Opslagstavlen

Her vil du finde en oversigt over arrangementer, undersøgelser eller andet der kan have interesse for ptsd-ramte, pårørende eller proffessionelle.

Kender du til nogen arrangementer, så modtager vi meget gerne et "tip". Forskere og andre er også velkomne til at ligge en efterlysning op her, hvis de mangler "forsøgspersoner" eller har andre forespørgsler.
Send link eller udførlig beskrivelse til: [email protected]

Der optages dog ikke beskrivelser for kommercielle arrangementer. Med kommercielle menes arrangementer hvor det må antages at hensynet til det økonomiske udbytte vejer væsentlig tungere end det personlige udbytte for deltagerne. Det er suverænt PTSDforum der afgør hvornår et arrangement betragtes som kommercielt.

 


marts, april og maj kl. 19.00 - 21.30

Pårørendekursus

Uddannelsesafdelingen indbyder til et pårørendekursus, der løber over en række aftener i foråret 2011. Gratis adgang. Læs mere her.

Sted: Uddannelsesafdelingen, Århus Universitetshospital, Risskov, Skovagervej 2, indgang 67, 8240 Risskov
Datoer: 1., 8., 22. og 29. marts - 5., 12., 19. og 26. april samt 3. maj. Alle aftener kl. 19.00-21.30


13.marts og frem..

Træn med os og kom i form

PsykiskSårbar.dk og Running26 tilbyder fra søndag den 13. marts og i månederne frem mod slutningen af juni i år, at du hver søndag har mulighed for at løbetræne målrettet frem mod at kunne gennemføre et rigtigt motionsløb, Running26-løbet, som afholdes den 22. juni i Bernstorffsparken.

Til søndagstræningen vil dygtige løbetrænere fra Running26 sammensætte en løbetræning, som sikrer, at du får sved på panden og smil på læben. Herudover får du naturligvis også boostet din form, så du kan være klar til at løbe de 3 eller 6 km.

Gratis træningsprogram

Udover søndagstræningen vil du have mulighed for at få et gratis løbeprogram, så du selv kan løbetræne en eller måske to gange om ugen udover søndagstræningen. Om søndagen vil du selvfølgelig have mulighed for at stille spørgsmål omkring træningen. Du vil få en løbe t-shirt og en drikkedunk.

Picnic og løb 22. juni

Efter løbet den 22. juni vil vi holde en hyggelig picnic og fejre det veloverståede løb.
Har du fået lyst til at være med, skal du tilmelde dig til Dorte på: [email protected] (det sociale netværk). Du vil så blive kontaktet med et par enkelte spørgsmål, så vi kan give dig et program, der passer til dig og dit niveau.

Du kan selvfølgelig sagtens være med til træningen og få et program, selvom du ikke har lyst til at deltage i et motionsløb eller gennemføre de 3 eller 6 km, og der vil stadig være mulighed for bare at gå en tur eller løbe/gå, som du plejer.

Det hele er gratis. Vi mødes hver søndag kl. 11.00 i Fælledparken ved Triangel-indgangen.


Onsdag d. 16. marts kl. 19.00 - 22.00

Temaaften om PTSD

PTSD foreningen, Sind og PsykInfo Svendborg afholder temaaften om PTSD (post traumatisk stress disorder).

PTSD (post traumatisk stress disorder) er en alvorlig lidelse, som kan ramme alle, der har været udsat for voldsomme påvirkninger. Kroppen er i konstant alarmberedskab, og det giver både fysiske og psykiske problemer i form af angst, depression, misbrug og manglende evne til at klare en almindelig dagligdag.

Psykolog og behandlingsleder Peter Brigham, Rehabiliteringscenter for Torturoverlevere og traumatiserede Flygtninge på Fyn fortæller om diagnosen, hvem der typisk bliver ramt af lidelsen, hvilke behandlingsmuligheder, der findes, og hvad omgivelserne kan gøre. Sognepræst i Thurø Thomas Aallmann fortæller om sin tid som feltpræst i "Camp Bastion" i Afghanistan, hvor han har været udstationeret flere gange. Han er forfatter til bogen Løvehjerter om de danske soldater i Afghanistan. PTSD foreningen vil være til stede ved arrangementet og til rådighed for spørgsmål i pausen.

Sted

Scala Bio
Centrumspladsen 2
Svendborg

Pris: 50,- kr. Billetter sælges ved indgangen eller forudbestilles i biografen på tlf. 62 21 30 00.


Torsdag den 7. april kl. 19.00-21.30

Koncert mod Angst


Kaare Norge har selv oplevet angst, og han kom efter omfattende behandling ud på den anden side. Koncerten er hans bidrag til at øge åbenheden om psykisk sygdom. Efter koncerten er der et kort foredrag om Angst & OCD ved
Bjarne Yde.


Musik Kaare Norge, klassisk guitarist
Foredrag Bjarne Yde, leder af Psykiatriskole Vest


Sted Skive Theater, Theaterpladsen 10, 7800 Skive
Pris Gratis adgang og ingen tilmelding
Arrangør Skive Kommune og Psykiatriskole Vest


15., 29. april, 13., 27. maj:

Mindfulness

Lever du med et indre kaos, du ind imellem trænger til et pusterum fra, så er der gode redskaber at hente på dette kursus, hvor der sættes fokus på dine ressourcer. På kurset vil der blive taget hensyn til de særlige senfølger, som deltagerne har, herunder angst, flashbacks og fysiske smerter. Du vil få redskaber til mental opladning, der kan give dig overskud i et til tider vanskeligt liv.

Mindfulness er redskaber, der hjælper dig med at være i nu’et, styrker din opmærksomhed og kan hjælpe til at stresse af. Mindfulness kan desuden være en vej til at bryde en negativ tankegang og til at nå en større accept og omsorg for dig selv.

Der kræves ingen særlige forudsætninger for at deltage, alle kan være med. Afslappet påklædning.

Der er ikke tale om et terapeutisk behandlingsforløb, men alene om et personligt udviklingsforløb med fokus på det positive.

Underviser Line Rotenberg er psykoterapeut og frivillig på Center for Seksuelt Misbrugte. Se mere om Line på www.afel.dk.

Sted: CSM-FYN, Kongensgade 72, 1., 5000 Odense C

Dato og tid: 15., 29. april, 13., 27. maj, kl. 10.00-11.50

Arrangør: CSM-FYN

Pris: Samlet pris 100 kr.

Tilmelding: Til CSM-FYN tlf. 66 14 66 33, [email protected]


d.27.april kl. 10.00 - 16.30

Workshop med TRAUMA RELEASING EXERCISES

Du vil på denne workshop blive præsenteret for et nyt paradigme i stress- og traumebehandling, baseret på
kroppens eget helende potentiale. Det teoretiske grundlag og de fysiologiske forklaringer vil blive
gennemgået. Du vil blive guidet gennem Trauma Releasing Exercises (TRE) for at opleve metoden på egen
krop. Ligeledes vil en integrativ tilgang til neurologiske, fysiologiske og spirituelle virkninger af traumer blive
præsenteret.

Sted: København (adressen følger) Tid: 10 – ca. 16.30.
Pris: 1.200 kr. for private / + 50 % for virksomheder.

Kontakt os gerne for yderligere information og tilmelding: Susanne Andrés eller Ole Ry, Psykoterapeutisk Center

Læs mere her.


D.28.april 2011, kl. 14.00 - 18.00

Tortur og soldater i krig

Kom til Forskningens Døgn på RCT.


Selvom tortur er et groft brud på reglerne for krigsførelse, så hører vi ind imellem om soldater som er involveret i mishandling og tortur f.eks. i forbindelse med Abu Ghraib sagen og den nylige fangesag, hvor danske soldater angiveligt har udleveret afghanske fanger til barske forhør i amerikansk varetægt.

RCT sætter under Forskningens Døgn fokus på soldaterliv og Danmark i krig. Det sker torsda...g den 28. april. Igennem fire små foredrag tager RCTs samfundsvidenskabelige forskere tilhørerne med bag om krigsførelse, krigens uudtalte regler og krigsforbrydelser. Kan man garantere at tortur ikke finder sted? Hvad gør det danske forsvar rigtigt, siden at tortur ikke direkte har været forbundet med danske styrker?

Kom og hør et eller flere foredrag! Imellem hvert foredrag vil der være tid til at stille spørgsmål, og hele dagen byder RCT på forfriskninger. Alle er velkomne og entré er gratis. Tilmelding er ikke nødvendig.

kl. 14.15 – 15: Mennesket bag soldaten - Læge Sven Arvid Birkeland.

kl. 15.15 – 16: Professionalisering, disciplinering og krig - Militærsociolog og konfliktekspert Claus Kold.

kl. 15.15 – 17: Kan man vinde hjerter med tortur? Seniorforsker Steffen Jensen.

kl. 17.15 – 18: Militæret og demokratiernes tortur. Antropolog Henrik Rønsbo.

Kl. 14 – 18 Besøg verdens største litteratursamling om tortur
I pauserne mellem foredragene er du velkommen til at besøge RCTs bibliotek, der bl.a. fremviser litteratur om dagens emner. Få en introduktion til biblioteket - verdens største specialsamling om tortur og beslægtede emner.

Sted: RCT, Borgergade 13 København.

 

Se hele programmet her: http://www.rct.dk/sitecore/content/Root/Home/Link_menu/Activities/FD_2011.aspx


28. april, 12., 26. maj, 9. juni:

Ud i naturen

Har du lyst til at komme ud og gå tur, men ikke kommer det alene? Så er her muligheden for nogle hyggelige og afslappende timer i godt selskab.
Første gang mødes vi i CSM, hvor Lise Christiansen sammen med gruppen planlægger, hvor gåturene skal finde sted. Der er så mange naturperler i og tæt ved Odense som f.eks. Holluf Pile, Stige Ø - og mange flere, der er et besøg værd.

Sted: CSM-FYN, Kongensgade 72, 1., 5000 Odense C

Dato og tid: 28. april, 12., 26. maj, 9. juni, kl. 14.00-17.00

Arrangør: CSM-FYN

Pris: Samlet pris 75 kr.

Tilmelding: Til CSM-FYN tlf. 66 14 66 33, [email protected]


4.maj, 15.september og 22.september

Må jeg også græde?
Foredrag for pårørende til psykiske syge med Kamilla Munk Appel


Der serveres kaffe og kage til alle foredrag
Tilmelding til 53 34 83 64 , [email protected]

Foredraget afholdes 3 gange nemlig:

Tid: Onsdag 4. maj 2011, kl. 19-21.30
Tilmelding senest 29. april
Sted: Taastrup Medborgerhuset,Taastrup Hovedgade 71, 2630 Taastrup
Arr.: SIND-Vestegnen

Tid: Torsdag 15. september 2011, kl. 19-21.30
Tilmelding senest 9. september
Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, administrationsbygningen, bygning 11, lokale 1-2. Ballerup Boulevard 2, 2750 Ballerup
Arr.: SIND-Ballerup-Herlev

Tid: Torsdag 22. september 2011, kl. 19-21.30
Tilmelding senest 15. september
Sted: Forebyggelsescentret, Søborg Hovedgade 200, 2860 Søborg
Arr.: SIND-Gladsaxe

 


Torsdag den 12. maj kl. 19.00 - 21.00

- Når PTSD vender op og ned på livet

PTSD er en posttraumatisk belastningsreaktion, en psykisk tilstand, som opstår på baggrund af én eller flere traumatiske hændelser og som har store konsekvenser for dem, der rammes. PTSD griber omfattende ind i den enkeltes evne til at udføre de mest basale opgaver i hverdagen og forårsager reaktioner i både sind og krop. Traumatiske hændelser er bl.a. forbundet med krigshandlinger, vold, ulykker, katastrofer og trusler.
Uddannelseskonsulent i CETT Azra Hasanbegovic, fortæller om traumatisering og kommer i sit foredrag omkring emnerne PTSD diagnosen, behandlingsmulighederne, identitetstab i et liv i eksil samt PTSD foreningens arbejde.

Sted: PsykInfo, Staldgårdsgade 10C, 1., Vejle

Tid: 19.00-21.00

Alle er velkomne, arrangementet er gratis.

Tilmelding til PsykInfo Region Syddanmark på tlf. 75 72 40 90

Arrangør: PTSD foreningen og PsykInfo Region Syddanmark


D.18.maj kl.13-16

Eftermiddagsmøde om PTSD (posttraumatisk belastningsreaktion)

PTSD er en angstsygdom, som kan komme efter oplevelsen af et voldsomt psykisk traume, f.eks. i forbindelse med krig, trafikulykker, overfald og incest. Sygdommen kan give vedvarende psykiske mén i form af psykisk sårbarhed, konstant vagtsomhed, pinefulde flashbacks, svigtende hukommelse og ændret personlighed. Det kan være svært for personen med PTSD at slappe af og det kan føre til misbrug af alkohol eller stoffer, hvilket forværrer sygdommen. PTSD kan desuden være vanskelig at skelne fra depression, som ofte også er en følgevirkning af sygdommen.

Eftermiddagsmødet er målrettet rådgivere i jobcentre og kommuner, der arbejder med psykisk sårbare mennesker og arbejdsmarkedet. Mødet giver en grundlæggende viden om emnet samt input til håndtering af de udfordringer og barrierer, som mennesker med psykisk sygdom oplever i forhold til et arbejdsliv. 

Foredragsholder: Chefpsykolog Anders Korsgaard Christensen, chefpsykolog, Krisepsykologisk Enhed, Rigshospitalet

Dato:
Den 18. maj 2011 kl. 13-16
Sted:
Kulturhuset Islands Brygge
Pris:
200 kr.
Tilmelding:
Til PsykiatriFonden på www.psykiatrifonden.dk eller tlf. 3929 3909


19. - 22. maj 2011

Kursus For Krigsveteraner på Gerlev Idrætshøjskole

Kursus er primært rettet imod soldater, politibetjente og andre udsendte som har svært ved at omstille sig fra ”krigs-mode” til ”freds-mode” efter hjemkomsten fra en mission.

Det næste kursus gennemføres den 19. – 22. maj 2011 på Gerlev Idrætshøjskole.

Kursus For Krigsveteraner formidles bl.a. igennem de tre veteranhjem – beliggende i
København, Fredericia og i Aalborg. Men det er også et udtryk for at ville skabe relevante tilbud til veteraner i Vestsjælland.

Kursus er udarbejdet i samarbejde med soldaternes lokale fagforeningsrepræsentanter
i Vestsjælland, og det har fokus på, hvad soldaterne selv gerne vil. Det første kursus var overtegnet på få dage. Kursisterne var veteraner fra Balkan, Irak og Afghanistan. Der var selvsagt en stor spredning i erfaringer og levealder, hvilket viste sig at være en stor fordel for hele holdet.

Der sættes fokus på idrætslige udfordringer, som skal være lærerige og sjove; hvorledes man skal spise for at bevare sin fysiske og psykiske styrke; hvilke vanskeligheder man møder, under starten på en ny uddannelse eller et nyt arbejde; hvorledes man i forbindelse med sport kan styre aggression og holde fokus. Der vil blive lagt vægt på varierede udfordringer, som på forskellig måde kræver fysik, samarbejde,nysgerrighed, koncentration, motivation, vindermentalitet, individualisme og fairplay. Men gennemførelsen lægger også op til en passende blanding af sjov, underholdning, hygge og inspiration.

Følgende stikord knytter sig til idrætsmodulerne:

  1. Robust fysisk, holdsport/samarbejde, sjov;

  2. Morgensvømning eller løb;

  3. Streetmovement/parcour, mentaltræning;

  4. Kampsport, aggressivitet/indre ro/styrke, meditation;

  5. Leg/glæde, vindermentalitet og fairplay;

Der vil samtidigt blive lagt vægt på at dele erfaringer om de udfordringer, man har i
dagligdagen som veteran – privat som arbejdsmæssigt. Der sigtes direkte efter at
skabe et netværk, som kan holde blandt kursisterne efter kursus. Det viste sig efter
Hold 1 at være tilfældet.

Kursisterne skal alle bidrage til det fælles erfaringsplot, som oparbejdes igennem
kursus.

Tilmeld dig her!

Ib Hedegaard Sørensen
Kammerherre, oberst (u.nr.)
Præsident for Danske Gardehusarforeninger