PTSD og arbejdsskader

Skribent: Frank Henriksen Redaktion: PTSD forum Kilde: Arbejdsskadestyrelsen

Har du mistanke om at du har fået PTSD i forbindelse med dit arbejde, så kontakt din læge med henblik på at det anmeldt som en arbejdsskade. Få endvidere en henvisning til Arbejdsmedicinsk klinik. Brug ikke for megen energi på at spekulere på om det nu er en arbejdsskade eller om du kan påvise at det er det. Det er her fx. Arbejdsmedicinsk klinik kommer ind i billedet. De foretager en grundig evaluering af dig og din sag og kommer herefter med deres konklusion. Det er både arbejdspladsen og lægens pligt at anmelde din lidelse, såfremt de kan have den mindste mistanke om at det kan skyldes dit arbejde. Men du bør selv sikre dig, at anmeldelsen bliver foretaget for at være på den sikre side.


Det vil også være godt, hvis du straks kan blive henvist til en psykolog eller psykiater, som udover at hjælpe dig i din aktuelle situation, måske også kan underbygge konklusionen fra Arbejdsmedicinsk klinik. Denne henvisning sker også via din egen læge.
I forbindelse med psykolog skal du være opmærksom på at du i nogle tilfælde selv skal afholde udgiften (læs mere her). Drøft evt. med din læge om det også kunne være en god idé med en henvisning til en speciallæge(psykiater)

Henvend dig hurtigst muligt  til din fagforening - de fleste fagforeninger har mulighed for at bistå på forskellig vis, herunder med bl.a. socialrådgiver og muligvis også advokat. Vigtigt at er det også at få gennemgået dine forsikringsforhold og det kan fagforeningen givetvis også hjælpe dig med.

Vær opmærksom på, at det kan være et langt og til tider hårdt forløb at få anerkendt en arbejdsskade. Så udover fagforbund og evt. advokat, kan det være en god idé at alliere sig med en god ven eller familiemedlem, der kan hjælpe dig med at have styr på tingene igennem forløbet.

Det kan være meget svært at huske episoder fra arbejdet og de symptomer man har, når man sidder på arbejdsmedicinsk klinik eller hos speciallægen. Derfor kan det være en rigtig god idé at nedskrive så meget man kan komme i tanker om. Gerne over et stykke tid, så man får så meget som muligt med. Nedskriv alle episoder fra arbejdet som du mener har været belastende. Nedskriv alle symptomer du døjer med. Både dem du har lige nu, men også dem du havde tidligere i forløbet og suppler med dem der kommer til senere. Få evt. noget familie til at hjælpe her, da de sommetider lægger mærke til ting, du ikke selv har været opmærksom på.

Nedenstående viser sagsforløbet over en arbejdsskadessag hos Arbejdsskadestyrelsen. Evt. links er direkte til Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside, hvor du vil kunne hente yderligere information om emnet.


Hurtigt overblik - de vigtigste trin


1 - Hvordan anmeldes en arbejdsskade?
I langt de fleste tilfælde skal du ikke selv anmelde en arbejdsskade, fordi din arbejdsgiver eller læge har pligt til at anmelde skaden for dig.
Hvis du vil, kan du også selv anmelde en arbejdsskade.
Når din sag er anmeldt, behandler ASK den forskelligt alt efter, om din skade er en sygdom eller en ulykke. PTSD betegnes som en erhverssygdom og er anerkendt som sådan i 2005.

2 - Er skaden en arbejdsskade?
Når ASK får en anmeldelse, er noget af det første, de gør, at undersøge om din skade, er en arbejdsskade - altså om skaden eller sygdommen kan anerkendes som en arbejdsskade efter arbejdsskadeloven.
Kan skaden ikke anerkendes efter arbejdsskadeloven, kan du ikke få en arbejdskadeerstatning.

3 - Hvilken erstatning kan du forvente
Hvis din skade kan anerkendes efter arbejdsskadeloben, undersøger de, om du har ret til en erstatning.
Arbejdsskadeloven giver mulighed for flere forskellige typer af erstatninger:
Hvis din skade giver dig varige gener, kan du få en godtgørelse for varigt mén.
Forringer skaden dine muligheder for at tjene penge ved arbejde, kan du få erstatning for tab af erhvervsevne.
Loven giver også mulighed for, at du kan få dækket udgifter til behandling, medicin og hjælpemidler. Du kan også få dækket udgifter, du har under sagens behandling.
Der er også udgifter, du ikke kan få dækket gennem arbejdsskadeloven. Der er for eksempel: Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, godtgørelse for svie og smerte og godtgørelse for tort.

Godtgørelse for varigt mén udregnes efter graden af din ptsd på følgende måde:

Let = 10 %
Moderat = 15 %
Middelsvær = 20 %
Svær =25 %

Alt efter hvor svær din ptsd bedømmes til at være, kan du så få udbetalt den tilhørende procentsats af et i forvejen fastsat beløb ( i 2011 er dette beløb på 766.000 kroner.) Dvs. at hvis din ptsd bedømmes til at være middelsvær, så kan dette udløse en erstatning på 20 % af 766.000 kr.

Pr. 01.08.2011 udløser svære psykiske skader – det vil sige skader, hvor der både er symptomer på posttraumatisk belastningsreaktion og anden psykisk sygdom – normalt 35 procent i erstatning for varigt mén mod i dag 25 procent. Procenten er ligesom i dag vejledende og kan derfor også i nogle sager blive højere end de 35 procent. Det afhænger af den konkrete vurdering i hver sag.

Erstatning for tab af erhvervsevne er lidt mere kompliceret at regne ud. Men udgangspunktet er at det bedømmes hvor stor dit tab af erhvervsevne er. Det kan fx. bedømmes til at være på 50 %. Herefter bliver erstatningen udregnet i forhold til din årsindtægt fra året før du pådrog dig lidelsen. I modsætning til godtgørelse for varige mén, så kan denne erstatning altså varierer meget fra person til person, da den jo netop tager udgangspunkt i den enkeltes årsindkomst.

4 - ASK sender en afgørelse
Når ASK har behandlet din sag, sender de dig en afgørelse.
I afgørelsen får du at vide, om ASK anerkender din skade som en arbejdsskade, og hvilken erstatning skaden eventuelt giver.
Der er altid en begrundelse for deres vurdering af din sag i afgørelsen.

5 - Klagemuligheder
Du har mulighed for at klage over alle de afgørelser, de har truffet i din sag.
Der er en frist på fire uger, hvis du vil klage over en afgørelse.

6 - Genoptagelse
Du har altid mulighed for at bede dem om at genoptage din sag.
Du kan bede dem genoptage en sag, hvis der er kommet nye oplysninger.
Det kan for eksempel være, at du har fået det værre, eller at din indkomst har ændret sig.
Der gælder forskellige regler for genoptagelse alt efter, hvilken del af en sag du ønsker at få genoptaget.


Anerkendelse efter erhvervssygdomsfortegnelsen


Krav til diagnosen
For at du kan få anerkendt psykiske følger som arbejdsskade, skal du have diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion (også kendt som posttraumatisk stress disorder eller PTSD).
For at denne diagnose kan stilles, skal du have følgende psykiske symptomer:

  • Tilbagevendende genoplevelse af traumerne
  • Stærkt ubehag ved udsættelse for omstændigheder, der minder om traumerne
  • Undgåelse af alt, der minder om traumerne
  • Delvis, eller fuld, fortrængning af de traumatiske oplevelser
  • Mindst to af følgende:

a: Ind- eller gennemsovningsbesvær
b: Irritabilitet eller vredesudbrud
c: Koncentrationsbesvær
d: Hypervigilitet (usædvanlig vagtsomhed)
e: Tilbøjelighed til at fare sammen
Vi vil eventuelt sende dig til en psykiatrisk speciallæge som kan vurdere, om du har en posttraumatisk belastningsreaktion. ASK vil sammen med deres lægekonsulenter vurdere, om diagnosen er rigtigt stillet, og om sygdommen er omfattet af fortegnelsen.


Krav til påvirkningen
Du skal have været udsat for traumatiske begivenheder eller situationer af kortere eller længere varighed, af en yderst truende eller katastrofeagtig karakter. Du skal derudover have fået symptomer på sygdommen indenfor 6 måneder, efter at du har været udsat for den psykiske påvirkning.


Eksempel 1
En mand var ansat i Dansk Flygtningehjælp og var i knapt et halvt år lagerbestyrer i Kosovo, hvor han var udsat for vold og mordtrusler. Han fik kort tid efter symptomer på en posttraumatisk belastningsreaktion. Sagen anerkendes, da lagerbestyreren har været udsat for trusler om vold og mordtrusler og havde grund til at tage truslerne alvorligt.


Eksempel 2
En mand havde gennem mange år arbejdet som fængselsfunktionær. Blandt andet i en arrest, hvor arbejdet var meget stressende, og hvor der forekom trusler, voldsepisoder og lignende. Efterfølgende var han ansat i et fængsel, hvor han var udsat for vold, håndgranatangreb og skud med automatvåben. Han var derudover den første på stedet, da en indsat forsøgte at begå selvmord. Han fik stillet diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion hos en speciallæge. Sagen anerkendes, da fængselsfunktionæren har været udsat for trusler om vold og vold samt exceptionelt svære psykiske påvirkninger i øvrigt.


Sagsforløbet

Sådan anmelder du en skade
Du kan også selv anmelde en skade. Det kan ske på to måder:  

  • Du kan udfylde en anmeldelsesblanket, som du får ved at henvende dig til ASK, din arbejdsgivers forsikringsselskab eller Arbejdstilsynet
  • Du har også mulighed for at ringe eller skrive til Arbejdsskadestyrelsen for at anmelde din skade

1-årig frist for anmeldelse
Du skal være opmærksom på, at fristen for at anmelde en arbejdsulykke er 1 år efter, at skaden er sket.
For erhvervssygdomme er fristen 1 år efter, du finder ud af, at din sygdom skyldes dit arbejde.
Overholder du ikke fristen, kan du risikere at miste retten til erstatning.

Det skal dog bemærkes at følgevirkninger af traumatisk eksponering kan indtræffe år efter hændelsen, hvilket gør 1 års fristen mere elastisk når det gælder PTSD. Så giv ikke op på forhånd, bare fordi du har overskredet 1 års fristen for anmeldelse.

 
Hvordan bliver sagen behandlet?
Når din sag er anmeldt, behandler dei den forskelligt alt efter, om din skade er en sygdom eller en ulykke.
Der er også forskellige tidsfrister for deres sagsbehandling alt efter, om en skade er en ulykke eller sygdom.


Når ASK modtager en anmeldelse
Når de får en anmeldelse af en arbejdsskade, er det første, de gør at registrere skaden i deres edb-system.
Sagens journalnummer indeholder altid dit personnummer (CPR-nummer). Hvis du har været udsat for flere ulykker eller fået flere erhvervssygdomme, laver de som hovedregel én sag for hvert tilfælde. Hvis de opretter flere sager, får du en samlet afgørelse for hver sag.


Du er part i sagen
Som tilskadekommen er du part i din sag, og du har en række rettigheder. Det er blandt andet ret til aktindsigt eller muligheden for at give en anden lov til at hjælpe dig med sagen. Det kan være din fagforening, din egen advokat eller hvem du ellers måtte ønske.

ASK undersøger sagen
Når de har oprettet din sag, ser de på, om skaden er omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Det vil sige, at de ser på, om de kan anerkende skaden efter loven, eller om de må afvise den.
I de fleste tilfælde vil de indsamle flere oplysninger for at kunne behandle din sag korrekt.

De kan forlange at få enhver oplysning, de skønner er af betydning for sagen fra læger, sygehuse, SKAT, kommunen, Arbejdstilsynet med videre. Udover det har din arbejdsgiver pligt til at medvirke til at give dem oplysninger.
De sender løbende kopier af alle udgående breve til dig. På den måde er du hele tiden orienteret om sagens aktuelle status. Orienteringsbrevene er ikke afgørelser, du kan anke til Ankestyrelsen.
Du kan også følge med i din sag elektronisk via ”Se sag”.

Kan skaden anerkendes som en arbejdsskade?
Hvis din skade er omfattet af arbejdsskadesikringsloven, får du en samlet afgørelse, der fortæller, at skaden er anerkendt som enten en ulykke eller en erhvervssygdom. Du får samtidig at vide, om din skade giver ret til en erstatning.
Hvis skaden ikke er omfattet af loven, får du en afgørelse om, at skaden er afvist.


Beregning af erstatning
Der er to typer erstatninger:

Hvis du har ret til en erstatning, kan det betyde, at de må udsætte din afgørelse, hvis de ikke kan vurdere følgerne efter skaden. Det kan være, hvis du for eksempel stadig er under behandling.
I så fald giver de dig besked om, hvor lang tid sagen er udsat.
I nogle tilfælde vil de træffe en midlertidig afgørelse, hvis de kan vurdere, at din skade som et minimum giver ret til en godtgørelse for varigt mén på mindst 5 procent eller erstatning for tab af erhvervsevne på 15 procent eller derover.
Når de senere kan vurdere alle følgerne af skaden, kan du få yderligere erstatning, hvis følgerne er værre, end de antog i den midlertidige afgørelse.

Tidsfrister ved anmeldelse af erhvervssygdomme
Inden 6 måneder fra anmeldelsen skal de afgøre, om en anmeldt formodet erhvervsbetinget sygdom skal afvises, hvis sygdommen står på fortegnelsen over erhvervssygdomme.
Hvis sygdommen ikke står på fortegnelsen, kan sygdommen kun anerkendes i Erhvervssygdomsudvalget. Fristen i disse sager er 2 år. Den længere frist skyldes, at disse sager kan være vanskeligere at afgøre. For eksempel hvis der skal indhentes oplysninger om arbejdsforhold, der ligger mange år tilbage i tiden.


Hvis fristerne bliver overskredet
Din sag er ikke automatisk anerkendt, hvis de ikke har truffet en afgørelse inden for fristerne.
Hvis det ikke er muligt at overholde fristerne, får du besked.


Hvorfor trækker min sag ud?
Nogle sager bliver afgjort inden for tre måneder, mens andre tager længere tid. Det er de sager, hvor ASK skal beregne både varigt mén og tab af erhvervsevne.

Seneste opdatering

Lørdag, 31 marts 2012
.