnet ved en forstyrret måde at føle, tænke og handle på i forhold til mad, spisning, vægt og figur.

Hos personer med anoreksi er legemsvægten for lav, mens den ofte er normal hos personer med bulimi.

Udover disse symptomer, kan patienter med spiseforstyrrelser også have mere generelle vanskeligheder og andre psykiske lidelser som f.eks. depression, angst, personlighedsforstyrrelser, tvangslidelser mv.

Nedenfor beskrives de typiske symptomer ved spiseforstyrrelser. Der skal gøres opmærksom på, at symptomerne hver for sig kan være forbundet med anden psykisk eller fysisk sygdom. Derfor er en lægeundersøgelse vigtig for at få afklaret diagnosen.

Anoreksi (Anorexia nervosa eller nervøs spisevægring)

Hvis du har anoreksi har du en overdreven optagethed af at være slank. Du forsøger at opfylde dette ønske ved hjælp af strenge slankekure. Du forsøger sikkert både at begrænse det samlede kalorieindtag, og at undgå meget fedende og meget kulhydratholdig kost.

Du dyrker måske tillige overdreven motion, fremkalder opkastninger eller benytter forskellige former for medicin i håb om at det sænker vægten yderligere. Måske oplever du også at du indimellem mister kontrollen og spiser store mængder mad.

Bulimi (Bulimia nervosa eller nervøs overspisning)

Har du bulimi er du ligesom anorektikeren sygeligt optaget af spisning, vægt og figur. Du har sikkert forsøgt at følge et utal af slankekure, og måske har du endda tidligere haft anoreksi.

Bulimi viser sig ved gentagne episoder af spiseanfald (min 2 gange ugentligt, men ofte langt mere). Ved et spiseanfald spises store mængder mad med en følelse af at have mistet kontrollen over hvor meget, hvad og hvor hurtigt den spises. Med store mængder mad menes mere end de fleste andre ville kunne spise til et måltid. Det kan måske være svært for dig selv at vurdere. For at undgå vægtstigning forsøger du at råde bod ved at forsøge at faste, motionere overdrevent, kaste op eller indtage afførende eller vanddrivende tabletter.

Som tidligere nævnt er personer med bulimi som regel normalvægtige, men forsøger konstant at tabe sig. Du har ligesom personer med anoreksi en forvrænget opfattelse af din egen krop, som du oplever tykkere end den er.

Binge Eating Disorder (BED eller nervøs tvangsspisning)

Hvis du har regelmæssige overspisninger, men uden at kompensere ved at motionere eller kaste op lider du af nervøs tvangsspisning.
Tvangsspisere er ofte overvægtige og har ikke forstyrret kropsopfattelse. Amerikanske undersøgelser tyder på at 30-50 % af de svært overvægtige har BED.

Atypisk anoreksi og Atypisk bulimi

Mange lider af spiseforstyrrelser der ikke opfylder alle krav til enten anoreksi eller bulimidiagnosen. Det betyder ikke at spiseforstyrrelsen ikke er alvorlig. Det ses f.eks. af og til at menstruationen fortsat er til stede selv om alle andre symptomer peger på anoreksi.

Læs artikel fra PsykologNyt omkring fedme og PTSD

 

Cutting og selvbeskadigelse

Episodisk selvbeskadigelse er ifølge Favazza (1998) oftest, men ikke altid, et symptom eller et træk knyttet til en række lidelser, bl.a. borderline og andrepersonlighedsforstyrrelser, PTSD og spiseforstyrrelser.
Selvbeskadigelsen er ikke regelmæssig, men sker en gang imellem og består oftest i at snitte eller brænde sig. Handlingen forståes som en uhensigtsmæssig form for selvhjælp, der giver en hurtig, men oftest kortvarig lindring fra pinefulde symptomer, som eks. depersonalisering og angst. For de fleste holder denne lindring i nogle timer, men for nogle få holder lindringen i dage, for visse endda i uger. Den selvskadende har ikke påtaget sig en identitet
som ”cutter” eller ”burner” og vil forsøge at skjule selvskaden.
en række artikler om cutting.

 

Personlighedsændring/forstyrrelser

Forstyrrelse i evnen til at forholde sig til andre mennesker, herunder især i stabiliteten i forholdet til andre. Endvidere forstyrrelse i adfærd, som gør, at tilpasning til en normal funktion og normalt samfundsliv er vanskeliggjort.

 

Depression

At være deprimeret er ikke det samme som at være ked af det. Har man en depression er man ofte trist, har ingen energi eller lyst, og man lider af dårligt selvværd. Man kan have problemer med at sove, med at koncentrere sig, og man har ofte svært ved at forestille sig at man nogensinde får det bedre.
Depressioner inddeles i lette, moderate og svære depressioner, alt efter hvor alvorlige de er. Knap hver femte, der får en depression, får kun sygdommen en enkelt gang, mens hver tiende får mere end ti depressioner i deres liv.
En depression er en sygdom som oftest går over af sig selv. Hvis man ikke får behandling, kan den imidlertid vare op til ½ - 1 år eller længere, og det er lang tid at vente, hvis man har det dårligt.
Af de mennesker, der bliver raske, får tyve procent ikke flere depressioner. Tres procent får enkelte tilbagefald, og hver tiende får mere end ti depressioner.

I nogle tilfælde kan en depression være begyndelsen til det, der tidligere hed maniodepressiv psykose, men som i dag hedder bipolar, affektiv sindslidelse. 

Hvis man har en alvorlig depression, hvor man har tanker om selvmord, er der en stor risiko for at man i fortvivlelse rent faktisk tager sit eget liv. Det skønnes at en ud af ti med depression begår selvmord og at over halvdelen af de danskere, der har begået selvmord, var deprimerede da de gjorde det.
Læs mere om depression på Netpsykiater

 

Seneste opdatering 03.12.2010