Psykiske efterreaktioner

Når der er sket noget forfærdeligt med dig eller dine nærmeste, er det ikke sikkert du reagerer som du troede du ville. Måske bliver du endda bange for dine egne reaktioner. Det kan hjælpe at vide, at det er helt normalt at reagere som du gør. Nedenfor kan du derfor læse om nogle almindelige reaktioner efter en traumatisk oplevelse.

I de første timer eller døgn efter hændelsen, vil man befinde sig i en choktilstand.

Det giver et dybt sug i maven når man rammes af chok. Det hele føles uvirkeligt, som en film i slowmotion eller et mareridt man bare ønsker at vågne op fra. Mange beskriver, at det er som at være i en glasklokke. Andre får det man kalder en ud-af-kroppen-oplevelse.

Chokket får adrenalinen til at pumpe i kroppen - det bevirker, at man kan tænke og handle hurtigt og instinktivt. Mange føler at de kører på autopilot. Kroppen reagerer desuden med kraftig og hurtig hjertebanken, svimmelhed og kvalmefornemmelse.

Når man er kommet ud af den farlige situation og føler sig i sikkerhed, kommer der hos de fleste en stærk følelsesmæssig og fysisk reaktion, en afreagering, hvor man f.eks. ryster over hele kroppen og græder. Disse reaktioner kan være skræmmende, men de er normale og synes at være kroppens måde at komme af med den ophobede spænding på.

Når chokket har lagt sig kommer efterreaktionerne. De varer typisk nogle uger og de fleste vil opleve, at de langsomt får det bedre inden for den første måned efter at det er sket.

Samtidig er det en tid, hvor man erkender det der er sket. Det var ikke bare end ond drøm. I starten kan man svinge mellem stadig at føle at man er med i en film til pludselig at indse, at det virkelig er sket. Det kan udløse svære og intense følelser. Man overvældes ind i mellem af fortvivlelse og hjælpeløshed. I denne periode er man derfor meget sårbar og kan pludselig blive vred eller irritabel på andre uden synlig grund.

Kroppen reagerer også på det, der er sket. Man kan få pludselig hjertebanken, føle en uforklarlig uro i kroppen og have svært ved at sove. Nogle føler sig ulideligt trætte. Smerter og muskelspændinger opstår, man kan f.eks. få ondt i maven eller føle kvalme. Det er naturligt, fordi kroppen har været udsat for en voldsom stressbelastning. Kroppen er stadig på vagt i denne periode og man vil opleve at man meget let forskrækkes.

Efterreaktionerne kan være meget smertefulde og langvarige for nogle. De har svært ved at finde tilbage til livet og overskue daglige gøremål. Nogle oplevelser kan også gøre, at man mister den basale tillid til andre mennesker. Det er vigtigt at søge professionel hjælp hvis man ikke oplever bedring inden for en måned eller hvis man er stærkt plaget af efterreaktionerne. Du kan få hjælp ved at henvende dig til din læge, som kan henvise til en krisepsykolog.

Nedenfor kan læse om de symptomer du skal være særligt opmærksom på.

Nogle mister lysten til at være sammen med andre mennesker eller bliver ligeglade med det, der tidligere betød meget for dem. Man kan føle sig ensom, forladt og fjern i forhold til omgivelserne, særligt hvis de har svært ved at forstå, at man reagerer som man gør. Andre har brug for at nære venner og familie tager over, fordi det er svært at overskue daglige gøremål.

Det er almindeligt at nogle bestemte lyde, lugte, fornemmelser eller billeder fra hændelsen bliver ved med at dukke op. Ofte er det bestemte scener fra hændelsen, der genopleves meget intenst og i en bestemt rækkefølge. Noget står knivskarpt og genopleves meget livagtigt, mens der er andre ting man slet ikke kan huske fra hændelsen. Disse sanseindtryk dukker op mod ens vilje. Det er meget ubehageligt, fordi man kan føle, at man har mistet kontrollen over sin egen hjerne. Det er derfor ikke ualmindeligt at tro, at man er ved at blive skør – men faktisk er det en meget almindelig reaktion hos mennesker, der har haft en traumatisk oplevelse. Nogle plages desuden af mareridt.

Det bliver langsomt bedre. De påtrængende tanker og sanseindtryk bliver færre og mareridtene aftager, især hvis man har talt meget om det der er sket. Efter noget tid vil mange føle at hændelsen er blevet en historie, der er kommet lidt på afstand. Man kan stadig opleve at blive mindet om hændelsen og blive ked af det, men følelserne er ikke længere så overvældende. Det er ikke sikkert man føler sig helt som før, fordi oplevelsen ofte medfører tanker om, hvad meningen med livet er – nogle bliver mere alvorlige og føler at andre mennesker virker overfladiske, mens andre oplever at de er blevet bedre til at nyde de vigtige ting i livet.

Hovedet er fyldt med påtrængende spørgsmål og tanker, der kredser om, hvad der skete og hvad der kunne være sket. Mange spørger sig selv om det på en eller anden måde var deres skyld eller om de burde have gjort noget anderledes. Det er normalt, at sådanne tanker og spørgsmål dukker op mange gange om dagen, det kan derfor være svært at huske, koncentrere sig og samle tankerne om andet end hændelsen. Nogle gør alt muligt for at undgå at tænke på det, der er sket, fordi det gør for ondt.

Alt der minder om begivenheder kan vække smertefulde følelser og angstanfald. Derfor beskytter mange sig ved at undgå ting, der minder om hændelsen – stedet, hvor det skete eller personer, som var til stede. Det man undgår afhænger af begivenheden. Har man været involveret i en trafikulykke, undgår man måske at køre bus eller bil.