Lidt af hvert om PTSD...

PTSD , stress og vredesudbrud
PTSD og hjernen
PTSD og angst
PTSD i et historisk perspektiv

 

PTSD, stress og vredesudbrud

Mange mennesker med PTSD (og andre) har svært ved at forstå, hvorfor de farer op over små og ofte ubetydelige ting. Fx. toiletrullen vender forkert, nogen gik ind foran dig, en fremmede der så på dig, osv. osv. Årsagen er faktisk ret enkel og kan nemt illustreres med nedenstående billede. Man kan vel sige at det er et billede på den berømte dråbe, der får bægeret til at flyde over.


Bæger 1
Man er måske ikke lige opmærksom på det, men hver dag er vi udsat for opgaver/stress. Det kan være at stå op, lave mad, gå på arbejde osv. Disse dagligdags opgaver giver som regel aldrig problemer og vi kalder dem derfor "god stress".

Bæger 2
Så er der oplevelser og opgaver der påvirker dig meget mere, disse kalder vi for "dårlig stress". Det kan være regninger, økonomi, parforhold, uforudsete opgaver osv.
Alle bliver udsat for "dårlig stress" i løbet af en dag og dette udgør som regel ikke et problem for normale personer, da der jo stadig er masser af plads i bægeret.

Bæger 3 (ptsd-ramte)
Bæger 3 repræsenterer så de ptsd-ramte og her kan man se, at foruden den "gode stress", så er bægeret også fyldt godt op med "ptsd". Men du kan også se at der nu er meget mindre plads til den "dårlige stress". derfor skal påvirkningerne af ptsd-ramte ikke være særlige store, førend bægeret flyder over og man mister kontrollen. Så det der for "normale" mennesker virker ganske ubetydeligt, kan for den ptsd-ramte altså bare lige være den berømte dråbe der får bægeret til at flyde over. Og være det der udløser raserianfaldet, angstanfaldet eller hvordan vedkommende nu reagerer.

Ex. En ptsd-ramt har besluttet sig for at få sorteret i papirbunkerne inde på kontoret. Den arbejdsopgave og det stress, vedkommende føler, der følger med den, kan være alt hvad han kan rumme lige nu. Så kommer datteren ind og spørger om han gider at tage farveblyanterne ned til hende. For "normale" mennesker en helt rimelig og ganske uskyldig forespørgsel, men for den, der er hårdt ramt af ptsd, er det bare lige dråben der får bægeret til at flyde over. Han bliver måske ked af det, hidser sig op og råber eller forlader bare kontoret og får ikke mere lavet den dag. Dette kan desværre være en del af dagligdagen for mange ptsd-ramte.

 

 

PTSD og hjernen

Hjernen reagerer på voldsomme og grænseoverskridende oplevelser ved at producere en stor mængde stress hormoner, der sætter kroppen i alarmtilstand. Det er en mekanisme fra naturens hånd, som skal sikre overlevelse i en livstruende situation.

Stresshormoner gør en person i stand til at tænke og reagere hurtigt. Men hvis en grænseoverskridende oplevelse enten er meget voldsom eller står på over længere tid, vil man senere opleve, at alarmen kan gå i gang uden, at der tilsyneladende er fare på færde.

Undersøgelser viser, at strukturer i hjernen er påvirket, når man lider af PTSD. Påvirkningen af funktionen i hippocampus medfører, at hukommelsen bliver usammenhængende og ikke kan genkaldes kronologisk. Hippocampus regulerer ikke hjernestrukturen amygdala, som den skal. Det bevirker, at amygdala igen og igen giver kroppen besked om, at der er farer på færde. Amygdala er en struktur der scanner for fare og sender impulser til centralnervesystemet herom.
I PTSD er amygdala overaktiv, og den igangsætter frygtreaktioner på baggrund af oplevelser fra dagligdagen. Genoplevelserne kan være så ekstreme, at man oplever at være tilbage i den traumatiske situation. Et eksempel på dette kan være, at kroppen hver dag reagerer på, at brevsmækken falder i efter postbuddet, som faldt der en bombe.



Undersøgelser viser, at mennesker med PTSD er i konstant årvågenhed. Men selvom centralnervesystemet er konstant parat til kamp/flugt, og genoplevelser af den traumatiske begivenhed sker let, er selve den traumatiske oplevelse afskåret fra sprogcentret i hjernen. Derfor er det svært at sætte ord på den og beskrive den. Den dagligdags oplevelse der kan aktivere éns alarmberedskab, behøver derfor heller ikke at have en umiddelbar sammenhæng med den traumatiske oplevelse der i sin tid udløste PTSD'en. I PTSD er de traumatiske hændelser lagret i hjernen på en sådan måde, at de ikke umiddelbart er tilgængelige for nyindlæring eller modificering via intellektet.
Man kan dog genoptræne/hærde amygdala, så den ikke længere reagerer på disse dagligdags oplevelser. Men denne proces kan være meget opslidende og langvarig (alt fra måneder til år). Man må konstant udfordre de situationer der udløser frygtaktionen, for at der vil ske en bedring. Men denne bedring kan ske så langsomt at man praktisk talt ikke kan mærke forskel fra gang til gang.
Det må dog frarådes at lave "selvbehandling" af PTSD på baggrund af ovenstående. En behandling bør altid forestås af en psykolog eller lignende, der kan lede én gennem et tilpasset terapiforløb.

 

 

PTSD og angst

Det er på baggrund af ovenstående at angsten er en væsenlig del af det at have PTSD. Angsten kan være for mange ting og komme til udtryk på mange måder. Det kan være angst for andre mennesker, situationer, lyde og følelser. Ja, det kan endda være angsten for angsten.

For mange kan "ubetydelige" lyde, lugte, ord eller andet være nok til at udløse angst og en følelse af frygt. Man kan derved blive mindet om den traumatiske oplevelse, der ligger til grund for ptsd'en. Men det er slet ikke sikkert man forbinder angsten med noget fra tidligere, den er der ligesom bare...
De fleste er ganske klar over at angsten er irrationel og ikke bunder i en direkte fare. Men der sker bare en reaktion de ikke kan styre selv. Dette er baggrunden for at mange isolerer sig rent socialt og ikke evner at deltage i normale aktiviteter på lige fod med "raske" mennesker. Det at kroppen konstant er i alarmberedskab slider enormt og kan kræve alle éns resourcer.

Der er flere PTSD symptomer der er forbundet med angst. Fx. panikanfald, undgåelse og vagtsomhed. Hos "normale" mennesker er der sm regel en tydelig sammenhæng mellem situationen og raktionen. Dette gælder ikke nødvendigvis for ptsd-ramte. Her kan vedkommende blive ramt af angst eller panik uden vedkommende får specielle associationer om tidligere påvirkninger/farer. Det kan derfor også være meget svært at give udtryk for grunden til at angsten opstod. Det kan derfor være umuligt at sige fx.: "jeg blev bange for, at manden ville overfalde mig" eller "jeg blev bange for at der var nogen der holdt øje med mig" osv.

 

PTSD i et kort historisk perspektiv


i 1889 beskriver Janet hvordan voldsomme emotionelle oplevelser kan blive til traumatiske erfaringer der ikke kan glemmes og invaderer patienternes bevidsthed og invaliderer ikke blot deres indlæringsevne og følelsesliv, men hele deres liv.

I 1919 kommer Freud med nogle tilsvarende iagtagelser.

Under både 1. og 2.Verdenskrig kunne man gøre observationer om henholdsvis ”Battle fatigue”, ”granatchok” og ”krigsneurose”, men alt dette uden der blev fastlagt en egentlig diagnose for fænomenet.

Dette skete først efter Vietnamkrigen i 1980, hvor den officielle diagnose kom til at hedde PTSD. Med indførelsen af diagnosen blev det tillige anerkendt, at ikke kun soldater blev ramt af PTSD, men at også civile, eksponeret for traumatiske begivenheder, kunne udvikle PTSD.

Så der skulle altså gå knap 100 år fra de første (ret præcise) beskrivelser af lidelsen til den endelige og officielle diagnose kom.

I Danmark går der så yderligere 25 år førend PTSD endelig kommer på ”erhvervssygdomsfortegnelsen”. Dette sker i januar 2005. Dette betyder at mennesker der har pådraget sig PTSD i forbindelse med arbejdet endelig kan få det godkendt som en arbejdsskade, fx soldater, politifolk og mange andre grupper der rammes.

Så PTSD er en rimelig ”ny” lidelse og det er derfor også begrænset hvad der ligger af reel forskning på området endnu. I hvert fald når det kommer til det rent behandlingsmæssige. Men et langt stykke er man da kommet og der kommer forhåbentligt mere til i årene fremover. Så kan man blot håbe at de erfaringer man gør sig indenfor det behandlingsmæssige område bliver kanaliseret udi behandlersystemet og gøres tilgængeligt for alle ptsd-ramte uanset baggrund.

Seneste opdatering 17.03.2011