Medicin.

Vil sige at jeg generelt er imod medicin. Jeg erkender at det kan have en effekt og accepterer da også fuldt ud at tage dette, sålænge det måtte være nødvendigt. Men i mit tilfælde tror jeg da det har haft en gavnlig effekt i starten. Men det har også haft rimelige alvorlige bivirkninger. Så da bivirkningerne oversteg effekten valgte jeg af egen kraft at trappe helt ud af medicinen. Tog derfor i en overgangsperiode naturmedicin (perikon og baldrian). Disse tager jeg fortsat ind imellem, men absolut kun i de tilfælde hvor jeg føler kroppen/psyken har et behov for lidt hjælp.
Når jeg skal vurdere om hvorvidt et medikament har haft en virkning, er dette til dels baseret på min egen fornemmelse. Det kan jo være meget svært at sige hvilken af medikamenterne der har effekt, når man tager flere samtidigt og deres virkningsperioder glider ind over hinanden.
Du finder endvidere en oversigt over de bivirkninger jeg oplevede i oversigten til højre.

Sonata
Den første sovemedicin jeg fik udleveret. Havde en svag søvndyssende effekt, men slet ikke nok. Gav megen snurrende i benene, hvilket også besværliggjorde søvn.

Mirtazapin
Egentlig middel mod depression, men fik det ordineret som afslappende og sovemedicin, da den søvndyssende effekt er meget stor i starten. Virkede fint.

Seroquel
Ordineret mod angsten. Først i meget små doser, men dette havde ingen effekt. Dog god effekt mod angsten ved større dosis (25-50 mg.)

Truxal
Erstatning for Seroquel, da denne var meget billigere. Den beroligende effekt var ikke lige så god og fik mig til at føle mig "zombie-agtig" i lang tid efter (10-15 timer). Så stoppede derfor meget hurtigt med dette.

Cymbalta
Svært ved at sige om der var nogen effekt.

Efexor
God effekt i starten, men desværre også mange bivirkninger. Til sidst oversteg disse den gode effekt.

Lyrica
Svært ved at sige om der var effekt.

Imovane
Sovemedicin. Meget god effekt, men holdt mig desværre også træt dagen efter, selv ved meget små doser.

Perikon
Svært at sige om der var effekt. Men blev brugt ved udtrapning af alm. medicin og havde i den forbindelse ingen problemer. Så muligvis effekt.

Baldrian
God effekt. Virker søvndyssende/beroligende uden at virke sløvende.